Brev:

At fravælge institution eller ej?

Hej igen Helen.

Jeg har skrevet til dig før vedr. muligheden for at tage Isabella ud af dagplejen og lade hende blive passet af sin farmor og også af mig og min kæreste.

Nu er der så opstået den situation at vi er begyndt at overveje det mere seriøst, da det viser sig at vores dagplejemor skal opereres og sygemeldes i min. en måned. Inden da har hun ferie i 2 uger inden påske, så det drejer sig næsten om 2 mdr. hvor Isabella skal være i gæstedagpleje.

Da hun i forevejen tæller for 2 og ikke er glad for sådanne voldsomme forandringer i så lang tid, har vi aftalt med svigermor at hun passer hende i de 2 uger inden påske.

Min svigermor går hjemme og har egentlig ikke rigtigt noget at give sig til, så det er jo helt perfekt.

Vores overvejelser ligger så hvad der skal ske efter påske.

For punkt 1) Vi vil ikke have at Isabella skal i en gæstedagpleje hun ikke kender, især da kommunen har brugt så mange kræfter på at give hende dobbeltplads og nu introducere os til det tværfaglige team for at støtte hende yderligere. Vi mener tværtimod at det hele bliver sat tilbage. Og ikke kun pga. det. Også rent praktisk ligger denne plads alt for langt væk og da vi ikke har bil eller anden transportmulighed, vil det simpelthen blive for omfattende.

Punkt 2) Vi føler os lidt til grin at skulle betale 2500 om mdr. til en plads, der ikke bliver brugt, da vi jo vil passe hende selv....eller svigermor.

Punkt 3) Hun skal starte i børnehave til november, så det drejer sig ikke om mere end måske lidt over et halvt år, hvor hun ikke skal være i dagpleje, og jeg går på barsel d. 17 juni, så jeg er også hjemme.

Alt taler for at tage hende ud af dagplejen, men da vi selvfølgelig sætter hende først, prøver vi at vende alle sider og fordele og ulemper.

Det er vigtigt for os at:

Hun fortsætter en kontakt med andre børn, men jeg aner simpelthen ikke om der findes sådanne tilbud mere med legestue for hjemmegående børn eller om der er andre alternativer. Måske du vidste noget? Der er jo biblioteket, som vi også benytter, men jeg er bare lidt bekymret over hendes sociale stimulering, efter jeg næsten er blevet indoktrineret af alle "eksperterne" omkring hende....;-)

Vil hun tage skade af at være hjemme, tror du?

Jeg VED, at hun ikke kun skal være sammen med mig. Hun bliver pjevset, uselvstændig og klistrende for at sige det lige ud. Hun er en helt anden når hun kommer hjem fra dagpleje .... mere ... ja .... glad, synes jeg, men på en anden måde end når hun er hjemme - slags glad.

Men nu vil planen jo være at farmor tager ud med hende hver dag, besøger nogen eller tager i zoo eller et eller andet. Det er vores krav. At hun skal ud HVER dag!!!

Hvis vi beslutter os for at tage hende ud, vil vi jo sætte os ned med famor (og også hendes mormor, som kan tage over andre gange) og simpelthen skrive ned hvad der skal foregå.

Ikke på en fanatisk måde, men sådan overordnet. Hun skal stimuleres. Især fordi hun er ret intelligent i forvejen, kræver det endnu mere.

Men har du nogle andre bud på hvad man kunne lave/besøge/gøre for at stimulere et barn, der ikke bliver det gennem institution?? Bud modtages med kyshånd. :-)

Min største bekymring ligger selvfølgelig i det sociale, som, har jeg jo fået at vide, skal styrkes hos hende. Jeg er stadig meget skeptisk overfor denne vurdering, men har på tirsdag d. 9 mulighed for at lufte denne skeptisme, da det er der jeg skal mødes med teamet.

Indtil videre er alt dette her kun på måske-basis, men svigermor er med på den, hvis det ender ...

... sådan.

Jeg trænger nok til at få at vide at jeg ikke skader mit barn ved at hun ikke kommer i institution.... og jeg er især bekymret for om det kommer til at give hende et alt for stort chok, når hun så skal starte i børnehave.

Men jeg synes at kunne huske at du netop ikke var bekymret over dette ... er det rigtigt? Har glemt det...

Derudover ville jeg være DYBT taknemmelig, hvis du kunne give mig ekspempler på nogle af de ting vi især skal være opmærksomme på eller passe på.. hvis der er nogen.....

Det hele virker meget tiltalende på mig, men min kæreste og jeg er 100% enige om at hun skal ikke lide under det.

Nu kommer lillebror så her til juli, og hvis så hun ikke går i dagpleje til den tid, har hun jo stadig sin farmor og mormor, hvor hun kan være sig selv... som hun jo ville være i dagplejen.... så det er jeg egentlig ikke bekymret for.

Mht. omverdenens eventuelle modreaktion eller dagplejepædagogens modstand (som jeg er sikker på kommer hvis vi vælger at tage hende ud!!!) så er jeg ISkold! Det er ovcerhovedet ikke noget jeg har problemer med, hvis de begynder at skabe sig og give mig dårlig samvittighed eller sådan.... jeg skal nok bare lige have nogle modargumenter, udover at jeg dybest inde tror min datter vil have bedste af det, nu da det ikke kan være anderledes.

Måske bliver det svært at stå som ufaglært forælder og skulle overbevise et par eksperter om at jeg ikke er interesseret i at de passer mit barn længere... men.... det er jeg egentlig ret ligeglad med.

Iforbindelse med alt det polymik, fandt jeg ud af at min dagplejemor faktisk er på min side... og det var rart.
Hun fortalte mig forøvrigt at pædagogen og de andre dagplejere mente, at hver gang Isabella græd eller ikke fik sin vilje, skulle hun simpelthen have sin vilje!!! Fordi hun jo "er så sart", som de siger.

Min dagpmor er så af den gamle skole... hvilket jeg så åbenbart også er, for jeg er DYBT uenig i deres udmeldinger, og og det er min dpmor også!

Mit barn skal sgu da ikke pakkes ind! Hun skal heller ikke tro, at bare hun piver lidt, så får hun sin vilje... selv når hun faktisk ikke har retten til det.
Sådan opdrager jeg hende ikke selv, og på den måde lærer hun jo bare at manipulere sin vilje frem, når hun bliver ældre.

Jeg kan simpelthen ikke FATTE at voksne, faglærte mennesker kan mene såda noget, og jeg føler VIRKELIG at de går bag om min ryg!!!! Og forsøger at opdrage mit barn til noget som hverken jeg eller min kæreste kan stå inde for!!!

Jeg ved jeg lyder paranoid, men det er jeg altså ikke, Helen. Jeg er bare meget rystet over hvor lidt man som forælder bliver inddraget og kontaktet, ja, respekteret, fra de kommunale instanser!

Og jeg er IKKE en af dens slags mødre, der er usamarbejdsvillig og lukker af for alt. Tværtimod, jeg lytter og er åben og prøver at samarbejde, og er der noget jeg ikke forstår, spørger jeg.

Men jeg er irrititeret. Og har været det længe.
Men det er rart at dagplejemor har samme indgangsvinkel til det hele som jeg, og jeg sagde til hende, at hun godt kunne sige til dem, at JEG, Isabellas mor, støttede hende!

Nå.. sidespor ... ups ..hehehehe ....men det går mig sgu på nerverne alt det her. Jeg ved godt du skrev jeg skulle se positivt på det, og det gør jeg også ... men ......det er bare så svært når man føler at man ikke bliver respekteret.

Nuvel... jeg har en lang liste af ting jeg vil tale med dem om på tirsdag, bla deres kommunikationsproblemer.

Jeg håber du kan finde hoved og hale i mine spørgsmål.

Kærlig hilsen
Camilla

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: