Annonce

Annonce

Brev:

Min datter på 2 år får de frygteligste raserianfald


25. juni 2004

Kategori:
Alder:
2 år

Min datter på 2 år får de frygteligste raserianfald

Hej,

Min datter på snart 2 år har tidligere vist temperamet i nogle enkelte situationer, men i det store og hele er hun en meget glad og sød pige.

For ca. 14 dage siden blev farfar indlagt på hospitalet, da han skulle opereres. Opreationen gik ikke som forventet, og vi var alle meget nervøse for at miste ham (min datter er meget tæt på både farmor og farfar). Jeg er ikke sikker på, hvor meget min datter opfattede af dette, men vi var da på hospitalet nogle gange, da han havde fået det bedre, og heldigvis er han kommet hjem igen, og har det meget bedre.

Umiddelbart efter dette blev min datter syg med meget høj feber. Hun sad på skødet af mig næsten konstant, og både spise- og sovevaner blev ret uregelmæssige. Hun har nu været feberfri i 3 dage, og jeg var ved lægen så sent som i går for at få hende tjekket - der var umiddelbart intet i vejen (hun er dog stadig lidt forkølet).

Sagen er, at hun de seneste dage har fået nogle meget voldsomme vredesudbrud - så voldsomme at jeg har været helt bange for, om der var noget alvorligt galt med hende. I starten troede jeg, det var fordi hun ikke havde det så godt, men hun skulle være rask nu.

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at hun aldersmæssigt kan være i en svær periode (selvstændighedsalderen), men jeg synes hendes udbrud er ret ekstreme.

F.eks. startede det her til morgen så snart hun slog øjnene op. Hun har, mens hun var syg, ligget en del i vores seng. I morges vågnede hun i sig egen seng og begyndte at græde. Jeg ville gå hen for at hente hende, så hun kunne ligge og putte lidt i vores seng, som vi plejer, men dette fik hende kun til at græde endnu højere. Jeg spurgte om hun ville op til mig, og nu blev hun meget vred mens hun græd og skubbede mine arme væk. Jeg spurgte også om hun ville op, men det ville hun ikke. Jeg lod hende sidde lidt og græde, og da jeg lidt efter spurgte igen, ville hun gerne op - det var ikke så slemt...

Senere da vi skulle afsted ville hun ikke op på cyklen - stadig et forholdsvist mildt udbrud...

I dag var så 1. dag i vuggestuen efter hun har været syg fra mandag-torsdag. Det viste sig, at hun havde haft et kæmpe vredesudbrud i vuggestuen, da de var færdige med at spise. Min datter ville åbenbart ikke fra bordet, og hun havde kastet hvad hun kunne få fat i ned på gulvet, inklusiv sut. Senere ville hun ikke sove til middag (det har også været et sandt mareridt for mig at lægge hende under hendes sygdom). Hun havde været rasende og grædt og grædt, indtil hun var faldet om af træthed.

Da vi skulle hjem fra vuggestuen, havde hun først sagt farvel men ombestemte sig ...


Annonce

... alligevel. Vi havde været der et stykke tid, og vi havde leget lidt sammen. Jeg prøvede virkelig at overtale hende, men hun ville ikke med. Tilsidst måtte jeg bære hende - med det resultat, at det startede et nyt vredesudbrud - men det var stadig et af de mildere. Det varede dog kun indtil hun blev sat i cykelstolen. Så startede det for alvor. Jeg prøvede at få hende ned ved at tale med hende, og jeg prøvede at trøste hende, men det er som om, jeg ikke rigtigt kan nå ind til hende, når først hun er kommet så langt ud i sin vrede. Hun var ved at vride sig ud af stolen flere gange, cyklen var ved at vælte, og jeg havde store problemer med at få cykelhjelmen på.

Da det endelig lykkedes tænkte jeg, at hun måske ville falde ned på vejen hjem. Men jeg tog fejl! Hun græd hele vejen, og da jeg tog cykelhjelmen af hjemme igen, rasede og spruttede hun endnu højere, så jeg var nødt til at tage hende under armen til vi var kommet ind af døren. Da vi var kommet ind prøvede jeg dels at lade hende rase ud i fred og dels at nærme mig hende ved at gå hen til hende og sætte mig på gulvet og tale med hende: spurget f.eks. om hun havde lyst til at lege, om hun var tørstig o.l. Først efter en halv times tid faldt hun ned af sig selv og havde selv været inde på værelset efter en bamse.

Her til aften tog hun så lige en tur mere, da hun ikke ville i seng og sove.

Det skal lige tilføjes, at der forinden ikke havde været spor med hende i vuggestuen i dag, og hjemme har hun også været glad og leget, når hun ikke har haft et "udbrud".

Når hun bliver rigtig vred og ked af det, er jeg helt bange for, om noget inde i hende brister. Det er så voldsomt - hun græder, raser, kaster sig ned på gulvet, stepper/stamper i gulvet og gør sig stiv som et bræt, hvis jeg prøver at løfte hende op. Hvis jeg tilbyder hende sutten, smider hun den hen af gulvet og hvis jeg prøver at omfavne hende eller i det hele taget at røre ved hende, skubber hun mig vredt væk.

Ovenstående beskrivelse ligner hende slet ikke, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om alt er som det skal være. Jeg talte med en medhjælper i vuggestuen da jeg hentede hende i dag(pædagogen på stuen var desværre gået), og hun synes også hendes vrede havde været meget ekstrem. Men sammenholdt med de seneste ugers begivenheder og hendes svære alder, er der måske ikke noget at sige til, at hun reagerer så kraftigt?

Jeg ved det ikke, men det er både fortvivlende og frustrerende, når hun får turene - også fordi jeg så gerne vil hjælpe hende, for det er jo tydeligt, at hun ikke har det godt, mens hun raser.

Med venlig hilsen
En træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce