Svar: Vågner hver 15. minut
Kære Marlene
Tak for dit brev og din fine beskrivelse:
Jeres problemer kan i allerhøjeste grad skyldes både udvikling - motorisk uro, drømme og bearbejdelse af oplevelser. Det kan skyldes behov for dig, at mærke dig fysisk, fordi du forbindes med det at skulle sove. Det kan her også skyldes vane med at du f.eks. giver ham sut, hver gang han vågner for at få ham til at sove videre ... og så kan det naturligvis også være et reelt behov for at få noget at drikke, nu hvor du er stoppet med amning, altså at han vågner fordi han er tørstig eller sulten.
For at starte med den motoriske uro og behov for at føle dig nær, så handler det om at din dreng er i separationsfasen. Det betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre, at han øver sig på at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig at du er der. Han kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.
For at børn kan separere sig, så må de nødvendigvis også være tilknyttet og det betyder at man i denne periode, godt kan mærke at barnet pludselig virker mere morsyg, mere klyngene og dermed også helst vil opleve verden fra mors favn, når man møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at studere, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.
At han motorisk kravler, rejser sig osv. og øver sig rigtig meget i at bevæge sig rundt om dagen - det gør han også om natten og han gør det ofte halvt sovende. Han får sig altså i søvne lagt op i kravlestilling, vender og drejer sig og vil, netop fordi han gør det halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen. Børn laver i denne alder også det man kalder for "headbanging" hvor han f.eks. gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen. Ligesom han kan lave "headrolling", hvor han ligger og kaster hovedet fra side til side - det er helt normalt, det handler om alder og udvikling.
Det at han motorisk begynder at bevæge sig mere og mere rundt op egen hånd, at han øver sig i at opleve verden osv. gør at han også i denne alder får rigtig mange stimuli, rigtig mange indtryk og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen.
Fasen varer som regel et par måneder og så er det ovre igen. Det man især skal være opmærksom på er, at man ikke får skabt nogle dårlige vaner. Det kan være at man f.eks. begynder at give barnet bryst eller sut hver gang de vågner op om natten ... Det kan man let komme til, fordi det virker, men det virker kun kortvarigt, så vil barnet vågne op og søge det igen og igen og igen - og det er nok her at du skal være ekstra ...
... opmærksom.
Det handler om at vi alle har brug for søvnassociationer. Det vil sige bestemte rutiner, ritualer osv, for at falde i søvn.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Hvis du tager din dreng ind til dig, tager ham op, giver ham bryst, sut osv. så vil han naturligt søge dette igen og igen og vil, som du beskriver, have en radar der registrerer om du er der, om alt er som da han faldt i søvn - eller som da han havde en af sine opvågninger sidst. Det er nemlig sådan at vi alle sammen vågne 10-15-20 gange hver nat og vores underbevidsthed registrere at alt er som det skal være og derefter sover vi trygt videre. Men får vi på fornemmelsen at noget er galt, mangler vi vores søvnassociation, så kan vi naturligt ikke falde i søvn igen, men vil vågne søgende op.
Du skal altså finde en balance imellem at give din dreng den ekstra nærhed og tryghed han lige nu har behov for og samtidig ikke gør ham fuldstændig afhængig af dig. Du skal passe meget på med at give ham sutte i munden, hver gang han vågner. Prøv om du helt kan undvære sutten og få ham videre i søvnen uden at gøre for meget. Alternativt - lær ham at finde sutten selv, både om dagen og om natten, så det ikke er dit job at stige ud af sengen for at hjælpe ham med det :)
Og så skal du jo som sagt også være opmærksom på at han godt kan have et reelt behov for mere mad og mælk/væske. De fleste børn vil naturligt i 10 måneders alderen have behov for 2 flasker eller amninger dagligt og i og med at du har fjernet disse, så skal du sikre dig at han kan drikke nok om dagen og aftenen - kan han det?
En plan for dagen ser normalt således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, frugtmos (jerntilskud?), vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, kogte grøntsager, kogte pastaskruer, rejer, muslinger, stykker af frikadelle osv. Suppleres evt. med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, mysli (uden honning og chokolade), revne æbler eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød og fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Spiser almindelig børnevenlig mad, mad i stykker og moset mad - f.eks. moses kartofler med sovs og frikadelle gives i stykker. Vand eller sødmælk af kop.
Godnatgrød som en del af putteritualet, så I sikrer jer at han ikke går sulten i seng.
Flaske eller ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske eller ammes
Som du kan se af denne plan får de fleste børn altså to amninger eller flaske dagligt, - og de ligger normalt aften og en gang i løbet af natten ... Men hvis din dreng kan klare sig uden og i øvrigt spiser som planen viser, så er det jo super :)
Jeg håber at alle mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt