Svar: Er der et spisetog på vej?

---

Kære lykkelige mor

Så længe din datter virker mæt på din mælk, det vil sige falder fint i søvn i forbindelse med amning, sover gode lure, ikke begynder at søge brystet ekstra hyppigt osv. så må du gå ud fra at hun får, hvad hun har behov for hos dig. Men hvis hun begynder at søge brystet hyppigere, virker til at ville die mere, ikke virker til at få helt nok - og hun så samtidig er interesseret i at se hvad du spiser, åbner munden bevidst, når du giver hende d-dråber på skeen osv. ja så lyder det som om at det vil være rigtig fint at gå igang med lidt skemad.

Som du beskriver det, så lyder det som om at der er et "spisetog" på vej og der er noget rigtigt i at det er vigtigt at springe på det og ikke passere det tidspunkt, hvor hun viser naturlig interesse. Da hun nu er knap 5 måneder gammel, så lyder det meget fint at du begynder med lidt skemad i løbet af de næste par uger.

Du skal stadig amme ligeså meget som du plejer til at begynde med. Skemaden kommer ud over, som små skefulde, der øges langsomt og som stille og roligt giver den ekstra mæthed barnet nu behøver.

Jeg anbefaler normalt at man starter med lidt grød og starter op i løbet af dagen, f.eks. til frokost og når det fungerer fint og barnet har lært sig teknikken, maven fungerer osv. så øger man til to måltider dagligt og begynder så med lidt grøntsagsmos til aften. Det er langt bedre at give 1/2-3/4 dl. grød eller mos 2 gange dagligt og følge efter med mælk end det er at give 1-1½ dl. grød og mos og barnet så afviser mælken efterfølgende.

Du skal starte meget langsomt op, ganske få skefulde, ikke mere end 4-5 tsk af gangen og så øge hende i indtag stille og roligt i takt med at du fornemmer hun er parat til det.

Det er en god idé at starte op med grød af ris, majs, hirse, quinoa eller boghvede og så længe hun er under 6 måneder bør du bruge kogt frugtmos, hvis du vælger at søde det med lidt frugt. Til at begynde med kan hun sagtens spise grøden ren og uden frugt, men for at variere, så hun får mere og mere forskelligt, flere og flere smagspræferencer, så er det fint at variere grøden med lidt forskellige frugtmos eller bærmos som topping. Frugten er også med til at holde maven naturligt igang.

Når hun begynder med grøntsagerne, så kan du starte op med lidt kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash eller lignende lidt milde grøntsager - rodfrugter, porrer, kål osv. er godt at vente med til efter 6 måneders alderen.

Du kan ...

---

---

... sammen med skemaden tilbyde hende lidt vand af kop, så hun stille og roligt lærer at drikke dette og drikke på den måde. Et lille snapseglas passer fint til hendes lille mund. Vandet behøver efter 4 måneders alderen ikke blive kogt, med mindre I har privat vandboring.

Med hensyn til sut, så kan du godt prøve om hun vil have den nu - men det er ikke sikkert. Hvis barnet ikke har fået sut fra starten, så kan man godt risikere at barnet fravælger den - der er jo også en grund til at det kaldes for en narresut og nogle børn vælger altså den ægte vare, hvilket man jo ikke kan fortænke hende i. Masser af børn bruger ikke sut.

Du har dog ret i at hendes maveuro om natten måske godt kan afhjælpes med en sut og det er fint at forsøge. Du må prøve dig frem for at se hvad type sut hun kan lide. Der findes sutter i silikone, sutter i naturgummi, sutter som er flade og korte, sutter som er runde og lange - der er rigtig mange forskellige typer af sutter.

Skjoldet skal vende udad. Vender det indad og er i hård plast, kan det skære i barnets hud, og et tætsluttende skjold kan gøre at der dannes knopper om barnets mund og i værste fald svamp.

Selve suttedelen skal være så lang som muligt for at stimulere barnets suttereflekser. Det betyder mindre om sutten er rund, anatomisk eller flad.

---

---

Det er en god idé at vælge en sut med en ring. Både af sikkerhedshensyn og fordi man kan trække en klud igennem og således lave en sutteklud.

Sutter i naturgummi tåler ofte lidt bedre barnets tænder, hvor silikone lettere ridses og går i stykker, hvis barnet bider i sutten.

Når gummi eller silikone kommer i kontakt med spyt, kan der dannes nitrosaminer, et stof som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Dog er der grænseværdier i EU for afgivelse af nitrosaminer, som skal dokumenteres inden sutterne kommer på markedet. Der skulle således ikke være problemer med at give børn de sutter, vi køber her i landet.

Man kan også vælge at købe sutter, der er fremstillet af 100 % naturgummi og dermed helt uden nitrosaminer. Det er så også en noget dyrere løsning, for en natursut koster ca 35 kr. pr stk, hvor en gammeldags sut, som du kan købe i supermarkedet fås helt ned til ca 8 kr. stk... Sutter skal normalt skiftes hver 4-6 uge, så det kan jo godt løbe op ... Man kan naturligvis også købe meget dyre sutter, sutter som koster 50 kr stk ... priserne varierer meget.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---