Svar: Opdragelse og selvværd

---

Kære M

Tusind tak for dit ærlige og åbne brev, tak for dine tanker :) Dejligt at høre fra dig igen og også at høre, at I har fået en lille ny :)

Jeg har skam masser af trøstende ord til jer, for det er ganske givet ikke så slemt, som du går og bilder dig ind - men du har naturligvis ret i at vi skal opdrage vores børn anerkendende og ikke gå og skælde ud og råbe højt dagligt, men bare at nå til beslutningen om at ville gøre noget, ville ændre noget - så er I jo virkelig godt på vej :)

Det er vigtigt for mig lige at fortælle dig lidt om de 4 årige børn, for de fleste af os forventer at det især er i 1-3 års alderen at børn prøver grænser og man går ligesom ud fra at når først den berømte 'trodsalder' er overstået så bliver alt godt igen ... Men faktisk er de 4 årige ofte lidt af en prøvelse. Ikke negativt ment, for de er også skønne de unger, men det er mere for at fortælle dig at hun lige nu faktisk har en svær alder og det kan være svært at finde ud af, hvordan man helt skal tackle situationerne rigtigt :)

Når hun prøver grænser, så er det ofte verbalt. Hun siger måske bandeord, eller andre mindre pæne ord. Hun kalder dig ting eller hun svarer måske igen og siger "Det gider jeg ikke!", "Det kan du selv gøre!" eller "Du er tarvelig!". Det giver naturligvis konflikter i hverdagen, at man som forældre pludselig møder denne verbale modstand - lyder det bekendt? :)

Hun har rigtig meget fantasi og det er super vigtigt at du møder hende i denne. Hun elsker at lege og elsker også nogle gange at lege farligt. Hun har endnu ikke helt styr på fart og balance og når ikke at tænke sig om, før hun pludselig er på vej ud på vejen eller andet, som kan være farligt.

Du skal hjælpe hende med at bruge sig selv motorisk og få nye færdigheder, der kan give hende nye eventyr og styrke hendes selvtillid. Det kan være at lære hende at køre på cykel, hvor hun måske kan få lov til at køre lidt foran dig og barnevognen, når I er på vej hjem fra institutionen.

Hendes store fantasi og interesse for eventyr gør også at hun let kommer til at pynte lidt på sandheden og når hun fortæller historier, fortælle hvad hun har oplevet i børnehaven i dag, så overdriver hun måske lidt og holder sig ikke helt til sandheden. Hun gør det ikke for at lyve og det er vigtigt ikke at skælde hende ud, hun gør det fordi det er svært for hende at adskille løgn og sandhed, fantasien fylder for meget.

Hun er også i en rigtig fjolle alder, hvor hun kan grine af skøre og fjollede ting, det kan være helt vildt sjovt at sige "prut!" ... Nogle gange fjoller hun måske for at få jeres opmærksomhed, få opmærksomheden drejet væk fra den lille og få jer til at se hende og reagerer med latter og smil sammen med hende og det hun gør - nogle gange irriterer det jer og reaktion bliver "prøv nu at opføre dig som den store pige du er ...". Og så bliver hun naturligvis ked af det og føler sig forkert og overset ...

Børn har brug for at blive lyttet til, de har brug for at mærke at deres mening også tæller, de har brug for at føle sig som en naturligt del af familien, at de har en vigtig plads. Børn har brug for at blive set, men der er naturligvis forskel på hvordan man ser dem og også i hvad vi ligger i betydningen "at blive set".

Hun må ikke tvivle på at du elsker hende fordi hun er den hun er. Det at føle at man har værdi, det at føle at der i mors hjerte er en ganske særlig plads til en fordi man er den man er - det giver selvværd og har man selvværd, så kan man klare rigtig meget og vil også bedre kunne finde roen i sig selv, når verden går en imod.

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort ...

---

---

... beskrives sådan.

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Dette kan du læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. Du finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd' og den vil måske hjælpe dig.

I det hele taget vil der være rigtig mange gode bøger i min bogguide, som du kan læse og lade dig inspirere af. Du behøver ikke købe dem alle, du kan låne dem på biblioteket :) Se i bogguide under emnerne "Børneopdragelse", "Mobning og selvværd" og "Udvikling" så finder du meget rigtig godt litteratur :)

---

---

Det er vigtigt at du ikke skælder hende ud hele tiden og du kan med dit kropssprog og meget korte ord og præcise meldinger fortælle at nu er grænsen nået. Det er også super vigtigt at du fortæller hende hvad regler I har og hvordan reglerne skal følges, nogle gange går vi som en selvfølge ud fra at barnet kender reglerne, men det er ikke altid tilfældet - vi har for travlt med at fortælle hvad barnet ikke må og hvad barnet gør forkert og glemmer nogle gange helt at fortælle barnet, hvad vi vil i stedet for. Og hvordan skal vi forvente at de gør som vi vil, hvis vi ikke fortælle dem, hvad vi vil ... :)

I kan overveje om det ville være godt at have nogle familieregler, nogle simple og enkle regler, som man skal følge når man bor i jeres hus. Reglerne skal gå begge veje, der skal være regler for både børn og voksne og I skal sætte jer ned og tale om reglerne, så alle kender dem. Regler gør os trygge og det kan være rart for et barn på 4-5 år at kende til reglerne, fordi det giver retfærdighed.

Derfor kan man godt med børn i jeres datters alder holde et familiemøde, hvor I taler om visse regler. I kan også tale om hvilke konsekvenser der er for at bryde en regel og om der skal være en belønning, hvis en særlig regel overholdes. Visse regler skal jo ikke udløse belønning, fordi det er regler som er naturlig del af det at være en familie ..

Det er klart at hun stadig i kraft af sin alder ikke altid vil kunne overholde reglerne, tingene er for hende nogle gange meget sort-hvide, men man kan godt forsøge at lave nogle aftaler, regler der skal følges. Naturligvis simple og enkle ting, men det at hun oplever at I lytter til hende og hvad hun gerne vil er en god idé.

I kunne f.eks. tale om hvordan man trøster, når nogen er kede af det. Hvordan man bliver gode venner igen, hvis man er blevet sure. Hvordan man nogle gange kan undgå at blive uvenner osv. Ligesom I også kan tale om de ting, som skal gøres og som nogle gange måske giver konflikter - påklædning, oprydning, bad osv. Nogle forældre vælger her at lave et stykke papir hvor tingene skrives ned, de ting som man er enige om skal gøres og så får man en guldstjerne eller lignende, når man har gjort det. Er der et vist antal stjerner, så får man f.eks. en tur i biografen...

Der findes ikke kun en måde at opdrage på eller gøre ting på, der er masser af muligheder og masser af variationer. Det vigtigste er at I forældre er enige om hvordan I vil have det hjemme hos jer - I vil naturligvis begge tage noget med fra jeres barndom, men I skal finde jeres egen måde, jer to sammen, som så er det I vil videregive til jeres børn :)

Jeg håber at mine tanker her hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---