Svar: Søvnløse nætter - 9 mdr.
Hej med dig
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer, både alder, udviklingstrin, separationsfasen, - det at du er begyndt på arbejde og at I er adskilt i løbet af dagen - og så også indtag af mad/ stop af amning ...
For at starte med det sidste, så lyder det som om at I har lidt for store forventninger til jeres dreng. De fleste børn vil i 9 måneders alderen have behov for 3 amninger/flasker dagligt og at sove igennem i denne alder betyder at kunne sove 6-7 timer uden at få mælk.
I 10 måneders alderen vil de fleste børn kunne nøjes med 2 amninger eller flasker og vil forventes at kunne sove 7-8 timer uden at få mælk. De to amninger/flasker vil ofte ligge aften (kl. 20) og sen aften (24), hvorefter barnet sover til næste morgen tidlig og starter dagen med grød. Eller de vil ligge aften (20) og meget tidlig morgen (04), hvor efter barnet så atter sover og står op til normal tid og får morgenmad.
I 10 måneders alderen vil man altså normalt kunne forvente at barnet får mælk midnat og sover ca 7 timer til næste morgen tidlig, hvor barnet så får grød. Eller at barnet sover fra f.eks. kl. 20 til kl. 04, ca 8 timer i træk, uden at få mælk.
Så at I har fjernet mælken fuldstændig fra natten er måske for meget at forlange ... :) At sove fra kl. 20 til kl. 06.30 vil de fleste børn ikke kunne før 1 års alderen og stadig må man i denne alder også forvente at barnet kan vågne og have behov for en beroligende hånd, en tår vand eller lignende om natten.
Der sker mange ting hos jer på en gang - ammestop, adskillelse fra mor og en fysisk øvelse i ...
... at separere sig (han kravler). Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme og derfor sover han lige nu meget uroligt. Det er især i 8-10 måneders alderen at denne periode føles slem, så kommer ofte en periode med lidt ro på, det virker som om at det går lidt bedre i nogle uger og så kommer der ofte en ny urolig søvnperiode, når han begynder at gå ...
En indkøring i institution kan godt tage et par måneder. Jeg har på et tidspunkt hørt om en undersøgelse, hvor man målte børns mængde af stresshormon i kroppen under indkøring og her målte man faktisk stadig 'stress' hos børnene efter 2 måneder ... Så selvom det hos jer er far der passer, så vil det at du er startet på arbejde naturligt påvirke jeres dreng i en eller anden grad ... Selvfølgelig ikke som hvis han var startet pasning et helt fremmed sted, men stadig er det en stor ændring, som godt kan påvirke ham i mere end 3 uger :)
Så selvom I er dødtrætte og ikke synes I har fået nattesøvn i snart et år, så kan jeg desværre ikke love jer at det bliver vildt meget bedre - det bliver bedre, der sker hele tiden små fremskridt og jeres dreng vil naturligt sove længere i takt med at han bliver ældre - men afbrudt nattesøvn hører også med når man har små børn. Enten fordi de udvikler sig rigtig meget, oplever rigtig meget i løbet af dagen eller fordi de også bliver syge og sygdom kan ødelægge alle tidligere gode søvnvaner ...
Så det er ikke for at tage modet fra jer, men du spurgte, hvad der var realistisk og det har jeg så prøvet at give mit bud på her :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











