Svar: Opførsel, mad og græder flere gange om natten
Hej med dig
Du fortæller at Omar ikke går i institution - hvorfor gør han ikke det? Min umiddelbare tanke er faktisk, at det vil være rigtig godt for Omar at komme ud blandt andre børn og lære at være sammen med andre.
Han har brug for at være sammen med andre børn og andre voksne, det vil gøre at hans sprog bliver bedre og der vil i en vuggestue være pædagoger, som kan vurdere hans sprog og også henvise ham til en talepædagog, når og hvis de skønner det nødvendigt. Der er i de fleste kommuner også tilknyttet flersprogskonsulenter, som netop kommer ud og taler med familier som jeres om børns sprog og de udfordringer der ligger i at vokse op som flersproglig.
I kommunen hvor du bor (hvis du altså bor i DK, du har tidligere skrevet at I var flyttet til Sverige), vil det være sådan at når I taler andre sprog end dansk derhjemme, så har dit barn behov for ekstra støtte i dansk og her tilbyder kommunen sprogstimulering. Ligeså snart barnet er mellem 3 og 6 år, så har du faktisk pligt til at lade dit barn deltage i sprogstimulering.
Det er vigtigt at Omar lærer dansk fordi det styrker hans venskaber med andre børn og det er vigtigt at han føler han har gode venner. Det er også nødvendigt for at han kan klare sig godt i skolen og får en tryg og god skolegang og så er det nødvendigt, for at han kan klare sig godt i skolen og få en uddannelse.
Det med at dele sine ting, eller smide sin mad på gulvet, hvis andre børn kommer eller slå fra sig - det er også noget han skal lære. Han skal lære at dele og lære at være sammen med andre børn og det kan han ...
... kun lære, hvis han kommer i vuggestue. Han lyder altså som en dreng, som vil have rigtig godt af at komme ud blandt andre og det synes jeg du skal overveje.
Som skrevet er jeg i tvivl om hvorvidt I bor i Danmark eller Sverige, men uanset hvad, så har din dreng brug for at komme ud blandt andre børn og bor I i Sverige, så er det også vigtigt. Så har han jo yderligere et sprog at skulle forholde sig til og han har brug for meget hjælp og støtte - og det af voksne som er uddannet til det :)
Med hensyn til Basim, så vågner han og græder om natten fordi han er sulten - han får alt alt for meget mælk og det er du nødt til at stoppe med. Han er 11 måneder nu og bør ikke få mere end 2 flasker mælk dagligt = 400ml. En plan for dagen ser sådan ud:
Morgen: Havregrød, sødmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop
Formiddagslur
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, evt. suppleret med et glas mos på glas beregnet til børn på 10 måneder, vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag: En portion tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften: Ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs - hvad I andre nu spiser - igen evt. et glas babymos på glas beregnet til børn på 10 måneder, vand af kop.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se skal Basim slet ikke have flaske om dagen mere, men skal have rigtig mad ... jeg ved godt at det er svært, men prøv! :)
Rigtig meget held og lykke med dem begge fortsat.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







