Annonce

Annonce

Svar: Afvænning af flasker?


18. maj 2010

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pia

Dejligt at høre at det har hjulpet med Stimulastik-dvd'en og super dejligt, at I har fået plads hos så engageret en dagplejer - skønt! :)

Det vil normalt være passende med 3 flasker i 9 måneders alderen og så skærer man ned til 2 flasker i 10 måneders alderen. De to flasker indeholder ca 400ml til sammen, som er den mængde mælk Mathias har brug for indtil han er 12 måneder, for at få sit behov for især jern dækket.

De to flasker ligger ofte hensigtsmæssigt aften (19.30) og sen aften (23.30) eller aften (19.30) og meget tidlig morgen (04). Hos enkelte børn fungerer det bedst med en flaske inden middagsluren midt på dagen og så en flaske inden natten, men det er de færreste som kan sove hele natten igennem uden at få mælk i denne alder og som du beskriver Mathias lige nu, så lyder det faktisk som et reelt behov med mælk f.eks. aften og sen aften, altså som nu hos jer kl. 18.30 og 23.

Jeg vil derfor anbefale dig at du nu skærer mængden af mælk ned i løbet af dagen, så han får mindre og mindre i hver flaske og tilsidst helt kan undvære og det samme kan du gøre tidlig morgen kl. 05 - skære ned i mængden, så han får mindre og mindre og tilsidst lærer at sove uden - måske her kan nøjes med at få en sut og lidt kærtegn i stedet :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen kl. 6:30 - 7:00 Havregrød, vand eller sødmælk af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl. 9 som I plejer og sover en lille times tid

Formiddag 10.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand ...


Annonce

... af kop.

Frokost kl. 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, som makrel, sildepostej, rognguf, tun. Suppleres med kogte grøntsager som majs, ærter og gulerod, ½ hårdkogt æg, godt kogte pastaskruer eller lignende. Kan evt. suppleres yderligere med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Puttes til middagslur og i stedet for flaske kan give en lille kop lun mælk inden lur som en overgang. Puttes som I plejer kl. ca 13

Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, tilbydes lidt tykmælk med revne æbler, frugtmos, banan eller rugbrødsdrys, vand af kop.

Aften kl. 17:30: Familiemad, risretter, pastaretter, almindelige børnevenlige retter - det kan være pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, ris med sur-sød-sovs, laks med pesto, rødspættefilet med tomat og parmesan, fiskefrikadeller eller hvad I nu kan finde på. Retter med sovs er altid godt - kartofler kan moses med sovs og frikadelle gives i stykker, vand eller sødmælk af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til natten 18.30

Sen aften 23: Drømmemåltid med stor flaske som nu

Tidlig morgen forsøger I så at udfase flasken, så han får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære :)

Omkring 12 måneders alderen skrues ned til en flaske dagligt og det er her ofte flasken inden putningen om aftenen, som er tilbage. I løbet af et par måneder forsvinder denne så også helt og erstattes i stedet af en kop mælk og en godnathistorie :)

Håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce