Annonce

Annonce

Svar: Hvad skal vi gøre for at holde ro i lejren om natten?


10. maj 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Familien Kronquist

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Børn er forskellige og hvor nogle børn er tydelige at aflæse, sender meget tydelige signaler omkring, hvornår de er trætte og parate til at sove, så lyder det som om at jeres dreng er et barn, som er svært at aflæse.

Det lyder dog som om at I gør det rigtig godt, I er meget opmærksomme på hans signaler og I forsøger ihærdigt at putte ham, når I mener det er tid. Ofte falder han også i søvn i løbet af få minutter, - at han græder lidt i forbindelse med at overgive sig til søvnen kan være fuldstændig normalt. Man taler om at nogle børn på den måde kommer af med lidt 'overskudsenergi', hvor de er nødt til lige at græde kortvarigt og derefter så falder i søvn. Det lyder til at være tilfældet hos jer - i hvert fald om dagen.

Om aftenen er situationen lidt anderledes, her lyder det som om at jeres dreng ikke kun græder fordi han har brug for at komme af med overskudsenergi, men fordi han også har brug for at se jer, mærke jer, fornemme at I er der. Han lyder til at have brug for fysisk kontakt og jeg synes I skal overveje om ikke I om aftenen, skal prøve at sidde hos ham, have jeres hænder på hans krop, lade ham mærke varmen fra jeres hænder osv. så han via fysisk kontakt fornemmer at I er der.

I skal være opmærksom på ikke at putte ham for vågen ned i sengen. Det er fint at han registrerer at han bliver puttet i sin seng og at det er i sengen han skal sove, men prøv at putte ham fra jeres favn og ned i sengen lige der, hvor han misser med øjnene, er lige ved at falde i søvn men endnu ikke sover helt. Altså lige der, hvor han tydeligt er ved at falde i søvn og bliv så hos ham og lul ham ind i søvnen imens han ligger i sin seng. Så i stedet for at gå frem og tilbage 3, 4, 5 gange, så prøv at blive hos ham og lad ham mærke at I er der, ved at give ham fysisk kontakt.

At han vågner om natten kan hænge sammen med flere ting, men du har ret i at hans rytme om dagen naturligt godt kan spille ind. Han er jo en dreng, som umiddelbart starter dagen tidligt og sover tidlige lure hele dagen igennem - det er i princippet helt fint, det betyder dog også at han går tidligt i seng om aftenen og når han har sovet et langt stræk fra kl. 19-01/02, ja så føler han sig måske lidt udhvilet og så er det dejligt at vågne op, ligge og pludre lidt.

Han lyder jo også til at være en dreng som ikke vil gå glip af noget, han lyder til at være meget opmærksom og meget aktiv og når man har et barn, der som han gerne vil være på hele tiden, ja så oplever man nogle gange at barnet om natten får en vågenperiode hvor de ligger ...


Annonce

... og nyder at høre sig selv tale.

Hvis han ligger og pludrer og øver lyde, så er det naturligvis fint at lade ham ligge, så må I gå ud fra at han falder i søvn igen, når han er parat - men hvis han græder og tydeligt kalder på jer, så er det vigtigt at I reagerer med det samme og ikke trækker tiden. Det er vigtigt at han hele tiden fornemmer at I er der for ham og gerne vil hjælpe ham. Når han holder op med at skrige, når I kommer hen til ham, så er det ikke fordi han er udspekuleret og tænker 'så fik jeg min vilje' så er det fordi han bliver glad fordi I har reageret og han er blevet hørt.

Der kan hos jer både være tale om udvikling, at det er en periode I skal igennem - umiddelbart tænker jeg at tiden vil arbejde for jer. Men der kan også være tale om at man måske skal forsøge at ændre lidt på hans dagsrytme, så han stille og roligt begynder at sove en lille smule senere hele dagen igennem end han gør lige nu.

Som det ser ud i den plan du har sent, så sover han jo morgenlur og ikke formiddagslur og man kunne godt arbejde på at flytte morgenluren lidt, så den dag for dag lå senere og senere, det samme ville så gælde middagsluren og eftermiddagsluren og på sigt, når han bliver 6 måneder vil den 3. lur så måske helt kunne springes over og det vil naturligt spille ind på hans nattesøvn.

Så min tanke er at noget naturligt vil ændre sig i takt med at han bliver ældre, men at I måske skulle overveje at ændre lidt på rytmen, fordi det på sigt kunne skubbe jer i en anden retning.

En plan I kunne arbejde mod, kunne se således ud:

Tidlig morgen 05.30/06: Flaske og sover videre i jeres seng

Morgen 7.30: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur kl. 9


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost 11.30: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca. kl. 13

Eftermiddag 16: Flaske

Sover dagens 3. lur (den springes ofte over i 6 måneders alderen, hvis han har sovet som ovenfor beskrevet)

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Flaske

I kan gøre det, at I forsøger at putte ham 15 minutter senere dag for dag, så I tilsidst rammer en rytme, som ligner den jeg har beskrevet her - men som sagt - tiden arbejder også for jer og hvis I synes I lige nu har en rytme, der fungerer for jer om dagen, så hold fast i denne. Der sker også ændringer med hans søvn-vågen-mønster de næste 1-2 måneder, så flere ting kan ændre sig mere eller mindre af sig selv.

Jeg håber at ovenstående giver jer lidt ro og tanker med på vejen og at I dermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce