Brev:
Ustyrligt temperament
Hej Helen
Vi har brug for et godt råd - og hvor er jeg glad for at have mulighed for at få et af dig! :)
Vores datter Ida er for ca. 3 måneder siden begyndt i vuggestue efter at have været i dagpleje ca. 5 måneder.
Det går egentlig ok, og Ida virker glad og dejligt stimuleret. I forhold til dagplejeverdenen (som vi nu ellers også blev glade for) får hun nu rig mulighed for at udfolde sig i leg, musik, udendørsaktiviteter osv. osv. - dog er der nogle ting, som jeg går og tumler med - tanker om, hvordan hun egentlig oplever sin hverdag.
Den sidste måneds tid er hun nemlig begyndt at udvise et voldsomt temperament herhjemme. Allerførst må jeg hellere beskrive Ida - hun er selvfølgelig skrupdejlig... ;-) - vi har udover Ida også Mikkel på 15 år (min mands søn, som bor lige meget hos os som hos sin mor - en uge ad gangen) tillige med Emma - vores hund.
Ida og Mikkel er superglade for hinanden - Ida stråler, når Mikkel kommer hjem - og det smitter vist af den anden vej - det er skønt at se dem sammen.
Ida har altid været et glad barn og er tillidsfuld osv. osv. - men er altså nu begyndt at udvise et temperament, som gør at jeg bliver en anelse urolig - men måske er det blot normalt i hendes alder - har søgt efter lignende herinde og kan godt se et mønster - skriver nu alligevel om vores situation konkret - du har tidligere hjulpet med at give os fred i sindet med andre ting.
Vi har lige haft nogle fridage og Ida har været syg i ugen der lige er gået - så vi har haft god tid til at hygge og lege - hun henter dog sit overtøj adskillige gange om dagen og vil tydeligvis gerne ud (hun har haft feber og har haft en voldsom forkølelse) - og vi skulle derfor ikke så meget ud.
Men tilbage til temperamentet...
Hun kan pludselig midt i en leg eller blot ud af ingenting - bliver gal i skralden og slå, rive/nive, nikke skalle (!) og bide - jeg er helt rystet over, den kraft hun lægger for dagen, når hun tager fat. Endvidere kan hun finde på at slå sig selv - hvis der er et eller andet, der ikke passer hende - kan hun begynde at slå sit eget hovede ind i væggen, eller ned i gulvet.
Når sidstnævnte sker er jeg i tvivl om jeg skal sige nej/stop (det gør jeg oftest), eller om jeg skal ignorere det (det har jeg også prøvet) - begge dele resulterer i at hun fortsætter og jeg til sidst tager hende op og så bliver hun rigtig gal - og græder.
Hvorfor gør hun dette?
Har tænkt på, om det er fordi der sker ting og sager i vuggestuen, som gør hende frustreret og ked af det.
Hun snakker og vi kan mærke, at hun næsten forstår alt hvad vi siger, og hun snakker på livet løs - det er fantastisk dejligt og sjovt at høre hende lærer nye ord hver dag - men selvfølgelig kan vi ikke føre en samtale med hende om vreden.
Jeg arbejder skævt i forhold til at hente og bringe i vuggestuen, så det er min mand, der afleverer hver morgen og oftest henter - jeg forsøger så at hente 1-2 gange om ugen - og nyder det!
Dog har jeg i vores vuggestueoplevelser en hel del, som jeg lige skal vænne til. Dels er der det manglende opsyn med børnene, tillige med den manglende tid fra pædagogernes side til alt lige fra at tørre næser til at hjælpe med at spise.
I vores indkøringsuge så jeg, at børnene sidder i bare lår og spiser frokost - fordi de bagefter skal sove (det er så nemmere at putte dem) - dét kan jeg slet ikke ha'. Har bedt om, at Ida får sine sovebukser på, når hun spiser, men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg ikke, at de husker det. Hun er konstant forkølet og har lidt af feberkramper tidligere, så jeg er ...
... altid lidt urolig, når hun bliver syg.
Men tilbage til temperamentet...
Når jeg henter Ida er de som regel ude og leger (dét elsker hun) - men som regel leger hun ikke sammen med nogle af de andre børn (velsagtens parallelleg eller?) - jeg bruger altid lidt tid sammen med hende på legepladsen eller på at bare være i vuggestuen inden vi pakker os og tager hjem. Jeg har spurgt ind til, om hun leger sammen med de andre børn i hverdagen, og snakker altid med pædagogerne.
Til om hun legede med de andre børn, svarede de, at hun som regel knuger legetøjet ind til sig, hvis der kommer andre børn hen til hende og der kommer ikke noget leg ud af det. Jeg tolker det som jungleloven - jeg er bange for, at hun har fået nogle knubs i forbindelse med at hun er landet i vuggestuen - og at hun husker det og altså ikke har tillid til de andre børn - endnu - men det kommer vel nok...?
Jeg ville nu også blive ked af det, hvis hun slår de andre børn uden grund (altså slår først). Har været tilstede flere gange, hvor jeg ser børnene være efter hinanden. Forleden stod jeg lige ved siden af Ida og en dreng bevidst slår efter Ida med en skovl i sandkassen. Vi stod der alene, og jeg fik Ida med over til gyngen i stedet... - men Ida ville jo blot have 'taget imod', hvis jeg ikke havde været der - dét gør mig rigtig ondt.
Mens jeg har skrevet har vi lige siddet og hygget os - dvs. igen - midt i en hyggetid - vi havde lige læst og så lidt teletubbies - så begyndte hun at slå sig selv med dvd-kassetten - da jeg sagde til hende at hun skulle stoppe og at det gjorde ondt begyndte hun at slå på mig.
Når hun gør det, så gør jeg altid følgende: Holder hende (gør naturligvis ikke ondt), siger til hende, at hun skal kigge mig i øjnene (hvis ikke hun gør det) og siger så at hun skal stoppe og lade være med at slå (i et meget bestemt tonefald), så lægger hun hovedet bagover og nærmest ruller øjnene bagud også (ushh, jeg bliver hver gang chokeret og dårlig til mode - men er meget bevidst om ikke at lade mig mærke med det). Så begynder hun igen at slå og det hele gentager sig - når hun er ved at være rolig, siger jeg til hende at hun ikke skal slå, men være sød og beder om at få et kys og et kram. Så får jeg det - og hun falder ned igen.
Men hvad er det der sker - forstår det ikke?
Jeg har som sagt tænkt, om det var noget i vuggestuen, der tricker hende - men hun virker glad - jubler når min mand kører ind på parkeringspladsen om morgenen. Vi forsøger at gøre hendes dag så kort som muligt - vi afleverer ca. 7:30 og henter ca. 15:30-16:00 - men lidt en lang dag, det er det.
Så har jeg tænkt, om det er opmærksomhed hun søger - men det kan jeg heller ikke tro. Vi er meget sammen, men måske føjer vi hende lidt for meget. En af os er altid sammen med hende, hun får selvfølgelig lov til at lege selv, hvis hun gør det. Pyhh, det er ganske besværligt at beskrive, ville ønske jeg lige kunne ringe til dig og forklare - synes der er så mange basisting, du har behov for at vide, hvis du skal have en chance for at svare.
Og tilbage til at føje for meget - vi sætter grænser for hende - men hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg godt se, at vi ikke er særlig 'skrappe'. Kan det være det, hun savner?
Jeg vil så gerne, at hun udvikler sig til den dejlige pige som hun jo er - og vil gerne gøre det rigtige i forhold til at opdrage hende - og altså få tøjlet hendes ustyrlige temperament.
Kan du ud fra ovenstående nogenlunde få et overblik over situationen - og hjælpe mig/os med vejledning i at gøre det rigtige?
Mange hilsner
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"