Svar: Væskeindtag og forstoppelse
Kære urolige mor
Det er dybt frustrerende at have fornemmelsen af at ens barn har brug for mere væske og han så ikke vil have det .. jeg kan godt forstå du bliver urolig og naturligvis skal du tages alvorligt.
500ml i døgnet er ikke meget i forhold til hans alder og størrelse, men det er også vigtigt at se på hvordan han trives. Her er det naturligvis vigtigt at hans mave fungerer, at han tager på og at du oplever at han tisser og har våde bleer. Min bekymring går på at du ikke føler han har disse ting - han skal ikke have tørre bleer og jeg synes du skal tale med lægen om hvad et minimumsindtag skal være. Ellers må I indlægges og man må finde ud af, hvorfor han ikke indtager mere.
En logisk forklaring er dog forstoppelsesproblemer. Det er ikke usædvanligt at børn med forstoppelse indtager for lidt væske - det er meget logisk, når maven stopper føler man ikke lyst eller trang til at fylde mere derned. Det kan også forklare afvisningen af flaske, at jeres dreng egentlig gerne vil, men når han så har drukket 20ml, så presser det fordi der ikke er hul igennem og så afviser han - på trods af at han reelt har brug for det ... :( Det er en ond cirkel, for jo mindre han indtager, jo mindre kan der jo også komme igennem og jo mere hård mave får han.
Han må gerne få movicol, når lægerne har ordineret dette, men naturligvis ikke i ubegrænsede mængder ... Du skal dog ikke være bange for at han bliver afhængig, lige nu er det vigtigste at få gang i den mave, fordi det vil påvirke hans indtag af ...
... mælk.
Prøv om skift mellem forskellige slags mme kan hjælpe. Nogle gange virker det at give en anden slags og give en ny smag. Du kan prøve med den syrnede grønne MME fra Beauvais eller prøve med NAN H.A. for at se om det hjælper ham lidt. Movicolen går jeg ud fra at du også giver i en flaske med kogt vand. Så får han også ekstra væske der.
Giv ham også gerne frugtmos af forskellig slags for at se om det kan sætte maven lidt igang. Du kan også prøve at købe nogle af de færdige grødprodukter som er tilsat probiotica, som kan have en gavnlig effekt på maven.
Hjælp ham også med at blive mobiliseret - han skal bruge sig selv, sparke med benene, trille, dreje, du skal cykle med hans ben osv. for at sætte gang i maven. Hvis han ligger for stille, dur det ikke - jo mere han bevæges, jo bedre virker hans mave også.
Det lyder som om at han spiser sine flasker godt, hvis han får dem i søvne. Du kan forsøge om du kan få ham til at drikke mere aften og nat, så han ikke indtager 150ml men i stedet indtager 180-200ml hver gang. Du kan også forsøge at give ham flaske i løbet af dagen, når han sover, for at se om du derved kan få en ekstra flaske i ham midt på dagen.
Prøv evt. med en flaske med større hul i flaskesutten eller flere huller - f.eks. en flaske beregnet til vælling, for at se om han drikker mere, hvis det løber lidt hurtigere. Men vigtigst af alt er det nok at holde gang i maven, så længe hans mave ikke fungerer, får du ham ikke til at indtage nok.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







