Svar: Pasning - modermælkserstatning til ammebarn?
Hej med dig
Hvis du kan malke ud og har overskuddet til dette, så vil det helt klart være godt for din datter. Og du kan sagtens malke lidt ud hver dag og gemme det, så du når op på en del. Hvis du så ikke får malket nok ud, så må hun suppleres med mme på flaske, når hun skal passes af farmor.
Nogle kvinder har stor succes med at håndudmalke, for andre kvinder går det bedre med en brystpumpe. Vigtigt er det at du er opmærksom på hygiejnen, så dit bryst og dine hænder skal afvaskes før du begynder at malke ud og de første par dråber skal kasseres, da der kan være bakterier i dem, som ikke må være der, når mælken skal gemmes.
Se under min artikelsamling artiklen "Udmalkning og opbevaring af modermælk".
Du kan malke ud i forbindelse med en amning, hvor du har godt gang i nedløbsrefleksen i forvejen. Du kan også vælge at malke ud mellem to amninger, imens din datter sover. Du skal ikke være så urolig for at der ikke er mælk nok til din datter, hvis du malker ud. Det er sådan at der meget hurtigt bliver dannet mælk igen. Det betyder at en time efter du har malket ud, vil ca 45 % af mælken være kommer igen, efter 2 timer mere end 70 %, efter 3 timer mere end 90% og efter 4 timer vil du have dannet fuld mængde igen.
Der er ikke nogen bestemt måde at gøre det på. Men det kan f.eks. være en god idé at malke ud, når du ved at din datter tager en god lang lur f.eks. om formiddagen. Samtidig vil du om formiddagen også ofte have lidt mere mælk, producerer lidt mere end du gør sidst på dagen, så det er et godt tidspunkt at malke ud på.
Hvis du oplever at du har masser af mælk og der er gang i nedsløbsrefleksen lige efter at din datter har spist hos dig, så må du gerne malke det bryst i bund, som hun lige har spist ved. Hvis du oplever at der er meget mere mælk at hente i modsatte bryst, så kan du også malke ud fra den side. Hvis du malker ud ret hurtigt efter hun har spist, så kan du uden problemer malke ud fra modsatte bryst og du kan godt nå at danne mælk til hende inden hun vågner næste gang, hvor du så lægger hende til som du hele tiden ville have ...
... gjort.
Hvis du kommer til at stå i en situation, hvor hun vågner før tid og du er urolig for om hun nu får mælk nok, så sker der ikke spor ved at du lige ved den amning, som kommer efter udmalkningen, skifter lidt mellem at amme hende fra det ene og så det andet bryst, som du nu fornemmer det virker bedst.
Du kan også gøre det, hvis du kan overskue det, at du ammer på det ene bryst og så imens malker ud fra modsatte bryst. Det at stimulere og 'tømme' begge bryster på en gang, kan faktisk være med til at øge din mælkemængde betydeligt og det kan for nogle virke super godt at amme og malke ud på en gang - for andre er det svært at overskue ...
Når din datter skal passes, så skal hun have mælk som når du plejer at amme hende. Hun skal have 6-8 måltider dagligt, ofte i forbindelse med at hun puttes til en lur. Hun skal naturligvis have lov til at være fleksibel ligesom hun også er ved brystet.
Du skal derudover også være opmærksom på at du naturligt vil få brug for også at malke ud, når du pludselig er væk et døgn. Din mælkeproduktion vil jo fortsætte og din mælk skal tømmes ud, ellers risikerer du at få en brystbetændelse og samtidig skal din mælkeproduktion også holdes ved lige, så hun kan fortsætte amning hos dig, når I er sammen igen ...
Hvis du ikke har lyst til at malke ud, men bare gerne vil give din datter modermælkserstatning, så er det naturligvis helt i orden. Da hun tidligere har fået allomin, så kan du naturligvis bruge dette igen, det må hun gerne få - det er en fuldgyldig modermælkserstatning. Hvis du har oplevet at hun har fået maveproblemer på grund af mme, så kan du prøve at give hende en syrnet modermælkserstatning eller du kan prøve at give hende f.eks. NAN H.A hvor proteinerne er spaltet. Den anbefales til børn med træg mave, det samme gør Syrnet modermælkserstatning fra Beauvais eller Syrnet Allomin fra Semper.
Jeg ved ikke hvor meget amning betyder for dig og du skal naturligvis gøre det, som du synes du har mest lyst til og som passer jer bedst :)
Der er lidt overvejelser at tage med på vejen ... håber du her er hjulpet videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.