Svar: Gode råd til søvn om dagen
Kære mor
Dejligt at høre at du har kunne bruge lidt af mine råd sidst du skrev :) Jeg har naturligvis også lidt tanker at give dig med på vejen i dag :)
Min umiddelbare tanke er, at jeg synes det er lidt problematisk at hans mme gives via grøden i løbet af dagen. Den store flaske han f.eks. får om aftenen, har jo rigtig god effekt på ham ... Det er korrekt at han får sit mælkebehov dækket, når du udregner det samlede indtag, men væskebehovet bliver ikke særlig stort på den måde og dertil kommer at han ikke får 'flasken at falde i søvn på'. Ikke at han behøver få flasken, hvor han skal sove eller skal sove med flasken i munden, men det at få lun mælk i maven og sutte sig til ro vil have en god 'overgivelses-effekt' på de fleste børn og den virkning får han ikke nu, det er meget lidt mælk i flasken han får om dagen og jeg tænker faktisk at det kunne hjælpe at ændre på dette.
Jeg anbefaler derfor at man i stedet for at give 2 dl. grød eller mos kun giver 1 dl. og så følger efter med en lidt større flaske, på den måde får han begge dele.
Flasken kender han og det virker rigtig godt om natten og jeg tænker derfor at du måske skulle forsøge at skrue lidt ned for mængden af fast føde og så indføre flasken som en naturlig del af putningen også om dagen.
Han kan nok ikke nøjes med 2-3 lure dagligt, men har sandsynligvis brug for 3-4 og det vil være rigtig godt at arbejde lidt på dette fortsat ... Da han står tidligt op, sover han naturligt en morgenlur kl. 7 og det er helt fint. Meget passende at han der sover ca 40 minutter, kommer op og får grød.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra din plan ser således ud:
Tidlig morgen 5.30/6: vågner, står op.
7.00: Puttes til morgenlur, sover 40 min. som nu
Morgen 8: 1 dl. grød med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9.30-10: Flaske og puttes i sovepose. Tanken er at han kan spise en større flaske og måske derved sove lidt bedre og lidt længere, hvis han kun har fået 1 dl. grød om morgenen og fyldes op med større flaske her.
Prøv at gå en tur med ham i barnevognen, samtidig med at du går med hunden så du kombinerer de to ting og se om ikke du så kan holde ham sovende lidt længere tid - netop fordi I går. Vågner han så vil han sandsynligvis ligge og kigge og det er helt okay.
Frokost 11-11.30: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes lidt agurk eller lignende at gumle på selv.
Flaske og puttes til middagslur i sin sovepose kl. ca ...
... 12-12.30
Eftermiddag: Tilbydes evt. lidt frugt, frisk frugt i hånden at sutte på selv, når han vågner af sin middagslur og lidt vand af en kop.
Flaske og puttes til eftermiddagslur, måske er klokken her omkring kl. 16-17 ligesom nu ... Afhænger af hvor lang en middagslur han kan tage ... Igen kan du kombinere hans lur her med at du skal gå med hunden.
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop. Og tilbydes også her lidt agurk eller lignende at gumle på selv.
Leger, bades osv. og tilbydes så flaske og puttes til natten ca kl. 19.30, spiser som normalt i mors arme. Falder til ro og puttes
Har sine små opvågninger, hjælpes videre i søvnen med doodoo bamse osv. ligesom nu
Sen aften 23.30: Flaske og sover igen:
Nat, har sine små opvågninger, hvor han som nu skal hjælpes til ro og få så igen en flaske kl. ca. 04.30 som nu.
Som du kan se har jeg flyttet en smule på tidspunkterne for mad, mælk og søvn - jeg har konsekvent sat skemad på når han vågner af en lur og flaske på inden han puttes til næste lur. Jeg synes det er et forsøg værd :)
Jeg har også kombineret hans tidspunkter for lure med at du også gerne vil gå med hunden, så du nu forsøger at gøre disse ting samtidig - i håb om at det også vil gøre at han måske begynder at kunne sove lidt længere. Hvis det lykkes at få ham til at sove en lidt længere formiddagslur på denne måde, vil hans tidspunkter for mad og søvn ændre sig i løbet af dagen og på den måde kan I stille og roligt få skåret lidt ned i antal dagslure ... Nætterne gør jeg ikke noget ved, det fungerer :)
Med hensyn til sele i barnevognen, så er der sandsynligvis huller i soveposen til dette - prøv at sprede soveposen helt ud, så kan du sikkert se dem. Det vil sige at han stadig kan putte i sin pose, men også have sele på. Du kan naturligvis ikke tage ham op til dig igen og igen, men mon ikke det at blive puttet i posen snart er så genkendeligt og trygt at han vil falde til ro på den måde, hvis du stadig er der, lægger dine hænder på ham, vugger ham lidt osv. selvom han så ligger i sin vogn ... krydser fingre.
Han burde altså kunne få selen på inde i posen og først derefter blive puttet i sin vogn ... Spørgsmålet er hvordan selen så klikkes fast i vognen - måske kan det rent faktisk lade sig gøre at løfte ham op i soveposen og lægge ham igen og klikke selen på igen i vognbunden ... jeg ved ikke hvor besværligt det er ... :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








