Svar: Råd og ideer til hvad man kan tilbyde et lille barn at spise
Kære Louisa
Det lyder som om at det går rigtig godt med maden hos jer og det vil være super fint at du nu begynder at udvide repertoiret og give din dreng mere og mere rigtig mad, det vil sige mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser.
Da vi måske skal korrigere lidt i forhold til alder, så vil en plan for et 7-8 måneders barn se således ud - lavet efter dine angivne tider:
Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med mme, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på, vand af kop. Kan derudover begynde med lidt små bløde brødhapsere, med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Flaske med mme og puttes til middagslur kl. 13
Eftermiddag 15-16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Powernappen vil ofte kunne springes over i denne alder, men hvis han har behov fordi han står tidligt op fra middagslur er det naturligvis okay :)
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det vil sige at hvis I får lidt ris, lidt laks, indmaden af en frikadelle eller lignende, så kan han sagtens få dette. Maden må gerne smage af noget og tage udgangspunkt i familiemaden. Vand af kop. Suppleres igen med lidt brødskorper, kogte stykker blomkål, broccoli eller en kartoffelbåd i hånden.
Flaske med mme og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne og herefter sover han til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med grød.
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 flasker mme dagligt. I 8-9 måneders alderen kan skæres ned til 3 flasker - det er derfor jeg har lavet en plan med dette, så din dreng bør altså tilbydes flaske med mme aften, sen aften og midt på dagen. Det handler ikke kun om at give ham mælk nok, men også om at sikre ham væske nok hele døgnet igennem :)
Først når ...
... han er 10 måneder gammel vil 2 flasker (= 400ml) være nok og det vil sikre hans jernbehov til han bliver 12 måneder gammel.
Du kan lave mos af gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv.
Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder.
Med den alder han har nu skal han have kød eller fisk i sin grøntsagsmos og du bør give dette både til frokost og om aftenen og udgangspunktet er den mad I andre spiser. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give ham det ned i mosen, ligesom sovs også er godt til at give smag - hvis han altså tåler mælken. Ellers kan du give ham tomatsovs, ærtesovs eller bare en smørsovs.
Han må gerne få pasta med kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, og det er krydret med løg, timian, oregano eller lignende milde krydderier. Ligesom han også må få lasagne, boller i karry, ris med sur-sødsovs, farsbrød, frikadeller, laks med pesto, rødspætte med tomatsovs og parmesan - altså mad som smager og som tager udgangspunkt i jeres mad. Det er det der menes med, at han nu må få stort set alt :)
Han bør nu få 4 måltider skemad dagligt - 2 grød og 2 grøntsagsmåltider og derudover sine 3 flasker og lidt mellemmåltider, som består af frugt.
Jeres dreng behøver ikke få komælk, men han har brug for at få mme til han er 12 måneder gammel. Du bør bruge mme i hans grød og mos for at sikre ham energi nok, ligesom der også skal tilsættes 1 tsk fedtstof i al hjemmelavet mad. Du kan prøve med mælk igen, f.eks. ved at give ham lidt sovs, for at se hvordan han reagere - hvis du igen oplever at han slår ud af det, så synes jeg du skal drøfte det med jeres læge.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder











