Annonce

Annonce

Svar: Vågen kl 3


10. marts 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Dorthe

Dejligt at høre at mine tidligere råd har hjulpet jer videre :) I forhold til problemstillingen med at vågne midt om natten, så tænker jeg at flere ting kan spille ind her og jeg vil gerne dele mine tanker med dig, så kan du selv vælge lidt til og fra ...

Det ene er naturligvis alder og udvikling. Børn i denne alder vil ofte være motorisk meget urolige om natten, rejse sig ved tremmerne, sidde og rokke og sige brummende lyde osv. Det er en fase og ofte skal man forsøge ikke at vise barnet for meget interesse, men i stedet lade barnet finde roen selv. Barnet græder ofte ikke, men er mere småklynkende og altså ikke rigtigt ked af det, derfor kan man nogle gange få barnet til at sove videre, ved at ignorere det og lige trække tiden lidt, for netop at vise, at der ikke er underholdning på denne tid af døgnet.

Nogle børn vågner også og søger forældrene fordi de føler ekstra behov for tryghed. Det at hun motorisk er så godt igang som hun er, gør at hun i løbet af dagen er mere adskilt fra dig og oplever verden mere og mere på egen hånd. Men brug for fysisk kontakt og nærhed har hun fortsat og derfor søger hun dette mere om natten. Selvom hun ikke længere behøver mælk om natten, kan hun godt have brug for nærheden :)

Derudover kan rytmen for dagen også spille ind og det har lidt at sige hvornår hun sover om dagen. Du skriver at hun normalt ikke sover efter kl. 15 og det er helt fint, men netop en lur omkring kl. 15 om dagen og en opvågning kl. 03 om natten kan godt have en sammenhæng, man siger at vores rytme spejler sig, så det dyk der gør at man føler sig ekstra træt om dagen kl. 15 har vi modsat kl 03 om natten, hvor vi pludselig føler os mere friske ...

Så er der også børn der vågner om natten og ligger og pludrer i en times tid. De hygger ...


Annonce

... sig gevaldigt, men til stor frustration for forældrene. Her er der ofte også tale om en periode og det handler ofte om at barnet øver sin stemme, har fundet ud af at udnytte de stille nattetimer til bedre at kunne høre sig selv ...

Og så er der naturligvis problemet med sutten og det er måske her I skal prøve at ændre lidt. Det lyder nemlig som om at jeres datter vågner, fordi hun forventer at du putter sutten i munden på hende, når du så gør det, så sover hun videre, indtil hun taber den og atter forventer at du giver hende den ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle gange kan man komme ind i denne uønskede vane med at servicere barnet med sutten hele natten. Det er fint at få sutten at falde i søvn med, men når barnet sover, så slappes alle muskler også kæbemuskulaturen og sutten falder ud af munden. Det er helt normalt. Når barnet så vågner, har brug for stillingsskift, en beroligende hånd eller lignende, så er det vigtigt at man nøjes med at give barnet dette og ikke automatisk kommer sutten i munden, for så risikerer man at barnet får det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det handler altså om at barnet har fået en vane med kun at kunne sove med sin sut i munden og hver gang barnet skifter søvnfase og barnet vågner lidt op og registrerer at sutten mangler - ja så vil barnet vågne op i vished om at den kommer mor i munden på mig, fordi man har lært barnet at sådan skal det være.

Med den alder Isabella har nu, kan I godt forsøge at lære hende at finde sutten selv og også selv komme den i munden. Det skal hun lære både nat og dag - giv hende konsekvent sutten i hånden, så hun selv tager den i munden. Og forsøg det samme om natten - eller prøv så vidt muligt at få hende videre i søvnen uden sutteafhængighed ...

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce