Svar: Spiser min søn nok?
Kære A
Som udgangspunkt er 1/6 af vægten en rettesnor og nogle børn spiser derfor lidt mindre og andre lidt mere. Man er i forhold til børn der får flaske også nødt til at være lidt fleksibel og tro på at de er i stand til at regulere deres behov, så når de tilbydes så tager de, hvad de har behov for ...
Samtidig er man naturligvis nødt til at se på vægten og se på hvordan barnet trives generelt. Hvis barnet tager fint på og stortrives, selvom det ikke når op på de anbefalede mængder mælk, så må man gå ud fra at barnet har en god evne til at optage næring fra den mængde mælk som barnet indtager. Men hvis man som hos jer, tydeligt oplever en ændring i humøret, din dreng virker mere ked af det og samtidig tager han pludselig ikke på - så er det en god idé at forsøge at sikre ham lidt mere mælk.
Det kan handle meget om den alder og udvikling han går igennem lige nu, der sker rigtig meget omkring ham, som han gerne vil følge med i. Han vil naturligt let lade sig forstyrre, når han skal spise, har svært ved at koncentrere sig helt om det og slipper derfor flasken for at se hvem der kommer ind i stuen eller for at smile og pludre til dig. Det er mere interessant end at spise.
Jeg har fuld forståelse for at du gerne vil have ham i din favn og give ham nærhed under måltider. Derfor kan du måske forsøge en gang i løbet af dagen, f.eks. når han skal have middagslur, ...
... at lægge dig med ham i soveværelset og give ham flasken imens han ligger ved siden af dig i jeres seng, for nedrullede gardiner og i et køligt rum. Det kan hjælpe ham til at spise lidt mere og samtidig være tæt ved dig - præcis som hvis du ammede :)
Ellers sker der ikke noget ved at du en gang imellem giver ham en flaske, der hvor du ønsker han skal sove, hvis du skønner at han så kan drikke større mængder. Sålænge du er opmærksom på at han skal have masser af fysisk kontakt, så er det helt okay, du kan jo også tumle med ham, bære rundt på ham osv. Fysisk kontakt er ikke kun når han skal have mad :)
Det du skal være opmærksom på, hvis du giver ham flasken, når han ligger ned er, at han bør ligge lidt eleveret med hovedet og ikke ligge helt fladt. Der er en risiko for at børn som spiser flaske helt fladt liggende, kan få tilbageløb til mellemøret og dermed problemer med mellemørebetændelse.
Derudover vil jeg anbefale dig at du forsøger med en ny type erstatning, for hans vægring mod mælken kan også handle om at han er lidt træt af smagen. Ved at skifte til et andet produkt eller evt. udskifte et par flasker om dagen, f.eks. give syrnet modermælkserstatning eller Nan HA, som er med til at holde maven igang, så kan du måske være heldig at han begynder at spise lidt mere igen.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











