Svar: Vil ikke spise aftensmad - 22 mdr.

---

Kære bekymrede mor

Når man er knap 2 år gammel, vil man ikke altid det forældrene vil og det kan godt have noget at sige, hvordan du reagerer, når I sætter jer til bordet. Det lyder som om at der har været problemer længe og det kan godt være at I ligesom er kommet ind i en rytme, hvor din datter nærmest ser det som sin rolle, at være den der lukker munden ...

Når børn lukker munden og skubber maden væk så sætter det en masse reaktioner i gang i os forældre. Du ved jo at hun skal spise for at vokse og udvikle sig, du ved hvor vigtig maden er. Samtidig virker det ofte provokerende, når man har stået og lavet mad, forsøgt at gøre det lækkert og indbydende, har lavet retter som man ved hun vil kunne lide og virkelig gjort en indsats for at det skal lykkes - og så vender barnet fortsat bare hovedet væk og skubber til tallerkenen.

Når børn lukker munden for maden, så er det en måde at sige fuldstændig fra og sætte egen vilje igennem. Du kan sagtens tvinge hende til at få sko på, jakke på, hue på, ble på osv. mod hendes vilje fordi du er stærkere end hun er. Noget af det eneste hun kan gøre, hvor hun viser dig, at hun er et selvstændigt lille individ - det er at lukke munden. Du kan ikke tvinge hende til at spise, hvis hun ikke vil.

Du skal derfor være bevidst om hvordan du reagerer, når hun ikke vil have det du tilbyder hende. Du har sandsynligvis forsøgt alverdens krumspring for at få hende til at spise bare lidt. Det kan være du er gået igang med at lave specielle retter til hende, måske har du lokket hende med belønning, måske har du krævet at hun skal smage osv. De fleste forældre gør sig alverdens tanker og kæmper en kamp ved middagsbordet og det hele naturligvis af bekymring og af omsorg ...

---

---

... for ens barn.

Men det skal du holde op med. Det bedste du kan gøre er faktisk at placere en tallerken foran din datter og lade hende spise, giv hende madro. Du skal ikke koncentrere dig om hvordan eller hvad hun spiser, hun skal bare sidde ved bordet og spise. Tallerkenen skal være inddelt i rum, så der ligger en lille smule forskellig ting i hvert rum. Det er super vigtigt at du ikke giver hende særlig meget af gangen, for store mængder kan hun slet ikke overskue. Så en lille smule forskelligt i hvert rum og det er det.

---

---

Det er vigtigt at der er valgmuligheder og det er vigtigt at der i det ene rum er noget, du ved hun godt kan lide. Hvis det er rugbrød, så giver du hende en halv skive rugbrød i det rum, for så kan hun spise det. Hvis det er pasta, så giver du hende pasta i det ene rum, og så kan hun spise det. I de andre rum giver du hende så lidt kød, lidt grøntsager, lidt sovs. Ikke blandet sammen, det hele adskilt og hun kan spise det hun vil. Du skal ikke kommentere på det, bare sætte tallerkenen foran hende med den mad som I andre også spiser - og så én ting, som du ved hun normalt godt vil spise.

Du skal også inddrage hende i måltidet ved at få hende til med at dække bord. Hun kan sagtens sætte tallerkener, glas osv. hen på bordet. Når du laver salatskålen og skærer grøntsagerne ud, så tag hende med og hun er den der skal putte det hele op i skåle osv. Jo mere hun deltager i forberedelserne, jo mere interessant og naturligt bliver det også at spise. Og ofte vil der glide lidt ned netop under tilberedningen og har hun der spist lidt, så behøver du ikke være så urolig for, hvad hun spiser ved bordet, så har hun jo fået lidt.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---