Brev:
Adfærd i forbindelse med sygdom
Kære Helen
Matti har lige været syg en uge, og jeg har nogle spørgsmål ifm hans adfærd efter sygdom:
Matti fik først en virus, og havde feber et par dage - en feber der lå mellem 38 og 39. Det gik dog hurtigt over, og han blev frisk. Få dage efter blev jeg selv syg med feber og ondt i halsen, og fik konstateret streptokokker hos min læge. Så yderligere to dage efter fik Matti igen feber, så vi tog til lægen, og jeg havde desværre smittet ham, og Matti havde streptokokker. Vi fik penicillin til ham, og startede onsdag.
Vi havde regnet med bedring inden for et døgn, men det gik kun den gale vej. Hans temperatur steg og steg og han havde 40 i feber i to lange døgn. Han var tydligt påvirket, men var kontaktbar, og ville til nød sidde med et stykke legetøj.
Fredag synes vi dog, at han blev mere og mere sløj, og han græd eller sove hele tiden. Han havde 40 i feber hele natten til lørdag, og lørdag morgen havde han pludselig et underligt udslæt, som bekymrede os, da vi ikke synes, det forsvandt når vi trykkede på det (som lægen har sagt det skal). Vi tog til vagtlæge, som sagde, at han ikke kunne forklare udslættet, men at det var ufarligt. Det kunne enten være penicillinallergi eller evt et virusudslæt - at han kunne have fået en virus oveni streptokokkeren. Udslættet bredte sig hurtigt til hele kroppen - pånær arme og bed.
Vi endte på hospitalet i børnemodtagelsen, hvor de ville observere udviklingen af udslættet. Da vi havde siddet der hele dagen blev vi sendt hjem, fordi det så fredeligt ud.
Dagen efter var han feberfri, og nu to dage efter er udslættet stort set væk. Men vi synes det var en bekymrende uge, og streptokokkeren var meget hård ved ham.
Nå, men hans humør virker også til at være ok, men i nattetimerne går alt galt. Efter han har sovet et par timer i sin egen seng, så vågner han grædende, og er fuldstændig utrøstelig. Han kommer så ind og sover mellem os, men han græder det meste af ...
... natten igennem. Han er helt hæs nu af at græde. Han får nogle slags "hysteri"anfald, som går ud på, at han græder vildt, sparker med benene og går i bro.
Vi er slet ikke vandt til, at han græder så utrøsteligt. Vi prøver med vand, vi går rundt med ham, og vi bare trøster og nusser ham, men der går lang tid, før han falder nogenlunde til ro.
Er det normal reaktion efter en uges sygdom?
Matti er meget langsom grovmotorisk, og det går vi til fysioterapeut med, som hjælper med øvelser, men hans finmotorik har altid været fin. Han lærte for omkring 3 uger siden at drikke af glas selv - pludselig tog han bare om et glas fyldt vand og drak af det, og stillede det pænt fra sig igen. Det har han mestret flot de sidste 3 uger, og får altid lov at drikke selv. Her efter han har været syg, så vil han slet ikke drikke selv - han prøver ikke engang. Det virker som om, at han helt har glemt, at han kunne før. Vi stiller glasset foran ham, som vi gjorde før, men så bukker han bare hovedet, og prøver at sætte læberne ned til glasset. Han prøver slet ikke at tage fat om glasset. Er det normalt, at man kan glemme en færdighed efter sygdom?
Og så lige en ting omkring selve feberen der undrer mig: Vi afklæder ham selvfølgelig, og han har kun haft en kortærmet body på og strømper. Han har sovet helt uden noget på, men ovenpå sin dyne. Han var fuldstændig kogende på hovedet, men iskold på resten af kroppen. Nogle gange var han også kogende på armene, men iskold på resten af kroppen. Er det normalt at varmen koncentrerer sig sådan til enkelte del af kroppen, og hvorfor gør den det?
Vi er færdige med penicillinbehandlingen i morgen. Lægerne sagde, at vi skulle fortsætte behandlingen, men efterfølgende få testet, om Matti er allergisk overfor det. Min teori er dog, at udslættet vel ikke ville forsvinde, hvis det skyldes allergi, mens han stadig får penicillin?
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Mor til Matti
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.
Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.