Svar: Flaske i sengen og bøvsning
Kære Katrine
Når man ammer om natten vil barnet ofte bare die, slippe brystet og sove videre uden at bøvse. Dette princip kan man godt være heldig at overføre til børn der får flaske - der er ingen garanti men det kan være værd at forsøge :)
Sørg for at elevere sengen, hvor børnene ligger. Læg en lille pude, et håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden så hele madrassen løftes op her og de ikke ligger helt fladt. Det er vigtigt at børn der får flaske ikke ligger helt fladt, når de drikker mælk, fordi det giver risiko for tilbageløb af mælk til mellemøret via det eustachiske
rør. Derfor bør børn der får flaske spise let oprejst. Når du vil give flaske i sengen, er det derfor vigtigt at elevere deres hovedende lidt :)
Det at barnet ligger eleveret vil ofte også gøre, at barnet selv er i stand til at komme af med luften efter måltidet. Igen er børn her forskellige og har man et barn, der har meget svært ved at bøvse generelt og også om dagen har store problemer med at komme af med luften, så er det nok ikke nogen god idé at lade dem spise uden at få bøvset af. Modsat, hvis man har et barn som troligt sender et stort ræb af sted efter en tømt ...
... flaske, så vil barnet ofte også kunne komme af med luften, når det ligger let oprejst og spiser mere eller mindre i søvne ...
Det er et forsøg værd, men som sagt kan jeg ikke give dig garanti for at det vil virke :)
Hvis din ene dreng har problemer med refluks og gylper rigtig meget, så skal du naturligvis også være ekstra opmærksom. Jeg ved fra dit tidligere brev, at din ene dreng er opereret og den anden har problemer med en blød strube - det kunne derfor være relevant at kontakte børnelægerne på afdelingen hvor I har været indlagt og lige konferere med dem, om de mener der er problemer med at du giver dine drenge mælk efter ovenstående råd - jeres situation kan være lidt anderledes :)
Med hensyn til gylp og problemer med måltider der ligger kort tid efter hinanden, kan du så ikke trække tiden lidt og give dem mælk lidt senere. I følge den plan du sendte mig sidst, så får dine drenge flaske ca kl. 19 og igen kl. 21.30 - altså med 3½ times mellemrum, og det synes jeg lyder meget fint og passende. Hvis du giver flaske på denne måde, så vil de sandsynligvis også bedre kunne holde mælken i sig.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med dem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder











