Svar: Temperament - 14 mdr.
Kære Joan
Det lyder godt nok som om at I har fået en lille selvstændig pige der, der tydeligt viser hvad hun vil og ikke vil - skønt, men naturligt også hårdt :)
Jeres datter forstår rigtig meget rent sprogligt og via jeres mimik, også selv om hun endnu ikke selv har meget sprog. At forstå noget er dog ikke ensbetydende med at man 'retter sig' efter, hvad der bliver sagt. Hendes udforskningstrang er stor og selv om hun skal lære at der er visse ting hun ikke må røre, så er lysten til at prøve stadig stor.
Når I oplever hendes frustrationer og temperament, som du skriver, så prøv at sætte de ord på, som hun selv mangler. "Blev du bare så ked af det" eller "nu er du bare så vred". Prøv at tage det stille og roligt og sig til jer selv at frustrationer i denne alder ikke kan undgås og at hun også skal lære at tackle denne følelse. Hun skal lære at man ikke bare kan smide sig på gulvet, skrige højt osv. hver gang verden går en imod.
Hun kan det ikke endnu og det handler om at hendes hjerne er meget umoden, hun mangler de forbindelser som skal få hende til at bevare roen og når tingene er svære så reagerer hun fysisk med gråd, vrider sig, sparker osv.
Du har ret i at man jo nogle gange må holde fast og være konsekvent, f.eks. når hun skal skiftes og have tøj på ... men nogle gange kan man godt overveje, hvorfor man egentlig siger nej, eller om løsningen kunne være noget andet. Nogle gange kan det godt lade sig gøre at finde et kompromis :)
F.eks. når hun ikke vil ligge på puslebordet, så kan løsningen være at skifte hende stående og i en periode bruge buksebleer, der kan trækkes op og ned.
Hvis hun bliver vred fordi hun har fået øje på pakken med kiks og I ikke vil have hun spiser det, så kan alternativet være noget andet lækkert - "se her skat, vi skal ikke have kiks nu, men du kan få et jordbær i stedet".
Pas også på ...
... med ikke at give hende for mange valgmuligheder, for hun vælger impulsivt og lysten skifter i løbet af få minutter. Så selvom hun har fået valget mellem pære og banan og vælger pære, så kan I være næsten sikker på at hun to minutter efter hellere vil have banan. Det er derfor en god idé at I vælger og holder fast i det der nu engang er valgt, så hun ikke selv skal tage stilling til for meget.
Jeres datters udforskningstrang er stor og det er rigtig vigtigt at lade hende undersøge så meget som muligt. Det er især spændende for hende at undersøge de ting som hun ser I bruger tid på - det er fjernbetjeningen, mobiltelefonen, dvd-afspilleren, bøgerne på hylden - og ja, også storesøsters legetøj, som storesøster måske nogle gange gerne vil have for sig selv.
Hun udforsker naturligvis også hvordan I reagerer, når hun afprøver ting og derfor er det rigtig fint at I siger nej og ryster på hovedet, når hun gør noget forkert. Hun lærer på den måde stille og roligt at det her skal hun ikke gøre. Hun er dog stadig så lille at det tager tid inden hun forstår hvad et nej betyder og I kommer til at sige det rigtig mange gange endnu, inden hun husker det.
Det hjælper hende til at huske det, hvis I lader en handling følge med. Det vil sige f.eks. fjerner hende fra bordet, hun er færdig med at spise, når hun begynder at smide med maden eller f.eks. fjerner tallerkenen og fortæller hende at nu er måltidet slut. Det forhindrer hende ikke i at gøre det igen og igen ... og igen, men stille og roligt vil hun begynde at høre det lille nej, som lyder inden i hende. Hun vil der begynde at kigge på jer og I kan se på hende at hun ved at nej'et kommer og alligevel kan hun ikke lade være - hendes udforskningstrang er for stor. Men på sigt lærer hun det og accepterer det nej I giver hende :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine






