Svar: Spiser ikke meget
Kære trætte mor
Når jeg ser din plan for dagen, så lyder det faktisk som om at din datter spiser i underkanten og måske også får en lille smule mælk for lidt ....
Du skriver at hun ofte kun spiser få skefulde, altid under ½ dl. og selvom du giver hende flere flasker om natten, så får hun samlet kun 200ml der + den vælling hun får til natten (vælling tæller også med i mælkeregnskabet), derudover så en flaske i løbet af dagen på mellem 60-90ml - det giver for mig ca 500ml mme dagligt og det er nok i underkanten ...
Det er naturligvis en balance mellem at give hende mælk nok, men også sikre hende plads i maven til mere rigtig mad og nogle børn har det bedst med ikke at få mere end 500ml mælk i denne alder. Men da hun ikke rigtig tager på og i det hele taget virker meget urolig og søgende efter flasken om natten, så kunne det godt tyde på at hun generelt skulle have lidt mere af både mælk og mad - og hvordan skal du få hende til det ... ? :)
Det er utrolig vigtigt at du nu giver hende mad som smager af noget. Hun skal ikke kun have kartoffelmos blandet med gulerod og lidt kød, det er super vigtigt at du lader maden tage udgangspunkt i jeres mad, moser alle slags grøntsager, giver hende sovs, bruger milde krydderier som løg, timian, oregano osv. Det kan f.eks. være en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs som du giver hende lidt af på grøntsagsmosen eller lignende.
Du kan også give hende mos fra glas, det er praktisk og giver også god variation i løbet af dagen - jo mere forskelligt, jo bedre er det faktisk lige nu.
Det er også rigtig vigtigt at du starter hvert måltid med noget i hånden, så hun lærer at nu er det spisetid. Hun skal sættes i sin høje stol, tilbydes noget at gumle på og imens laver du grød eller mos klar og så giver du hende skemaden, lige derefter. Hun må samtidig stadig gerne sidde med sin brødskorpe, agurk eller hvad du nu har givet hende, det nyder de fleste børn imens de spiser skemad.
Det er vigtigt at hun får både grød og mos og også masser af væske - både vand af kop og mælk - for at holde maven igang. Hvis hun har problemer med hård mave, vil det naturligt give mindre appetit. Afføring hver anden dag lyder helt fint, men det er vigtigt at afføringen er lind og let for hende at komme af med :)
Det er rigtig vigtigt at hun sidder med ved bordet, sidder i høj stol når I skal spise og at I har en rutine omkring dette. Hun skal altså forbinde det at blive sat der med at spise, hun skal ligesom vide, hvad der nu skal ske.
Sæt hende i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv ...
... hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om. Så du på den måde får hende til at spise mere end 4-5 skefulde, som hun lige nu nøjes med :)
En plan for dagen til et 6 måneders barn vil normalt se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Frisk frugt i hånden at starte med, tilbydes herefter lidt grød (havregrød, øllebrød), vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden at sutte på
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet hvordan du laver dem), agurk i hånden, og får herefter grøntsagsmos med kød eller fisk - hjemmelavet eller mos fra glas, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: Tilbydes frisk frugt i hånden at sutte på, evt. lidt frugtmos, kan også tilbydes lidt A 38, tykmælk, eller lignende. Men bør faktisk ikke få mere end ½ dl. sålænge hun ikke er ældre ... tilbydes i stedet også ofte en flaske om eftermiddagen.
Powernapper evt. det afhænger af hvor meget hun i øvrigt har sovet. De fleste børn vil i denne alder efter en længere middagslur begynde at springe 3. lur over ... Trives hun bedre med 3 korte lure er det også okay :)
Aften 18: Starter med lidt brødskorper i hånden, der følges efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, lidt af jeres sovs, indmaden af en frikadelle moses ned i grøntsagerne osv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover videre til næste morgen tidlig
Som det fremgår af planen så får hun altid skemad når hun vågner af en lur og mælk inden hun skal sove næste lur. Det er en god idé at følge denne rytme, for netop at give plads til begge dele :)
Drømme har også betydning i denne alder og det at hun motorisk er så meget igang som hun er, vil også give mere urolig søvn. Når hun allerede nu lægger sig op i kravlestilling, vil hun også om natten lægge sig i stillinger, som hun endnu ikke selv mestrer at komme væk fra og har derfor brug for at du hjælper hende med at blive lagt rigtigt igen.
Den manglende appetit kan sagtens skyldes hård mave og måske skal I igang med laktulose igen ... Det kræver dog at hun spiser noget, for at der også kan komme noget ud. Hendes afføring skal som sagt ikke værd hård, det skal ikke være hårde kugler som hun skal presse ud, men derimod blød og let afføring at komme af med.
Det er normalt at vægten i overgangsperioden kan stå lidt stille men kun at tage 200g på over 2 måneder lyder ikke af så meget - men hun har jo også været syg og behandles for astmatisk bronkitis og det spiller naturligvis også ind. Så i takt med at hun får det bedre og bliver mere rask, burde appetitten også øges og vægten dermed atter stige :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, held og lykke med det :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre







