Svar: De må ikke blive som mig!

---

Kære mor til snart 2

Tak for dit brev og for dine åbne og ærlige tanker. Jeg har valgt at lægge dit brev på hjemmesiden, da jeg tænker at mange vil have glæde af at læse din beskrivelse - håber det er okay:)

Der er mange ting, mange tanker, meget der gør sig gældende - måske ville det i virkeligheden være rigtig dejligt for dig at tale med en psykolog eller måske en coach, som kunne hjælpe dig med at se hvad det er du kan og hvor du præcist adskiller dig fra din mor.

For der er jo masser af situationer, hvor du allerede har brudt den sociale arv og du lyder jo til at være en super sød, kærlig og omsorgsfuld mor - så hvorfor må dine piger ikke blive lidt som dig? Helt som dig bliver de aldrig, for de ligner jo også deres far - men dine gener er der og naturligvis vil de i visse situationer ligne dig...

Jeg tror det er super vigtigt at vi ikke lukker fuldstændig af for den historie vi har med os, men i stedet prøver at finde det frem, som var godt, det vi gerne vil viderebringe til vores børn. Prøv at tænke tilbage, hvad for situationer du nød særlig meget da du var barn. Det kan være nogle få gange du husker at du og din mor gjorde noget sammen, som du satte pris på - det kan være ture I gik i naturen, det at komme hjem fra skole og hun havde bagt boller og I drak kakao eller hvad det nu kan være. Tag det med dig, gør det samme for dine børn, så noget af historien får lov til at følge med.

Vi er alle sammen forskellige og hvor nogle er mere stille og tilbageholdende, så er andre højtråbende og skal altid være i rollen "se mig, se mig" - det ene er jo ikke nødvendigvis bedre end det andet. For lidt og for meget :)

Der er ikke noget i vejen for at dine piger oplever at du også en gang imellem kan blive ked af det. Bare det ikke sker tit og ikke er i så voldsom en grad, at man mister evnen til at tage sig af sit barn. Det at blive ked af det er en helt ...

---

---

... naturlig følelse som vi alle har her i livet og det gælder både børn og voksne - følelser skal man kunne tale om :)

Det er rigtigt at du skal have fokus på at give dine piger selvværd og det giver du dem ved at give dem en tryghed, en helt basal følelse af at være elsket og at høre til i en familie, hvor man støtter og hjælper hinanden. Tryghed handler også meget om at kunne regne med sine forældre og det er nok her at din tryghed har manglet - din mor har været ustabil altid, så du har aldrig helt kunne regne med hende, hverken som barn eller nu hvor du er højgravid - og det er det som gør ondt.

Helt fra børn er små har de brug for at blive trøstet, holdt om og mærke at forældrene er der for dem. De har brug for at deres helt basale behov bliver stillet og at deres signaler bliver hørt og at der reageres hensigtsmæssigt på det de fortæller os. Verden skal for små børn være forudsigelig og til at forstå, jo mere genkendelighed, jo mere tryghed og børn der er vokset op med nærhed, anerkendelse, forståelse osv. vil naturligt vise tegn på tryghed og vil have evnen til at udforske verden på egen hånd senere hen.

---

---

Det at I kan dele følelser og tale med hinanden om det som er svært ligesåvel som det der er sjovt, skørt og dejligt er super vigtigt. Og det lyder her som om at du har en rigtig dejlig mand, som er super til at I i jeres familie naturligt vil gøre tingene meget anderledes end du selv er vokset op :)

Du kan låne eller købe flere bøger om hvordan du gør dine piger trygge og giver dem selvværd. Der er rigtig mange gode muligheder - prøv at kigge i min bogguide under emnerne 'Mobning og selvværd' og 'Børneopdragelse'. Bogtitler som "Glade børn med højt selvværd", "Fantastiske Forældre" og "Trygge børn" er alle sammen rigtig gode bogforslag.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre :) Stort knus herfra og rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---