Svar: Rytme, hvordan ser det ud nu?
Kære Herdis
En dagsplan til et 6 måneders barn som er igang med skemaden ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur, sover ofte kortvarigt, måske kun 45-60 minutter, nogle børn sover også 1½ time her og det er naturligvis helt okay.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 13-13.30 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun har taget.
Eftermiddag 16-16.30: Ammes og tilbydes ofte også lidt frugtmos og frisk frugt om eftermiddagen, vand af kop.
Powernappen springes ofte over i 6 måneders alderen
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet mere og mere de grøntsager, kød og fisk som I andre naturligt får. Det kan være indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen eller lidt sovs som gives sammen med grøntsagerne. Vand af kop. Suppleres igen med lidt brødskorper, agurk eller lignende at gumle på.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20. Igen varierer tidspunktet lidt efter om hun har sovet powernap eftermiddag eller nu springer den over
Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen ...
... tidlig.
Hvis barnet har spist og er blevet ammet som ovenstående beskriver, så vil barnet normalt ernæringsmæssigt ikke længere behøve mælk midt nat i 6 måneders alderen. Det vil være naturligt med amning aften og sen aften og også stadig tidlig morgen - men kl. 03 kan amningen normalt springes over. Du kan altså godt arbejde på at få en sammenhængende nattesøvn fra midnat og til næste morgen tidlig.
Det vil derfor også være en rigtig god idé at du putter lillepigen i egen seng, når hun har fået mælk hos dig og ikke lader hende ligge foran 'mælkebaren' om natten. Hvis I ligger fra hinanden, vil hun naturligt bedre kunne sove uden at forlange brystet - så prøv at få hende til at sove i egen seng, når hun puttes og også efter amningen omkring midnat :)
Med hensyn til storesøster så vil hendes søvnbehov normalt ligge på ca 12½ times søvn i døgnet. Det vil ofte være en middagslur på 1-1½ time og en nattesøvn på 11 timer. De fleste børn vil altså stadig have behov for at sove middagslur, men måske skal hendes lur om dagen kortes lidt ned i stedet for at blive fjernet helt ...
Ligesom til så mange andre, så vil jeg anbefale dig at købe min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" I den kan du også læse om de søvnproblemer som vuggestue og børnehavebørn kan have - det er ikke kun de mindste, selvom der naturligvis også er masser af råd at hente om dem :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







