Brev:
Adfærd i forbindelse med sygdom
Kære Helen
Matti har lige været syg en uge, og jeg har nogle spørgsmål ifm hans adfærd efter sygdom:
Matti fik først en virus, og havde feber et par dage - en feber der lå mellem 38 og 39. Det gik dog hurtigt over, og han blev frisk. Få dage efter blev jeg selv syg med feber og ondt i halsen, og fik konstateret streptokokker hos min læge. Så yderligere to dage efter fik Matti igen feber, så vi tog til lægen, og jeg havde desværre smittet ham, og Matti havde streptokokker. Vi fik penicillin til ham, og startede onsdag.
Vi havde regnet med bedring inden for et døgn, men det gik kun den gale vej. Hans temperatur steg og steg og han havde 40 i feber i to lange døgn. Han var tydligt påvirket, men var kontaktbar, og ville til nød sidde med et stykke legetøj.
Fredag synes vi dog, at han blev mere og mere sløj, og han græd eller sove hele tiden. Han havde 40 i feber hele natten til lørdag, og lørdag morgen havde han pludselig et underligt udslæt, som bekymrede os, da vi ikke synes, det forsvandt når vi trykkede på det (som lægen har sagt det skal). Vi tog til vagtlæge, som sagde, at han ikke kunne forklare udslættet, men at det var ufarligt. Det kunne enten være penicillinallergi eller evt et virusudslæt - at han kunne have fået en virus oveni streptokokkeren. Udslættet bredte sig hurtigt til hele kroppen - pånær arme og bed.
Vi endte på hospitalet i børnemodtagelsen, hvor de ville observere udviklingen af udslættet. Da vi havde siddet der hele dagen blev vi sendt hjem, fordi det så fredeligt ud.
Dagen efter var han feberfri, og nu to dage efter er udslættet stort set væk. Men vi synes det var en bekymrende uge, og streptokokkeren var meget hård ved ham.
Nå, men hans humør virker også til at være ok, men i nattetimerne går alt galt. Efter han har sovet et par timer i sin egen seng, så vågner han grædende, og er fuldstændig utrøstelig. Han kommer så ind og sover mellem os, men han græder det meste af ...
... natten igennem. Han er helt hæs nu af at græde. Han får nogle slags "hysteri"anfald, som går ud på, at han græder vildt, sparker med benene og går i bro.
Vi er slet ikke vandt til, at han græder så utrøsteligt. Vi prøver med vand, vi går rundt med ham, og vi bare trøster og nusser ham, men der går lang tid, før han falder nogenlunde til ro.
Er det normal reaktion efter en uges sygdom?
Matti er meget langsom grovmotorisk, og det går vi til fysioterapeut med, som hjælper med øvelser, men hans finmotorik har altid været fin. Han lærte for omkring 3 uger siden at drikke af glas selv - pludselig tog han bare om et glas fyldt vand og drak af det, og stillede det pænt fra sig igen. Det har han mestret flot de sidste 3 uger, og får altid lov at drikke selv. Her efter han har været syg, så vil han slet ikke drikke selv - han prøver ikke engang. Det virker som om, at han helt har glemt, at han kunne før. Vi stiller glasset foran ham, som vi gjorde før, men så bukker han bare hovedet, og prøver at sætte læberne ned til glasset. Han prøver slet ikke at tage fat om glasset. Er det normalt, at man kan glemme en færdighed efter sygdom?
Og så lige en ting omkring selve feberen der undrer mig: Vi afklæder ham selvfølgelig, og han har kun haft en kortærmet body på og strømper. Han har sovet helt uden noget på, men ovenpå sin dyne. Han var fuldstændig kogende på hovedet, men iskold på resten af kroppen. Nogle gange var han også kogende på armene, men iskold på resten af kroppen. Er det normalt at varmen koncentrerer sig sådan til enkelte del af kroppen, og hvorfor gør den det?
Vi er færdige med penicillinbehandlingen i morgen. Lægerne sagde, at vi skulle fortsætte behandlingen, men efterfølgende få testet, om Matti er allergisk overfor det. Min teori er dog, at udslættet vel ikke ville forsvinde, hvis det skyldes allergi, mens han stadig får penicillin?
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Mor til Matti
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.