Annonce

Annonce

Svar: Rytme (eller ej) og mad


16. februar 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Hanne

Det lyder som om at det går rigtig godt med skemaden hos jer og det er rigtig fint at du nu er gået over til flaske og bibeholder amning på yder-tidspunkterne.

Jeres datters mælkebehov er fortsat stort, de fleste børn vil i denne alder have behov for min 800ml mælk i døgnet og det vil ofte være fordelt på 6 amninger eller flasker. I 7 måneders alderen trappes ned til 5 og derefter 4 flasker og her begynder maden så at fylde lidt mere. Det vil her normalt være flaskerne om dagen der fjernes først, netop for at give plads til mere mad i maven.

Jeres datter må med den alder hun har nu spise stort set alt. Du kan lave grøntsagsmos af: Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder.

Det er rigtig godt at I nu er begyndt med lidt kød og fisk i hendes grøntsagsmos. Det vil være fint at give hende det både til frokost og om aftenen og udgangspunktet er den mad I andre spiser. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give hende det ned i mosen, ligesom sovs også er godt til at give smag. Hvis I skal have en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, og det er krydret med løg, timian, oregano eller lignende milde krydderier, så må hun gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos.

For at hun kan træne sin mundmotorik vil det være rigtig dejligt for hende at få lidt i hånden, som hun kan sutte på, suge saften ud af, opbløde med spyt og gumle på.

Det er helt normalt for alderen at hendes ene lur ikke varer mere end 45 minutter, det er ofte formiddagsluren der er så kort. Middagsluren varer så længere tid, gerne 2-2½ time, hun må gerne sove 3½ time i løbet af dagen. Hvis hun sover en kort formiddagslur og en lidt længere middagslur vil hun ofte begynde at kunne nøjes med kun to lure dagligt. Hvis hun sover kortvarigt hele dagen igennem, vil hun måske have behov for 3 mindre lure.

Det afhænger naturligvis også af hvor lang en nattesøvn hun tager og det er klart at de dage, hvor hun sover en ...


Annonce

... nattesøvn der varer fra 19.30 til 8.30 - altså 13 timer, vil hun ikke kunne sove mere end 2 timer i alt i løbet af dagen. De dage, hvor nattesøvnen er meget kort, vil hun om dagen naturligt sove længere.

Så længe hun selv kan regulere sit behov og virker til at trives og have det godt, så kan man diskurer, hvor meget du skal gå ind og justere hendes søvn. Samlet set får hun den søvn hun har behov for, men det kan naturligvis være svært for dig at planlægge særlig meget, når hun sover varieret :)

En plan for dagen du kan forsøge at følge ser således ud:

Tidlig morgen 05.30: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur, sover 45 minutter

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur kl. 13.30, sover her gerne et par timer. du kan overveje om du skal trille hende en tur i barnevognen for at få hende vænnet til at tage et lidt længere søvnstræk her

Eftermiddag 16: Frugt i hånden, lidt frugtmos, flaske

Powernappen springes over, hvis hun har sovet lang middagslur ellers er det naturligt at hun sover 3 korte lure dagligt.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, vand af kop.

Flaske med vælling og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Med hensyn til yoghurt, så giv hende ikke for meget af dette - max ½ dl. Hun skal være over 9 måneder før komælk må udgøre en større del af hendes indtag. Det er bedre at udnyttet at hun kan få lidt af jeres mad, kartoffelmos, sovs osv. hvis det er lavet med sødmælk så hun på den måde vænnes til familiemaden :)

Det er fint fortsat at purere hendes mad med den alder hun har, lige nu skal du fokusere på variation og især smagsvariation. I takt med at hun vender sig til at gumle på noget selv og styrker sin mundmotorik kan du begynde at give hende lidt grovere mos. Kød og fisk i mosen, brug af kødsovs osv. er i sig selv med til at give struktur og bid. Også havregrød er godt til at øve mad med lidt mere struktur.

Jeg håber at være kommer lidt omkring det hele, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce