Svar: Hjælp til døgnrytme - 5 mdr.
Kære Louise
Tak for dit brev - det lyder umiddelbart som om at du skal få din datter til at spise lidt skemad og virkelig arbejde på dette. Det vil både give hende større mæthed og også medvirke til mere rytme i løbet af dagen. Rytme er af stor betydning, for god nattesøvn og derfor er det supergodt at det netop er rytme du efterlyser :)
Mit forslag til en dagsrytme ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre i din seng, prøv om du kan amme hende liggende hos dig, så du på den måde er med til at lulle hende i søvn og få hende til at sove lidt længere om morgenen.
Vågner evt. med en amning kl. 06 som nu, det er helt fint.
Morgen 7.30-8: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl. 8.30-9
Frokost 11.30-12: Grød (anden type end om morgenen) eller grøntsagsmos - du kan give grød den ene dag og mos den anden for større variation. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 13.30 som nu
Eftermiddag 16.30: Ammes og tager dagens 3 lur, som ofte er en powernap på måske 30 minutter
Aften 18: Grøntsagsmos af forskellige typer af grøntsager, prøv med gulerod som basis, hvori du tilsætter kartoffel, blomkål, squash eller lignende lidt mildere grøntsager. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten kl 20 som nu
Sen aften 23-24: Ammes og sover
Som du kan se har jeg lavet planen efter dine angivne tidspunkter og den skulle være rimelig let at følge. Det du skal være opmærksom på er at din datters indtag af mælk er meget stort og at det vil være rigtig godt, hvis du kunne nøjes med at amme hende 6 gange dagligt (incl. den flaske du giver hende til natten). Det betyder at du skal passe på med ikke automatisk at lægge hende til brystet, selvom hun afviser skemad - hun skal naturligvis have sit mælkebehov dækket, men det er også vigtigt at hun får lyst til at spise rigtig mad og det får hun ikke, hvis hun drikker for ...
... meget mælk - så det er en balance du skal finde ...
Når du giver hende skemad, så er det vigtigt at du varierer det, så hun oplever smagsforskellighed og dermed nyhedens interesse. Det er også vigtigt at du ved, at når hun spytter maden ud så er det ikke nødvendigvis fordi hun ikke bryder sig om det, men fordi hun naturligt bruger sin tunge, når hun spiser. Hun er jo vant til at sutte på brystet og her malker hun med tungen og derfor malker hun også og stikker tungen frem (og får skubbet maden ud), når hun spiser af en ske. Det handler om at hun skal lære teknikken og ikke om at hun ikke kan lide det.
Det er også vigtigt at du prøver at sætte hende foran dig, når du giver hende mad, hvis hun er stærk nok til det så i høj stol og ellers i en skråstol eller sækkestol, hvad du nu har. Det er vigtigt at hun kan se dit ansigt og spejle sig i din mimik, så når du åbner munden, så gør hun det også.
Du kan også prøve at give hende lidt agurk eller en gulerod i hånden, som hun kan gumle lidt på, inden hun skal have skemaden, så hun på den måde lige forberedes lidt på at det er spisetid nu.
Det betyder ikke noget, hvor store mængder hun spiser - lige nu er det vigtigste at få lidt rytme omkring det og få skabt genkendelighed, så hun ved, hvad det er der skal ske, når hun placeres for at spise :)
Med hensyn til at det kan være svært at putte hende om aftenen, så kan det meget vel hænge sammen med at hun nogle dage sover sidste lur så sent, at det naturligt påvirker tidspunktet for putningen om aftenen. Hvis hun har sovet en time mellem 17-18 så vil hun sandsynligvis ikke kunne puttes allerede kl. 20, men vil måske først være parat til at sove kl. 21 og det er helt okay :)
Jeg anbefaler normalt at man først putter sit barn på eget værelse efter 6 måneders alderen af hensyn til risikoen for vuggedød ...
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.