Svar: Elastik i dagsrytmen
Kære Sanne
Med elastik i dagsrytmen tænker jeg umiddelbart +/- ½ times tid i hver retning ...
Det er vigtigt at dagen starter på nogenlunde samme tid hver dag, det er vigtigt at lurene ligger på nogenlunde samme tid, måltiderne på samme tid, aktiviteter osv. på samme tid. Netop fordi det alt sammen påvirker vores indre rytme, vores indre ur og for at opretholde en god balance i kroppen og sikre barnet mad og søvn nok, at hun skal føle sig udhvilet, at hun har energi til at udforske og opleve verden osv. som hun jo er rigtig godt igang med - så er det faktisk meget vigtigt at hun har en nogenlunde fast rytme - plus/minus altså ½ times tid :)
En plan for dagen til et 10 måneders barn ser normalt således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur, sover ofte kortvarigt her, måske kun 45 minutter.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, tun, torskerogn og lignende. Suppleres med kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, godt kogte pastaskruer, lidt rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle, pølse, kylling - eller andre rester fra aftensmaden. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca 13.30, sover ofte 1½ times tid
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, lidt mysli (uden honning eller chokolade), revne æbler, banan eller lignende. Frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs - almindelig børnevenlig mad som pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks, fiskefilet osv. Mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød, så I er sikre på at hun har fået, hvad hun kan spise.
Flaske ...
... og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24 eller meget tidlig morgen, måske kl. 04 gives endnu en flaske
I 10 måneders alderen vil 2 flasker dagligt ofte være passende og som du kan se vil de ofte ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Det vil sige at i løbet af dagen forsvinder flaskerne og der gives nu mere og mere rigtig mad.
Du skal være opmærksom på at børn i din datters alder sagtens kan gabe fordi de keder sig og ikke nødvendigvis fordi de er super trætte og parate til at sove. Samtidig kan hun også gabe, fordi hun som jeres læge har sagt, bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt og derfor også blive mere træt - men det er stadig vigtigt at give hende gode vågne og aktive perioder, så hun ikke begynder at slatsove 4 gange om dagen. Det er vigtigt at holde fast i den rytme du også forsøger at holde fast i, hvor hun naturligt er vågen og aktiv og bruger sig selv - og bagefter så naturligt også sover en bedre og mere sammenhængende søvn.
Nogle gange kan et gab afhjælpes med et mellemmåltid, at blive sat i stolen, få lidt ekstra at spise osv. og så vil hun derefter være mere parat til at blive puttet :)
Og når det er sagt, så er det naturligvis også helt okay at hun nogle dage bare er mere træt og sover 4 lure i stedet for to, sådan må det være, man skal heller ikke være rigid :) Men det er udmærket at forsøge at holde en plan med to lure dagligt og masser af aktivitet i de vågne perioder.
Følelsen af "jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre .." må du lige prøve at parkere et eller andet sted - for du gør det simpelthen så godt! Hun har jo også en svær alder, hvor man synes hun skal underholdes, aktiveres osv. hele tiden og samtidig også vil en masse selv, som hun jo endnu ikke kan - til stor frustration og med ekstra pylren inde over :)
Jeg håber dagsplanen her hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











