Annonce

Annonce

Brev:

Min datter på 2 år får de frygteligste raserianfald


25. juni 2004

Kategori:
Alder:
2 år

Min datter på 2 år får de frygteligste raserianfald

Hej,

Min datter på snart 2 år har tidligere vist temperamet i nogle enkelte situationer, men i det store og hele er hun en meget glad og sød pige.

For ca. 14 dage siden blev farfar indlagt på hospitalet, da han skulle opereres. Opreationen gik ikke som forventet, og vi var alle meget nervøse for at miste ham (min datter er meget tæt på både farmor og farfar). Jeg er ikke sikker på, hvor meget min datter opfattede af dette, men vi var da på hospitalet nogle gange, da han havde fået det bedre, og heldigvis er han kommet hjem igen, og har det meget bedre.

Umiddelbart efter dette blev min datter syg med meget høj feber. Hun sad på skødet af mig næsten konstant, og både spise- og sovevaner blev ret uregelmæssige. Hun har nu været feberfri i 3 dage, og jeg var ved lægen så sent som i går for at få hende tjekket - der var umiddelbart intet i vejen (hun er dog stadig lidt forkølet).

Sagen er, at hun de seneste dage har fået nogle meget voldsomme vredesudbrud - så voldsomme at jeg har været helt bange for, om der var noget alvorligt galt med hende. I starten troede jeg, det var fordi hun ikke havde det så godt, men hun skulle være rask nu.

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at hun aldersmæssigt kan være i en svær periode (selvstændighedsalderen), men jeg synes hendes udbrud er ret ekstreme.

F.eks. startede det her til morgen så snart hun slog øjnene op. Hun har, mens hun var syg, ligget en del i vores seng. I morges vågnede hun i sig egen seng og begyndte at græde. Jeg ville gå hen for at hente hende, så hun kunne ligge og putte lidt i vores seng, som vi plejer, men dette fik hende kun til at græde endnu højere. Jeg spurgte om hun ville op til mig, og nu blev hun meget vred mens hun græd og skubbede mine arme væk. Jeg spurgte også om hun ville op, men det ville hun ikke. Jeg lod hende sidde lidt og græde, og da jeg lidt efter spurgte igen, ville hun gerne op - det var ikke så slemt...

Senere da vi skulle afsted ville hun ikke op på cyklen - stadig et forholdsvist mildt udbrud...

I dag var så 1. dag i vuggestuen efter hun har været syg fra mandag-torsdag. Det viste sig, at hun havde haft et kæmpe vredesudbrud i vuggestuen, da de var færdige med at spise. Min datter ville åbenbart ikke fra bordet, og hun havde kastet hvad hun kunne få fat i ned på gulvet, inklusiv sut. Senere ville hun ikke sove til middag (det har også været et sandt mareridt for mig at lægge hende under hendes sygdom). Hun havde været rasende og grædt og grædt, indtil hun var faldet om af træthed.

Da vi skulle hjem fra vuggestuen, havde hun først sagt farvel men ombestemte sig ...


Annonce

... alligevel. Vi havde været der et stykke tid, og vi havde leget lidt sammen. Jeg prøvede virkelig at overtale hende, men hun ville ikke med. Tilsidst måtte jeg bære hende - med det resultat, at det startede et nyt vredesudbrud - men det var stadig et af de mildere. Det varede dog kun indtil hun blev sat i cykelstolen. Så startede det for alvor. Jeg prøvede at få hende ned ved at tale med hende, og jeg prøvede at trøste hende, men det er som om, jeg ikke rigtigt kan nå ind til hende, når først hun er kommet så langt ud i sin vrede. Hun var ved at vride sig ud af stolen flere gange, cyklen var ved at vælte, og jeg havde store problemer med at få cykelhjelmen på.

Da det endelig lykkedes tænkte jeg, at hun måske ville falde ned på vejen hjem. Men jeg tog fejl! Hun græd hele vejen, og da jeg tog cykelhjelmen af hjemme igen, rasede og spruttede hun endnu højere, så jeg var nødt til at tage hende under armen til vi var kommet ind af døren. Da vi var kommet ind prøvede jeg dels at lade hende rase ud i fred og dels at nærme mig hende ved at gå hen til hende og sætte mig på gulvet og tale med hende: spurget f.eks. om hun havde lyst til at lege, om hun var tørstig o.l. Først efter en halv times tid faldt hun ned af sig selv og havde selv været inde på værelset efter en bamse.

Her til aften tog hun så lige en tur mere, da hun ikke ville i seng og sove.

Det skal lige tilføjes, at der forinden ikke havde været spor med hende i vuggestuen i dag, og hjemme har hun også været glad og leget, når hun ikke har haft et "udbrud".

Når hun bliver rigtig vred og ked af det, er jeg helt bange for, om noget inde i hende brister. Det er så voldsomt - hun græder, raser, kaster sig ned på gulvet, stepper/stamper i gulvet og gør sig stiv som et bræt, hvis jeg prøver at løfte hende op. Hvis jeg tilbyder hende sutten, smider hun den hen af gulvet og hvis jeg prøver at omfavne hende eller i det hele taget at røre ved hende, skubber hun mig vredt væk.

Ovenstående beskrivelse ligner hende slet ikke, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om alt er som det skal være. Jeg talte med en medhjælper i vuggestuen da jeg hentede hende i dag(pædagogen på stuen var desværre gået), og hun synes også hendes vrede havde været meget ekstrem. Men sammenholdt med de seneste ugers begivenheder og hendes svære alder, er der måske ikke noget at sige til, at hun reagerer så kraftigt?

Jeg ved det ikke, men det er både fortvivlende og frustrerende, når hun får turene - også fordi jeg så gerne vil hjælpe hende, for det er jo tydeligt, at hun ikke har det godt, mens hun raser.

Med venlig hilsen
En træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar


21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce