Svar: Slim og mad

---

Kære L

Ventoline er et meget almindeligt brugt præparat til børn med astma eller det man kalder bronchospasmer. Det virker ved at få bronkierne til at slappe af og når man får det ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Din læge har altså ordineret det, for at bedre din drengs vejrtrækning.

Hvorvidt det er korrekt at fordoble dosis og give det fast eller om din dreng kun skal have det ved anfald ... det er en lægelig vurdering og her er meningerne så forskellige, hvilket du oplever, når du spørger flere forskellige læger. Det er enormt frustrerende, det forstår jeg godt at du synes, men sådan er det jo et eller andet sted også når man spørger mig som sundhedsplejerske - jeg siger jo heller ikke altid det samme som din egen sundhedsplejerske har sagt ... :)

Det er sandsynligvis sådan at din dreng er smittet af sin storesøster og da hans luftveje er noget mindre, så tåler han ikke slim på samme måde som hun gør. Det er også sådan, at din dreng jo nok har lidt sartere luftveje end de fleste, i hvert fald har I haft problemer siden han var ganske lille ... så det I har brug for er måske egentlig en henvisning til børneambulatoriet, hvor de kan lytte på ham og finde ud af, hvad det egentlig er der florerer og hvad den korrekte behandling i givet fald så vil være.

Man kan give penicillin til børn i alle aldre - men penicillin eller antibiotika virker kun, hvis barnet har en bakterie. Det virker ikke mod virus. Så hvis din dreng f.eks. har en lungebetændelse, så vil det hjælpe at behandle ham med antibiotika, men hvis han er almindeligt forkølet, så hjælper det ham ikke.

Det er naturligvis problematisk hvis han har så meget slimdannelse og hoster på en måde, som gør at han ikke kan holde rigtig mad i sig. At han får opkastningsfornemmelser let kan dog også hænge sammen med at han måske har lidt ekstra følesomme 'brækreflekser' - det er der nogle børn som har.

For at han kan øve dette og få en fornemmelse for hvor langt ind i munden man kan putte mad osv. vil det være en rigtig god idé at du begynder at give ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde med. Det kan være friske frugtstykker som appelsinbåde, både af blomme, fersken, melon eller lignende som han kan sidde og sutte saften lidt ud af. Det kan være agurk, en kartoffelbåd eller ristede rugbrødsbjælker eller måske et stykke knækbrød - alt sammen for at øve sig i at have det ved munden, sutte på det, opbløde det med spyt osv.

Nogle børn får opkastningsfornemmelser af kartoffel og her kan du med fordel prøve at lave mos af alle andre slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden ...

---

---

... skræl), avokado osv.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder.

Det vil være godt at du begynder med kød eller fisk i mosen og giver dette både til frokost og om aftenen og udgangspunktet er den mad I andre spiser. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give ham det ned i mosen, ligesom sovs også er godt til at give smag. Hvis I skal have en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, og det er krydret med løg, timian, oregano eller lignende milde krydderier, så må han gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos.

Prøv derfor at lave en helt fin og lind mos og giv det en lille smule struktur og dermed lidt bid, ved at tilsætter lidt kød og fisk. I takt med at han mundmotorisk styrkes tilsætter du lidt mere og gør mosen lidt mere grov.

Det er vigtigt at han får så stor smagsvariation som muligt nu, det forebygger kræsenhed senere hen. Sundhedsstyrelsen taler ligefrem om at der er et vindue i 7-8 månedersalderen som er vigtigt at udnyttet. Det betyder at barnet netop i denne alder er mest parat til at få mad med mere bid i og mad med mere smag.

For at få ham igang med den grovere grød, så må du blande havregrød og risgrød og så lade havregrøden fylde mere og mere og tilsidst få ham helt over på det. Også flerkornsgrød kan du give ham på denne måde.

Med hensyn til frugtmos, så kan du lave det selv eller købe frugtmos på glas, hvis han ikke kan lide det ene kan han måske lide det andet. Hvis han har tendens til let at få kvalme, så er banan nok ikke det bedste. Men du kan prøve at lave min papaja- og æblepure, den smager altså virkelig godt! Se i babykøkkenet hvordan.

En plan for dagen ser nu således ud:

Tidlig morgen: Bryst

Morgen: Grød, vand af kop.

---

---

Formiddag: Frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop

Puttes til formiddagslur uden bryst

Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop

Bryst og puttes til middagslur

Eftermiddag: En lille smule flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden som om formiddagen, vand af kop

Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er mere og mere den mad I spiser, tilbydes lidt brødskorper, en kartoffelbåd eller lignende at gumle i, vand af kop.

Bryst og puttes til natten

Midnat: bryst og begynder herefter at kunne sove uden bryst til næste morgen tidlig

Selvom han endnu ikke har tænder så vil han fint kunne sidde med noget i hånden og sutte og gumle på det og det er vigtigt at få ham interesseret i maden på denne måde og samtidig også få styrket ham mundmotorisk.

Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---