Svar: Lære at sove

---

Kære mor der trænger til at sove

Jeg kan se på dit brev, at det går godt med at spise nu og at din dreng ikke vågner om natten fordi han er sulten. Så langt så godt :) Det lyder dog som om at I har lidt problemer med rytmen om dagen, når du skriver at han ofte sover middagslur efter kl. 16 eller "nu er klokken så halv fem og han er endelig faldet i søvn ..."

Prøv at se på den plan jeg sendte dig sidst, her fremgår det at han skal have en formiddagslur på ca 45-60 minutter mellem kl. ca 9.30-10.30 og en middagslur mellem kl. ca 13.30-15.30. Herefter er han vågen til om aftenen, hvor du så putter ham til natten ca kl. 19.30-20. Du skal altså regne med to lure dagligt, hvor den sidste lur slutter før kl. 16.

Det er altså fint med en formiddagslur på kun 45 minutter, men du må gerne arbejde på en længere middagslur, så hans 2 x 45 minutter der slåes sammen til en lur på 1½ time eller måske 2 timer, hvis han godt fyldt op med mad, måske kan sove lidt længere ... :)

Hvis han har brug for at sove efter kl. 16 og trives bedst med 3 lure af 45 minutter hver, så er det naturligvis også okay, børn kan sagtens trives med en sådan rytme, men i givet fald vil hans puttetidspunkt om aftenen, så naturligt ligge senere. Det behøver ikke være noget problem, der er masser af børn som har en sen søvnfase og derfår går sent i seng og sover længere om morgenen, helt fint. Men det er vigtigt at du rammer det rigtige puttetidspunkt om aftenen, for han vil naturligt ikke kunne sove hvis han ikke føler sig parat :)

Med hensyn til slyngevuggen og det at han nu skal lære at sove i en tremmeseng, så kan han jo her både savne bevægelsen og også det at føle sig omsluttet. Hvis det er bevægelsen han mangler så kan et par brio-bedrockers evt hjælpe. Hvis det er at føle sig omsluttet, så er det vigtigt at putte ham i dynen og holde hænderne på ham eller putte ham i f.eks. en voksipose eller lignende. Du skal i givet fald stadig sikre dig at han ikke får det for varmt, når den bruges indendøre.

Jeres dreng har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt. Han er godt igang med separationsfasen og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Samtidig er han måske begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd og det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Det er meget vigtigt at I lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Her handler det om at give ham roen fra jeres hænder over i kroppen og lulle ham til ro i sengen.

Nogle gange græder han fordi han er utryg og føler sig forladt og her er det også vigtigt at I bliver hos ham. Nogle gange er det nok at sidde hos ham og sige "sssh-sshhh" andre gange er man nødt til at tage ham op, berolige og betrygge, få ham til at falde fuldstændig til ro og så derefter forsøge at putte ...

---

---

... ham i seng igen.

Som udgangspunkt er det vigtigt at han falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.

Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved endten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos ham. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan han græder og hvad hans protester handler om.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

---

---

Om natten når han vågner, skal du igen vurdere, hvorfor han vågner og hvad det er han har behov for. Netop fordi han lige nu er i separationsfasen, så søger han mere fysisk kontakt og vil derfor også ofte søge brystet ekstra. Det er super at du ammer ham kl. 20, 23.30 og igen tidlig morgen. Prøv om du kan få ham til at spise fra begge bryster kl. 23.30, så han er fyldt ekstra godt op til natten og derefter måske kan sove et lidt længere stræk. Vær også opmærksom på at han måske nogle gange kan have behov for at blive ammet kl. 04 i stedet for mellem 05 og 06 - det er naturligvis helt okay, hvis han så efter kl. 04 sover til morgen og står op og starter dagen med grød - han kender jo ikke klokken :) Så længe det bliver 3 amninger i døgnet er det super fint!

Det er fint at bruge samme kærtegn, samme putteklud, beroligende ord om natten som "sssh-sshh" eller lignende, hvorvidt det vil hjælpe ham at du gentager helt putteritualet med sang må komme an på en prøve, det kan berolige, men det kan også forvirre. Som udgangspunkt er det udmærket at gøre så få ting som muligt, men stadig ting som han forbinder med at skulle sove og så holde fast i at om natten skal der være så stille og så lidt aktivitet som muligt. Natten er ikke til sang og leg, men til at sove i :)

Så længe du gør din dreng tryg, så kan du ikke gøre det værre til næste aften/nat. Tryghed er alfa omega og kommer aldrig galt igen! Ændring af vaner kan godt give skælv, hvor han bliver helt ulykkelig og forbinder det at skulle overgive sig til søvnen med noget ubehageligt, så vil han pludselig ikke sove uanset hvor det er. Børn kan også godt få dårlige associationer forbundet med deres seng, barnevogn eller et andet sted, fordi de f.eks. har fået lov til at ligge og græde og ingen har reageret ... Langvarig ulykkelig gråd, der ikke reageres på, kan godt give skælv ud i resten af hans liv.

Det ses også at børn reagerer med spiseproblemer, som reaktion på mange andre ting, men at han lukker munden for skeen, fordi du har prøvet at få ham over i tremmesengen en enkelt gang før, det tror jeg nu er tilfældigt :)

Det bedste du kan gøre at at lytte til ham og gøre det som du fornemmer i dit hjerte beroliger ham og gør ham tryg. Det virker og vil også gøre det fremover og tryghed er ikke en dårlig vane at give sit barn!

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---