Svar: Kost og raseri - 1 årig

---

Kære mor

Det er rigtig fint at jeres dreng er begyndt at interessere sig for mad, så fortsæt med at tilbyde ham forskelligt af det samme som I får, lad ham spise det han vil, undgå at presse ham og sørg i det hele taget for at spisesituationen er så hyggelig som muligt.

Med hensyn til rugbrød, hvorfor er det så så vigtigt at han får det? Danmark er jo næsten det eneste land, hvor man spiser rugbrød og fibre kan han jo få på mange måder.

Hvis han er glad for skemad, så begynd dagen med en portion øllebrød (så har han fået rugbrød), ellers så giv ham en portion yoghurt med rugbrødsdrys og vælg brødtyper af de lidt grovere, men stadig bløde typer, hvis han mere er til det.

Med hensyn til raserianfald, så er det meget svært at være et år. Der er så mange ting han gerne selv vil og som han endnu ikke kan og der er så meget han gerne vil fortælle jer, men ordforrådet slår ikke til og hvis I ikke altid forstår ham, så bliver han ude af sig selv.

I skal virkelig prøve at lytte til ham. Prøv at sætte ord på, så han kan høre om I har forstået ham. Hvis det er forkert skal han nok vise jer det og så må I forsøge igen.

Overvej altid hvad det er I siger nej til. Nogle gange er der ikke noget i vejen for at det bliver et ja, og børn der ...

---

---

... bliver mødt med et ja, vil også bedre kunne acceptere et nej andre gange.

I skal dog heller ikke være bange for at sige nej. Det er klart at han ikke altid vil kunne forstå, hvorfor han f.eks. ikke må få en is eller hvad det nu kan være og han synes ikke at det er i orden. Giv ham en forklaring,- du kan ikke få en is nu, for vi skal spise lige om lidt med du kan få en gulerod. Ikke for at aflede ham men for at lære ham at der findes andre muligheder. De frustrationer der kommer i forbindelse med at han 'ikke får sin vilje' dem skal han også lære at tackle. Der er masser af frustrationer livet igennem.

---

---

Det er vigtigt at I kan rumme hans følelser, dvs at I kan være hos ham imens han 'raser ud'. Det er f.eks. ikke nogen god idé at sende ham ind på værelset. Derimod skal i sætte ord på,- 'du bliver bare så vred'. Når man anerkender barnet følelser, så falder de til ro, men puster vi til følelsen, så stiger adrenalinet i kroppen og anfaldet varer ved.

Selvom han har svært ved at klare berøring og knus, når han er ked af det eller vred, så prøv at sætte jer ned på gulvet foran ham og vis ham at I er der og så lad ham komme til jer eller I nærmer jer, alt efter, hans humør og så ender det som regel med et knus.

Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---