Svar: Kræsen derhjemme

---

Kære Familien Larsen

Tak for jeres brev og velkommen til - og tillykke med at I venter en lille ny om ½ år :)

Du fortæller at jeres dreng spiser godt i dagplejen og spiser varieret dagen igennem. Jeg går også ud fra at han der sidder ved bordet sammen med de andre børn og nyder sin mad - han har i dagplejen en helt naturlig og aldersmæssig forventelig måde at gå til bordet på og spise sin mad på ...

Hjemme har I problemer og spørgsmålet er hvorfor ... Du skriver at han ofte gerne vil spise rugbrød og kyllingenuggets, men anden mad spiser han sjældent og så fortæller du også at han ofte kun vil spise foran fjernsynet. Sidde ved middagsbordet, gør han ofte ikke ...

Jeg bliver nødt til at sige at jeg får lidt på fornemmelsen at I er lidt for afslappede omkring regler hjemme hos jer og at der sandsynligvis mangler lidt struktur omkring måltiderne og måske i dagligdagen i det hele taget. I dagplejen, hvor der er struktur, faste regler for hvem der sidder hvor, hvad man spiser, hvornår man spiser, sover, leger osv. Her fungerer det fint.

Sådan lidt firkantet sagt, kan man tale om tre typer af forældre:

De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som han har fået besked på, så falder der en straf.

De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, han får lov til det meste og der er rigtig meget inkonsekvens. Faktisk bliver barnet ofte opmuntret til at handle impulsivt.

De myndige forældre: Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare hvorfor det er nødvendigt med regler og man har realistiske forventninger til sit barn.

For mig at se så er I lidt for eftergivende - I giver jeres dreng lov til at spise foran fjernsynet - sandsynligvis fordi det er hyggeligt, I undgår for meget gråd og frustration og han får lidt mere indenbords, når han spiser der end han ellers ville gøre ... men det er stadig meget uhensigtsmæssigt.

Jeres dreng er knap 2½ år og der er ingen tvivl om at denne alder er utroligt udfordrende både for barn og forældre. Det er en tid, som kræver stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen. Det er en tid hvor barnet kan være så glad, sjov og charmerende, men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal.

Hans selvstændighedstrang er dominerende og det er helt normalt at sige Nej! og at han vil det modsatte af, hvad han får besked på. Det er også helt normalt, at han nogle gange vil overdrive sine følelser helt vildt - græde højere og mere hysterisk når mor og far er i nærheden end når I ikke er.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Visse konflikter skal man søge at undgå, men andre konflikter er man nødt til at tage, - simpelthen fordi han skal lære visse regler, også selvom det lige i situationen virker enormt hårdt for ham og hele hans verden går under. Det handler meget om at komme ud af konflikten på en god måde.

Jeres søn får det der hedder fortvivlelsesanfald og disse anfald får han, når ting er svære for ham. Han får dem ikke fordi han er uartig, han får dem, fordi hans hjerne stadig er så umoden at han ikke har dannet de forbindelse mellem hjernens dele, som skal gøre at han i denne situation kan bevare roen.

Når I siger "Nej!" til ham, det vil sige, når I hindrer ham i noget som han gerne vil, eller f.eks. kræver at han skal sætte sig ved bordet, fordi I nu skal spise - så kan det let udløse et anfald af fortvivlelse. Her er han oprigtigt ked af det, han er skuffet over at tingene ikke er som han gerne vil have dem, at han ikke kan få lov til at se fjernsyn imens osv. Nogle gange vil han flippe ud over små bitte ting, ting der i jeres øjne kan virke som bagateller, kan udløse et fortvivlelsesanfald.

Men for ham er det ikke bagateller, det er ting som betyder rigtig meget og det har han brug for at I forstår. Han har brug for ...

---

---

... en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal spise nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan...

I forældre er nødt til at sætte jer ned og tale om hvad regler der skal gælde hos jer f.eks. en regel om at man ikke ser fjernsyn imens man spiser, men at man sidder ved middagsbordet og koncentrerer sig om det. Det er vigtigt at I selv som voksne følger den regel I ønsker jeres dreng skal følge og det skal være hyggeligt at spise.

I skal have struktur på dagen, I skal spise til bestemte tidspunkter, maden skal være sund og sufficient sammensat og jeres dreng skal tilbydes 3 hovedmåltider (morgen, frokost og aften) dagligt og derudover 2-3 mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og evt. godnatmad). Alle måltider foregår ved bordet og han sidder på sin høje stol.

Stil en tallerken foran ham med lidt valgmuligheder på og lad være med at presse ham til at spise maden. Giv ham madro! Kræv ikke at han smager, sørg for at der er variation og mindst en ting I ved han godt kan lide og lad ham så spise det. Hvis han konsekvent helst vil have rugbrød, så giv ham en kvart eller halv skive rugbrød sammen med den øvrige mad. Så kan han spise det og kommer naturligt igang med at spise - men får ikke mere rugbrød, så kan han spise den mad der i øvrigt er på tallerkenen.

I skal altså sørge for at der altid er mindst en ting han godt kan lide.

Han skal have sin havregrød eller havregryn med mælk på om morgenen og om formiddagen og eftermiddag skal han have en grovbolle, en portion tykmælk med mysli eller lignende i stedet. Vil han ikke have det, så må han jo undvære til det bliver frokost eller aftensmads tid - hvis du tilbyder et sundt og ordenligt måltid som han afslår, så er det okay, så må han vente til I spiser igen 1½ time efter.

Den helt faste dagsplan og strukturen omkring måltiderne skulle jo meget gerne gøre at han naturligt så begynder at spise noget - han kan jo ikke gå rundt uden mad i maven, han må blive sulten til sidst :)

Og så skal du også medinddrage ham i måltiderne. Du skal som noget helt naturligt tage ham med i køkkenet. Han kan sagtens dække bord med tallerkener, glas, bestik, dækkeservietter, til at sætte varmt på osv. Og han kan sagtens hjælpe dig med at røre frikadelle farsen, pensle bollerne, komme salat og grøntsager op i en skål osv. Jo mere du kan tage ham med, jo bedre er det og jo mere naturligt forhold får han til maden og til at spise den :)

---

---

En plan for dagen ser således ud:

Morgen: Havregrød eller havregryn med lidt sukker og letmælk, letmælk eller vand af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med grøntsager - f.eks. lidt råkost som revne gulerødder med æble, ananas og rosiner. Agurk, tomat, peberfrugt og majs. Du kan også lave avokadomos med rejer og lidt citron. Giv ham også kød der kan gnaves, det kan være frikadelle, pølse, kylling. Giv ham fisk - smørbar fisk som rognguf (ligner leverpostej), makrel, tunsalat. Giv ham også fiskefilet evt. med lidt remoulade - børn i den alder kan ofte godt lide når der er remoulade eller anden dyppelse. Vand eller letmælk af kop.

Eftermiddag: En portion tykmælk, A38, Ymer eller lignende med mysli, revne æbler, frisk frugt i hånden, - banan, æble, pære, blomme, appelsin, fersken, vindruer, jordbær ... ½ bolle med smør og ost. Vand af kop.

Aftensmad: Den samme mad som I andre spiser, med en ting som I ved han godt kan lide, det kan være lidt rugbrød. Maden serveres adskilt og han tager det han vil have - madro :) Vand eller letmælk af kop.

Natmad: Kan tilbydes en havregrød, et stykke rugbrød eller en banan at sove på, så I er sikre på at han ikke går sulten i seng.

Hvis I ikke kan få jeres dreng til at drikke mælk og spise ost og surmælksprodukter dagligt, så kan det være nødvendigt at give ham kalktilskud dagligt. Det er vigtigt for hans knogler.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---