Svar: Flere spisespørgsmål

---

Kære Signe

Dejligt at høre at det skrider stille og roligt fremad med maden, det lyder som om at I lige nu er inde i en god gænge der :)

Nogle børn vil fint kunne klare små brødhapsere til frokost, når de er 7½ måned, andre børn er først klar til at tygge rigtigt i 8 måneders alderen. Det må komme an på en prøve ...

Når du giver hende hapserne, så giv dem ind i siden af munden, så hun med det samme tygger sammen omkring dem, det gør det lettere for hende. Hvis hun får hapserne ind foran i munden, så vil hun skulle føre det over i siden med tungen for derefter at tygge og det er sværere for hende.

Med hensyn til sødmælk og yoghurt at sødmælkstypen, så er anbefalingerne i Danmark lidt anderledes end i andre lande. I mange lande anbefaler man at børn kun får modermælk eller modermælkserstatning til de er 1 år og først derefter introduceres til komælk. I Danmark siger vi at børn fra 6 måneders alderen må få en lille smule komælk. Det betyder ikke at man skal begynde at give sig barn sødmælk eller yoghurt dagligt, men at man kan give barnet mad, som tager mere og mere udgangspunkt i familiens mad.

Det betyder altså at hvis du laver en kartoffelmos med sødmælk eller laver en sovs der er lavet med sødmælk eller fløde, så må din datter gerne få lidt af dette og I begynder således at kunne spise mere af det samme. Hun kan altså sagtens få pasta med kødsovs, boller i karry eller kartoffelmos med millionbøf som I andre spiser - hvis du bruger sødmælk i retten.

Hun må også gerne få lidt A38 eller tykmælk en max ½ dl. og det er først efter 9 måneders alderen at det kan udgøre en større del af hendes indtag. Du kan give det til hende, hvis du skønner at hun f.eks. har brug for lidt surmælksprodukt til at stabilisere maven lidt en dag. Det anbefales at give de rene produkter med 3,5% fedtindhold og selv søde ved at tilsætte frugtmos, revne æbler eller lignende.

Med hensyn til soyamælk, rismælk og andre alternative 'mælkeformer' så anbefales dette ikke til små børn.

Sundhedsstyrelsen skriver: Sundhedsstyrelsen: "Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.

Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.

Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.

Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."

(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, s.85, 2005).

Du bør altså hverken give din datter soyamælk eller rismælk med den alder hun har - det bedste du kan give er modermælk eller modermælkserstatning.

Med hensyn til fiskeolier, så er netop Omega 3 fedtsyrer rigtig vigtigt til børn. Det har stor betydning for barnets nervesystem og hjerne, ...

---

---

... synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Det anbefales at man sikrer barnets behov for fiskeolier, ved at give barnet fisk næsten hver dag til frokost og et par gange om ugen til aften. Det kan være smørbart fiskepålæg på brød f.eks. smørbart torskerogn, sildepostej, makrel eller tun. Barnet kan også få rejer, muslinger eller lignende, ligesom barnet naturligt kan få lidt af den fisk I andre spiser i sin grøntsagsmos. Det kan være lidt laks lavet i ovnen, lidt rødspætte, indmaden af en fiskefrikadelle eller lignende.

Det er vigtigt at variere mellem de fedefisk som f.eks. laks, sild og makrel. Og de mere magre fisk som f.eks. torsk, tun og rødspætte.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man giver fisk og fiskeprodukter frem for fiskeolie-tilskud. Fisken indeholder både sunde omega-3 fedtsyrer og vigtige vitaminer og mineraler som D-vitamin, jod og selen. Når man køber fiskeolie er dette renset for netop vitaminer og mineraler og indeholder kun omega 3... og børn har brug for de andre ting også.

Hvis I er en familie der stort set aldrig spiser fisk og du synes det er helt umuligt at få fisk på menuen til dit barn, så kan fiskeolie være et alternativ, der kan dække barnets behov for omega-3 fedtsyrer. Men fiskeolien skal så suppleres af en god og alsidig kost eller man må tilbyde barnet en multivitaminpille ved siden af. Dette kan dog ikke lade sig gøre med den alder din datter har - det bedste er derfor god varieret kost og lade fisk indgå som en naturlig del af kosten.

Nogle familier tror at det er godt at iblande fiskeolie i f.eks. modermælkserstatning. Det anbefales ikke!. Hvis man gerne vil give sit barn fiskeolie i mælkeperioden og giver flaske, så bør man købe et modermælkserstatningsprodukt, som fra producentens side indeholder Omega-3 fedtsyrer.

Med hensyn til amning, så er det rigtig fint at amme 4 gange dagligt. I 8-9 måneders alderen vil det være fint at skrue ned til 3 amninger i døgnet. Det vil ofte være amningerne om dagen der forsvinder først, så man ammer aften, sen aften og tidlig morgen. I nogle familier fungerer det dog bedre med en amning midt på dagen inden middagsluren og det vil måske være sådan hos jer. Da du lige nu ammer formiddag, eftermiddag, før sengetid og sidst på natten, så vil de 3 amninger hos jer f.eks ligge inden middagslur, før sengetid og sidst på natten.

I 10 måneders alderen vil man ofte kunne skære ned til 2 amninger i døgnet og de vil ofte ligge før sengetid og sidst på natten.

En plan for dagen til et barn på 8-9 måneder kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

---

---

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. frugtmos (jerntilskud), vand af kop

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt tykmælk eller A38 med frugtmos eller revne æbler, vand af kop

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags - udgangspunktet er mere og mere familiemad. Der er moset mad og mad i stykker - f.eks. kartofler moset med lidt sovs (gives med ske) og små stykker frikadelle ved siden af, som hun selv kan spise. Vand af kop

Suppleres evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet

Ammes og puttes til natten

Sen aften eller i løbet af natten som det passer jer bedst: Ammes og sover videre

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---