Svar: Hvad skal jeg give min pige - 9 mdr.
Kære Susanne
Grød og grøntsagsmos er stadig vigtigt for at sikre din datters energibehov, så det er super godt, hvis du stadig kan få hende til at spise lidt med ske ... men ellers er det helt naturligt at hun nu helst vil have mad i stykker og hun må meget gerne få dette. Jo mere rigtig mad, jo bedre er det faktisk :)
Tidspunkterne for din dagsplan ser umiddelbart fine ud, men jeg kunne godt tænke mig lidt flere måltider og også mere variation, flere valgmuligheder for din datter :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, flerkornsgrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør (se i babykøkkenet, hvordan du bager havregrynsboller), ost, frisk frugt i hånden, evt. frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl. 9.30 og sover 45-60 minutter
Frokost 11.15: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, tun. Suppleres derudover med godt kogte pastaskruer, en kartoffelbåd, kogte ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, ½ hårdkogt æg, lidt rejer, muslinger osv. Husk at grøntsagsmos også sagtens kan bruges som smørbart pålæg og ellers er det fint at give lidt mose efter maden, - hvis hun altså vil have det :)
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13, sover ca. 2 timer
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, gerne lidt tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, banan eller lignende, vand af kop.
Aften 17.45: Samme mad som I andre får, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, ...
... frikadeller, laks, rødspættefileter osv. Der skal være mos og mad i stykker, maden skal smage af noget. Kartofler kan f.eks. moses med sovs og gives på en gaffel, frikadellen kan hun selv spise i stykker, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19-19.30
Sen aften 23: Flaske og sover herefter til næste morgen tidlig uden at få yderligere mælk og dagen starter med morgengrød
Hvis hun slet ikke vil grøden, så kan du også prøve et par dage at give hende lidt tykmælk om morgenen i stedet for om eftermiddagen. Det er helt fint at variere lidt, så hun glemmer sin aversion mod grøden og efterfølgende accepterer den igen :)
Det er vigtigt at hun får mange små måltider hele dagen igennem, det er med til at holde hendes blodsukker stabilt og det giver også en naturligt lyst til mad, hvis hun bliver vant til at få lidt. Hvis hun går for mange timer uden mad, så er det lidt ligsom at faste og hun vender sig til ikke at behøve særlig meget. Det er derfor vigtigt at du giver hende mellemmåltiderne også selvom hun umiddelbart ikke spiser særlig meget - lidt har også ret :)
Hvis hun har brug for et før aftensmåltid, så kan det være lidt grøntsager og lidt grovboller. Hvis hun har fået grøntsager inden aftensmaden, så behøver du ikke fokusere så meget på hvad der glider ned af grønt under selve aftensmåltidet. Men ellers er det vigtigt at hun får sit eftermiddagsmåltid, når hun vågner fra sin middagslur og det kan meget fint være en havregrynsbolle, lidt tykmælk eller evt. en grød, hvis hun vil have det :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







