Svar: Kræsenhed - 5 år, 11 mdr.
Hej med dig
Med den alder din dreng har, så kan man godt stille visse krav. Du kan naturligvis ikke kræve at han skal spise, for vil han ikke, så vil han ikke - men laver I almindelig børnevenlig mad, så kan han naturligvis spise det og gør han ikke det, ja så må han jo et eller andet sted undvære.
Du fortæller at du selv er meget strengt opdraget og lærte at spise hvad der var. For mig er der stor forskel på om man bliver opdraget autoritært, hvor der lægges vægt på lydighed, kontrol og hvis man ikke gør, som der bliver sagt, så falder der en straf - eller om man bliver opdraget myndigt.
Når man opdrager myndigt, så sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare hvorfor det er nødvendigt med regler og man har realistiske forventninger til sit barn.
Netop fordi han har den alder han har, så ville jeg forsøge at tale lidt til hans intellekt. Jeg vil anbefale jer at læse bøger om at spise mad, hvorfor man skal spise og hvad man skal spise. At det er vigtigt for kroppen for at kunne vokse og blive stor og stærk, at kroppen bliver syg osv. hvis ikke den får energi og hvad vi skal bruge energi til. At det er vigtigt for at kunne lege, løbe, spille fodbold osv. Hvis ikke man spiser, så kan man ikke disse ting. Det vil sige at man her godt kan tale med ham om at han skal spise 2 kartofler sammen med sit rugbrød, fordi det er sundt for ham.
Der findes f.eks. en bogserie som hedder "Få det bedre" som er udgivet på Maaholms forlag - jeg kan på deres hjemmeside se at bøgerne i øjeblikket står til 20,- kr. stykket :) I serien findes "Sund Mad", "Ren ...
... og Sund", "Brug din Krop" og "Pas på dig selv" - du kan sikkert også låne dem eller andre tilsvarende bøger på biblioteket.
Derudover tænker jeg at det også er vigtigt at tage ham med i køkkenet og lade ham deltage i madlavningen. Det er vigtigt at han er med til at dække bord, fordi det signalerer at det her måltid faktisk er noget I prioriterer og at det skal være hyggeligt. Det er også vigtigt at han er med til at lave maden, skære grøntsager til salat, forme hakkebøfferne, røre i gryden eller panden, piske sovsen osv. Han kan sagtens være med og jo mere han deltager i madlavningen, jo mere interessant bliver maden også at spise.
I kan evt. købe en børnekogebog, som han måske vil finde interessant og tale med ham om, hvad retter han kunne tænke sig at være med til at lave. Hvad der ser lækkert ud, hvad der skal bruges og så skrive indkøbsseddel og også medinddrage ham, når der skal handles.
Der er heller ikke noget i vejen for at I sætter jer ned en dag uden for måltiderne og taler med ham om, at I bliver bekymrede, når han ikke vil spise. At I bliver kede af det og at det er vigtigt at han spiser og at I er nødt til at have lidt regler for, hvordan det skal foregå hos jer. Spørg ham, hvordan han selv har det med at skulle spise, hvordan han selv oplever det. Lyt til ham og se om I kan finde ud af, hvad hans vægring mod mad handler om og lav så aftaler som I alle kan blive enige om. Tal også med ham om, hvad I så skal gøre, hvis aftalerne ikke overholdes.
Jeg tænker at I kommer længst hos jer, ved at medinddrage ham og tale til hans alder.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







