Brev:
Kræsen og vil ikke spise ved bordet
Hej Helen.
Jeg har netop siddet og kigget breve omkring kost og børn på 2 år+ igennem og jeg kan se, at der vist er mange, der tumler med det samme problem som os; nemlig kræsenhed.
Vores Gustav på 2 ½ år spiser til aftensmad kun boller i karry, kartofler med millionbøf eller brun sovs, ris med paprikasovs og pomfritter. Da vi selvsagt langt fra får ovennævnte hver dag, er det tit, at han ikke vil spise. Skal dog nævnes, at han er meget glad for løse majs og til dels også rød peber og cherry tomater.
Han nægter som regel at smage på noget nyt! Jeg vil prøve dit råd, som du gav en anden med at servere rugbrød ved siden af hver aften (her spiser han kun leverpostej og makrel på). Det, der undrer mig, er, at over i dagplejen, spiser han meget mere varieret, forskellig kødpålæg og sågar stegt sild!
Vi er lidt røget i uføre med spisning ved bordet, fordi vi langsomt har tilladt ham at spise foran fjernsynet for dels at få fred og dels fordi det er lettere at få noget i ham. Vi har ellers haft en længere periode, hvor det er gået fint med at sidde ved bordet.
Måske skulle jeg lige nævne, at Gustav aldrig har spist særlig godt, er ”ørebarn”, og så han er noget bagefter med at udtrykke sig og forstå os, men det hjælper efter han fik lagt dræn for en måned siden – desuden er han ekstrem hidsig! Når han får et ”nej”, er det fuldstændig umuligt at snakke med ham, han er uden for pædagogisk rækkevidde, så det ender oftest med, at han kommer ind på sit værelse. Det er dog også lidt hårdt, for så rækker han ud efter os og siger nej, nej, nej og vil op, men det hjælper ikke at tage ham op, for han bliver ved med at være hysterisk.
Vi prøver gerne at lade ham være derinde og se, om han bliver rolig af sig selv og ellers går vi ind til ham efter 5-10 min og spørger, om han vil ...
... være sød igen, og det vil han som regel gerne. Min mand har lidt svært ved at acceptere, at Gustav ikke bare kan forstå/acceptere et "nej", og at det er hans forældre, der bestemmer.
I starten fik ham og hans far havregrød sammen foran fjernsynet om morgenen, og det så jeg ikke galt i, da det kun var om morgenen, men så begyndte han langsomt at ville have andre måltider foran fjernsynet og når vi så siger ”nej” har vi jo balladen og han ender på værelset, og så er det først umuligt at få noget i ham, derfor har vi været lidt for eftergivende. Det er frustrerende at skulle sætte sit barn på værelset, hver gang der skal spises – han blive ved med at være hysterisk derinde i lang tid! Og tilmed begynder at banke hovedet ned i gulvet en gang imellem. Det gælder uanset hvad, det er vi siger nej til. Har du en idé til, hvordan vi får vendt udviklingen?
I forhold til sult får han gerne en skål med forskellig frisk og tørret frugt, når vi kommer hjem omkring 16.40. Han får jo også frugt i dagplejen om eftermiddagen, så jeg har prøvet at undlade den, så han var mere sulten, når vi spiser omkring kl. 18.00, men så bliver han helt ulykkelig, og jeg vil jo heller ikke sige nej til et sultent barn (har også her prøvet at tilbyde rugbrød i stedet, men det skal være frugt!). Hvis ikke han får noget til aften, kommer han og vil have en bolle med syltetøj 19.30 og det går jo heller ikke (og så bliver han jo hysterisk igen)
Noget lidt andet: Læste i Jyllands-Posten i går, at mange børn får alt for meget a-vitamin, fordi de får en multivitamin, og også får det gennem leverpostej m.m., hvilket kan give leverskader. Skal jeg droppe multivitamin og give andet tilskud eks. kun C-vitamin eller kalk. Det er for at styrke hans immunforsvar, han er tit forkølet.
Med venlig hilsen
Den frustrerede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder