Svar: Kalder ikke på mor
Kære Mona
Jeg kan godt forstå du undrer dig, for det du fortæller hører godt nok til undtagelserne, det er usædvanligt ... Det lyder dog som om at du har en meget tryg dreng, der ved at I er der og kommer og hjælper - og derfor ikke kalder, men som du selv skriver, så skal han jo ikke ligge med høj feber, kaste op og lignende uden at bede om hjælp ... :)
Du skriver at han snakker så snart I åbner døren, men du skriver også at dørene altid står lidt åbent - gælder det også når han ikke er syg? Det er naturligvis vigtigt at han kan høre jer og at I kan høre ham, ikke kun i sygdomsperioder, men i det hele taget, så I sikrer jer at han rent faktisk ikke ligger og kalder, ikke bliver hørt. At han er glad og rolig tyder dog på at han trives fint med tingene som de er og det må du jo et eller andet sted holde fast i.
Du beskriver jo en dreng som virker rolig, ...
... glad og i fin trivsel og i god harmoni. Du skal naturligvis opfordre ham til at kalde, når han har det skidt, ligesom du også i dagligdagen gerne må opfordre ham til at kalde på dig, når han vil dig noget og du er i et andet rum. Måske er I bare rigtig gode til at komme til hinanden, når I vil hinanden noget i stedet for at råbe til hinanden, som man jo gør mange steder ... og det har han så lært ved netop at gøre det han oplever I gør. Når jeg vil mor noget, så går jeg hen til hende, jeg behøver ikke kalde ... Lidt utroligt for en 2 årig, men måske en forklaring.
Mon ikke at han med tiden, når han får en åben seng og selv kan kravle ud og ind vil søge jer, når han får behov -også om natten ... Indtil da er det rigtig godt at tage ham ind til jer når han er syg, så han ikke ligger alene.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!