Svar: Bruger mor som sut om natten
Kære Stinna
Clara har brug for 4 amninger dagligt, med den alder hun har nu og det er helt fint og super at hun selv siger fra overfor amningen om formiddagen. Amningen inden middagslur skal du dog arbejde lidt på at bibeholde - det kommer sandsynligvis også igen, når hun begynder at nedsætte sit behov for bryst om natten ... :)
For hun skal ikke længere ligge hos dig hele natten igennem, sålænge hun ligger hos dig, dufter din mælk (ligger foran mælkebaren) så vil hun naturligt søge brystet igen og igen og hun indtager lige nu så store mængder mælk om natten, at det går ud over hendes indtag af mad om dagen + det går ud over jeres nattesøvn. I har jo brug for at sove sammenhængende, både dig og Clara :)
Clara kan fint sove uden brystet og sover for sig selv om dagen, så det ritual I har der skal du forsøge at overføre til om natten. Hun skal stadig have brystet, når du putter hende til middagslur og når du putter hende om aftenen, men det er super vigtigt at hun ikke længere falder i søvn med brystet i munden.
Du skal derfor sætte dig op, amme hende siddende og så skal hun væk fra brystet og din favn og puttes ned i egen seng lige der, hvor hun tydeligt er ved at falde i søvn, men samtidig registrerer at du nu lægger hende i sengen. Hold dine hænder beroligende på hendes krop, lad hende stadig mærke at du er der osv. men lær hende at sove uden afhængigheden af brystet i munden.
Når vi lægger os til at sove, så har vi visse ritualer, ting som skal være i orden, før vi kan overgive os til søvnen. Og når vi sover, så har vi alle samme en masse små opvågninger hele natten igennem og her registrerer vores underbevidsthed at alt er som det var, da vi faldt i søvn.
Prøv at forestille dig at du går i seng sammen med din mand, du putter dig ind til ham, I ligger sammen, når du sover. På et tidspunkt vågner du, du skifter stilling og du vil putte dig ind til ham igen ... hvis han er der, sover du roligt videre, hvis han ikke er der, kan du naturligt ikke sove videre. Du lytter, prøver at høre om han bare er gået på toilettet, kan du ikke høre ham, så vågner du mere og mere op, du bliver urolig, ender med at stå op for at lede efter ham og først når du har sikre dig at alt er som det skal være, kan du gå i seng og sove videre igen.
Sådan er det også for børn, hvis din datter falder i søvn i din favn eller med dit bryst i munden, så vil hun naturligt søge dette, når hun har sine små opvågninger om natten. Og hun vil først ...
... falde til ro, når du giver hende det og sove trygt videre. Derfor er du nødt til at lære hende, at sove uden denne afhængighed, f.eks. men beroligende ord, som du kan sige på afstand som "sshh-ssshh" eller kærtegn, en måde ud lige lader hende mærke at du stadig er der, men uden at tage hende op og uden at give hende bryst.
Man kan godt en overgang lade far tage over, da han kan give ligeså meget nærhed og tryghed og fysisk kontakt som du kan og det gør ikke noget at hun sutter på hans t-shirt, hun kan jo også få en sutteklud som kan erstatte brystet og hendes behov der. En sutteklud kan fint være hos hende i hendes egen seng og netop være det som gør, at hun sover roligt videre, når hun vågner og sikrer sig at alt er som det skal være :)
Det er vigtigt at hun nu ikke længere får mælk hele natten igennem og jeg synes du skal prøve at få hende puttet i egen seng og evt. lade far tage over, så hun nu lærer at sove uden at få mælk hele natten. Det er vigtigt for at hun kan spise nok om dagen.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen kl 7.30: Havregrød, vand af kop
Puttes til morgen/formiddagslur som nu - uden amning
Formiddag 10: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. ca 13.30-14 som nu
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop. Hvis hun ikke er ammet inden middagsluren, vil det være godt at amme hende her i stedet, så hun får de 4 amninger dagligt.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i jeres mad, ris med sovs, laks, indmaden af en frikadelle, en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål at gumle i selv osv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20 - ammes til ro og puttes lige inden hun falder helt i søvn. Sover i sin egen seng.
Sen aften 23: Ammes rigtig godt fra begge bryster og spiser her i søvne. Fyldes rigtig godt op, så du sikrer dig at hun derefter kan sove til næste morgen tidlig uden at få mælk. Sover i sin egen seng om natten og far kan evt. tage over, hvis hun vågner og søger fysisk kontakt - han kan af gode grunde ikke amme :)
Jeg håber at mine tanker hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to











