Brev:
Lære en 2-årig at forsvare sig

Kære Helen..
Det er første gang jeg skriver til dig, da jeg har nydt godt af dine svar til andre mødre/fædre.. :)
Men nu er det vist ved at være på tide at spørge dig til råds, angående det som har optaget mig og min mand i noget tid nu..
Vi har en dejlig datter Mariam, som lige er fyldt 2 år.. Hun har været i dagpleje i 7 måneder nu og hun er rigtig, rigtig glad for at være der..
Hun er sund, rask og er godt på vej ud i "den store verden".. Vi har for nylig været til 2 års undersøgelse, og alt er som det skal være.. Rigtig dejligt.. :)
Hun har et enormt godt ordforråd, og kan lave sætninger med ca.4 ord, og kan uden besvær fortælle om sin dag i dagpleje, som en lille historie.. Hun synger en hel del børne-sange uden problemer..
Alle som (får chancen til at) hører hende tale laver store øjne, og vores egen læge stod med åben mund i flere minutter, mens min datter liiiige skulle fortælle hende, om vores kaktus-planter derhjemme.. Så jeg kan godt sige dig at der er gang i hende..
Nu vil jeg komme til vores bekymring.. Jeg vil ikke kalde det et problem, da det har en negativ klang i mit øre hvertfald..
Jeg vil ikke betegne min datter som genert, og jeg gør mig umage med at sige til andre som vi ikke ser tit, at hun bare lige skal have lidt tid til at lære dem at kende og bare lige sidde hos mor og iagttage.. Men jeg er bekymret for hende, da jeg har oplevet at hun ikke kan forsvare sig selv overfor nye børn som hun har mødt.. Jeg vil gerne give et eksempel fra igår (da det faktisk er grunden til at jeg skriver til dig nu, og har brug for dig)..
Jeg var på besøg hos min veninde igår sammen med min datter Mariam.. Min veninde har også en datter, men som er 6 måneder yngre end Mariam.. Vi ses ikke så tit, men min datter er typen der ikke glemmer navne, ansigter osv, så da jeg fortalte hende at vi endelig skulle besøge dem, var hun virkelig "oppe at køre"..
Mariam virkede virkelig glad de første par timer, og de to legede rigtig godt sammen.. (er min iagttagelse).. Men så skete det at ...
... min venindes datter tog et stykke legetøj fra hende.. Jeg lagde mærke til at der lige pludseligt blev helt stille, og kiggede til Mariam.. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre for at få den tilbage og jeg lagde mærke til at hun virkelig VIRKELIG blev ked af det, og sagde intet til hende, men bøjede sig bare ned, dækkede ansigtet og begyndte at græde lige så stille..
Jeg fik det så dårligt, da det faktisk er første gang jeg ser hende blive så ked af det.. Mit hjerte gjorde virkelig ondt, og havde bare mest lyst til at forsvare hende og give hende det stykke legetøj.. Men min venindes datter løb hen til hendes mor og legede videre, og min datter hyggede sig faktisk ikke mere denne aften..
Igår nat sov hun ikke godt.. Det var virkelig frygteligt.. Hun stod op på et tidspunkt og jeg lagde mærke til at hun stadig halv-sov.. jeg er sikker på at episoden med min venindes datter har påvirket hende.. Hun begyndte at ryste over det hele, skrige, græde og kunne virkelig ikke styre det selv..
Det er faktisk ikke første gang hun får sådanne "anfald".. Da hun var syg ad H1N1, havde vi også sådanne ture med hende.. og i dagplejen stod hun også op 45 minutter efter hun blev lagt i barnevognen og begyndte at græde virkelig meget, men dagplejemoren fortalte mig at det var som om hun havde drømt og var blevet bange, men da hun fik øjenkontakt med Mariam sov hun igen..
Jeg vil gerne lære min datter at forsvare sig selv på en sund måde.. ikke fordi hun ikke må græde og vise følelser.. men bare vise hende at hvis noget er hendes/igang med, skal hun også turde at tage det tilbage..
Giver det mening?
Det håber jeg det gør Helen..
Efter igår nat har jeg haft en rigtig dårlig dag idag, og er virkelig bekymret for hende..
Hvordan skal jeg lære hende at forsvare sig selv?
for hun er god til at dele ting med andre, men kan det også blive for meget for hende at dele FOR meget?
Puha, det blev godtnok et langt brev.. håber du kan finde rundt..:)
Venter spændt på dit svar..
Med venlig hilsen
bekymrede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre




