Brev:
Raserianfald, vil og vil ikke
Hej Helen
Jeg bliver "desværre" nød til at spørge dig til råds igen!!
Vores dejlige datter Karla, stor trives, hun er stort set altid glad og der er altid fuld fart på, rigtig skønt!!
Hun er lige lidt over 22 måneder, og jeg kan forstå på diverse bøger og på breve/svar her fra dig at lige den her alder godt kan være noget voldsom for de fleste børn, hvilken føre mig til mit spørgsmål:
Karla er begyndt på noget som vi synes er en smule mærkeligt, hun kan hvis hun bliver sur eller ked af det gerne vil have sin sut og det synes vi er ok for hun er rigtig god til at slippe den igen når hun er blevet glad igen, men ind imellem når vi så vil give hende, hendes sut så vil hun ikke have den, og hvis man så ligger den væk igen så bliver hun endnu mere gal, og hvis man så prøver at give hende den igen så bliver hun også gal, og sådan prøver vi os frem og tilbage hvor det tit ender med at vi ligger sutten, eller en anden genstand hun nu gerne vil have, i en rækkevide hvor hun selv kan tage det hun vil have, hvor det tit ender med hun skriger i både halv og hele timer, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal kalde den her situation, Rasmus modsat måske..?!
Det er ikke kun sutten hun gør dette med, det kan også være hende YNDLINGS bamse, eller en kop vand man har sat et forkert sted og hvis man så tilbyder hende denne så bliver hun meget gal og igen hvis man så vil sætten den på et bord hvor hun så kan nå den hvis hun gerne vil have en tår, så er det heller ikke i orden!!
Vi synes selv at vi er ret godt til at sætte ord på hendes følelser, og bare generelt på hende og de ting hun gør både positivt som negativt. Vi tænker det nok er periode hun skal igennem, og prøver at takle det med at sætte ord på hende, nogen gange virker det også som om hun gerne bare vil have man lader hende være, man ved aldrig helt hvordan hun lige vil takle tingene, men vi prøver at imødekomme hende behov så godt vi nu kan, det kan godt bare virke en smule hård indimellem.
Desuden er hun også begyndt at gør krav på diverse ting, både hendes egne ting, vores og ...
... vuggestuens osv... vi giver hende ret i når der er noget der er hendes, og hun er godt til at forstå når der er noget der er enten mors, fars, mormors osv, og fortæller hende at hun godt må låne "det mors, du må gerne låne den" og omvendt. Vi tænker igen at dette og er en periode hun også skal igennem, det er dog ikke noget stort problem, det er bare kommet sådan meget pludseligt.
Og en sidste ting som vi har en hel del problemer med, er putte tid. Karla har altid været meget nem at putte og har sovet igennem nærmest helt fra starten af, men for godt to måneder siden begyndte hun at blive ked af det når vi skulle putte hende. Det er faktisk kun blevet værre og værre, før kunne det tage 3-5 at putte hende og nu kan det tage helt op til 1 1/2 time, hun græder så snart vi går fra hendes seng og vil gerne aes til hun falder i søvn. Vi vil jo rigtig gerne have at hun sover i hendes egen seng, og det gør hun nu også, tror det kan tælles på en hånd hvor mange gang hun har sovet i vores seng, men igen igen efter at have læst både boger og dine brev/svar kan vi forstå at dette også er en periode hun skal igennem.
Ved du hvor længe en sådan periode kan tage? - Eller er det lige så forskelligt som som hver enkelt individ er forskelligt?!?
Her prøver vi også at imødekomme hende behov så godt vi kan, med en form for kompromis, for vi vil jo på ingen måde have at hun skal ligge og græde sig selv i søvn, så vi prøver at sige til hende at nu skal hun sove og mor og far er her og elsker hende og passer på hende, og så aer vi hende i nogen tid, dog uden hun falder i søvn, og så synger vi for hende, og prøver at liste ud af hendes værelse mens vi synger, dette kan lade sig gøre indimellem, men nogen gange går det bare ikke og så er det man må gentage det hele om igen...
Undskyld mit brev bliver lidt langt, men jeg ville lige prøve at beskrive de ting vi går og bærer lidt rundt på, og vi tænker måske vi gør det helt rigtige ved alle tre ting, men har måske bare brug for en form vejledning, håber du forstå hvad vi mener!!
Venlig hilsen Stine*
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.