Svar: Må min datter sidde?
Kære Niels
Mit umiddelbare svar er Nej! Din datter bør ikke sidde op.
Men herefter vil jeg så sige at der jo er forskel på, hvordan hun sidder og hvor hun sidder. Hendes ryg er stadig ikke stærk nok til at kunne bære hende siddende og I bør derfor ikke placere hende siddende støttet med diverse puder.
Mange børn nyder at komme op i en vinkel, hvor de bedre kan begynde at følge med, hvilket også er vigtigt for dem. Det bedste sted barnet kan sidde er altid hos forældrene. Når man sidder med et barn på skødet, flytter man automatisk lidt på dem hele tiden og de er derfor ikke passivt placeret. Netop det at kunne bevæges er vigtigt.
Man kan også bruge en babystol eller en sækkestol, som netop giver mulighed for at kunne se verden fra en anden vinkel. Dette skal dog være kortvarigt, da de indskrænker barnets mulighed for bevægelse, og jeg er normalt ikke fortaler for disse.
Hvis du vælger at bruge f.eks. en sækkestol, så skal du vurdere, hvor meget din datter ellers har siddet den dag. En tur i bilen, ind i butikken og hjem igen, hvor hun hele tiden sidder placeret i en autostol er rigeligt for den dag, og hun bør ikke sidde på lignende måde derhjemme.
Det kan være en god idé at bruge en bæresele, både når I ...
... handler eller derhjemme. Når hun sidder i selen, kan hun se rundt og samtidig får hun den tætte kontakt til dig, som hun stadig har brug for. Brug af bæresele skal dog også begrænses og bør ikke være flere timer.
Det er derfor altid en god idé at variere hendes mulighed for bevægelse.
Hun lyder som en pige, der godt kan lide at bevæge sig, hvilket er vigtigt for den alder hun har nu. Det varer sandsynligvis ikke længe før hun begynder at trille rundt.
Hendes hænder er også mere åbne og hun vil blive dygtigere til at gribe og skifte ting fra hånd til hånd.
Du kan hjælpe hende til at trille, ved at hun ligger på maven, og støtter på albuerne. Læg legetøjet, så det er interessant at trille om imod det.
Gør det sjovt for hende at ligge på ryggen ved at lave cykelbevægelser med benene, hvor hun selv arbejder med. Ranglesokker på fødderne gør det sjovt at gribe efter sine fødder og kan hjælpe med til at trille om på siden.
Du må også gerne hjælpe hende til så småt at trække sig op fra rygleje, ved at holde om hendes hænder og håndled. Når hun nærmer sig de 6 mdr. vil hun elske at få lov at hoppe på skødet.
Netop alderen 3-6 mdr. giver mange nye legemuligheder, hvor bevægelse er noget af det vigtigste.
God legelyst
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









