Svar: Savner en mere fast søvnrytme
Hej med dig
Velkommen igen og tillykke med lillesøster :)
Det lyder som om at det går rigtig godt med maden om dagen og som om at du godt kunne give hende lidt ekstra mellemmåltider, blandt andet lidt i hånden, som hun selv kan sidde med og gumle på.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes igen lidt frugtmos og frisk frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop og ammes igen om eftermiddagen
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, mad der smager af noget, hun må gerne få lidt sovs, indmaden af en frikadelle, lidt laks eller lignende ned i grøntsagsmosen og mosen er med alle grøntsager og ikke nødvendigvis altid kartoffel :) Vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20, sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes eller vælling og begynder herefter at kunne sove uden mælk midt nat, sover i egen seng.
Som du kan se ligner min plan for dagen rigtig meget din, bortset fra lidt mere mellemmåltid med noget i hånden at sutte på. Det er helt ...
... relevant at hun sover to lure dagligt, ofte vil hun kun sove 3 timer sammenlagt, når hun sover så lang en nattesøvn som hun gør på næsten 12 timer. Der er således ikke noget i vejen for at hun sover som hun gør om dagen, det lyder helt relevant til at dække hendes behov :)
Det kan være hensigtsmæssigt at hun sover den korte lur om formiddagen og en længere middagslur, fordi hun så ikke bliver så træt sidst på dagen, men modsat gør det ikke spor at du lader hende regulere det selv, så længe hun sover det hun umiddelbart har behov for. Nogle børn sover 2 lige lange lure på 1½ time hver, nogen sover 1 time formiddag og 2 timer eftermiddag og nogle børn gør modsat. Det er okay, fleksibilitet er der nødt til at være :)
Hendes uro når hun skal sove, skyldes sandsynligvis den motoriske udvikling hun gennemgår lige nu. Hun triller omkring, får sig lagt i stillinger hun ikke selv kan komme væk fra og hun føler motorisk uro i kroppen, når hun skal slappe af og overgive sig til søvnen. Det vil derfor være fint, at I prioriterer at sidde hos hende, holde hænderne på hendes krop, lader hende mærke tyngden af jeres hænder og varmen og på den måde hjælper hende til ro.
Hvis musik hjælper til at finde ro, så er det rigtig fint. Hun kan evt. få det med, hvis hun skal passes af andre :)
Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, for mig at se lyder det meget som en fase I skal igennem. Det I oplever er normalt og tiden vil arbejde for jer - forhåbentlig er det en trøst at vide dette ... :)
Fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











