Svar: Morsyg, separationsangst

---

Kære Michelle

Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, begynder de også at udvise lidt mere selvstændighed. De begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Fra at din datter har siddet på dit skød, begynder hun at sidde på gulvet ved dine fødder og hun bevæger sig længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.

Det er her man som forældre ofte oplever separationsfasen rigtigt. Man kan godt allerede hos børn i 4 måneders alderen opleve barnet have en afstandstagen mod fremmede, men i den alder hvor børn begynder at kravle, virker det pludseligt meget tydeligt. Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - hun græder når du går fra hende, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale og hun viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig "tag mig op" og søger stor fysisk kontakt, når hun ser dig igen.

Separationsfasen er altså en fase hvor barnet begynder at bevæge sig lidt mere selvstændigt ud i verden. Hvor barnet skal til at finde ud af at mor er der, selvom jeg ikke kan se hende - det er noget som tager rigtig lang tid, faktisk er de fleste børn omkring 16 måneder inden de helt forstår at man er der, selvom man ikke kan ses med det blotte øje.

Separationsfasen er en periode, hvor barnet er lidt mere sårbart overfor at far eller mor ikke er i nærheden. ...

---

---

... Det er altså en fase, hvor barnet har brug for at være tilknyttet for at kunne separere sig...

Derfor er det ikke nogen god idé at give hende flere eller længere dage i dagplejen. Man kan ikke hærde børn ved at sende dem mere ud, styrken til at være væk fra dig, får hun netop ved at være ekstra meget sammen med dig og ved at du viser hende, at du er der for hende. Jeg plejer at sige at mordepotet skal fyldes lidt ekstra op, så hun netop har noget at tære af, når hun passes af andre.

---

---

Mange børn begynder i pasningsordning når de er mellem 8-10 måneder gamle og det er faktisk en lidt svær alder - det plejer dog at gå meget fint :) Jeres store fordel er jo at farmor skal passe og at din datter kender både hende og stedet rigtig godt. I har derfor alle muligheder for en stille og roligt og tryg indkøring. Jeg synes ikke hun behøver blive afleveret hver dag - lige nu skal I nyde den sidste tid sammen hjemme. Det er jo først til maj at I for alvor skal aflevere hver dag. Så med mindre der ligger nogle regler om at hun skal bruge pladsen x antal timer, når hun har den, så synes jeg det er helt fint at du flekser som du føler hun har behov for.

Det vil være rigtig godt at lege "borte-tit" eller lege gemmeleg, hvor du f.eks. gemmer dig bag møblerne, så din datter begynder at få lidt fornemmelse for at du stadig er der, selvom hun ikke kan se dig. Det er også vigtigt at du taler med hende, når du går ud i køkkenet og hun stadig er i stuen, igen så hun fornemmer at kunne bevæge sig efter lyden og selv opsøge dig - fornemmelsen af at huset hænger sammen med flere rum. Du må også gerne kalde på hende og motivere hende til at finde dig.

Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---