Svar: Fedtstof i maden mv.
Kære Pernille
Kokosfedt er bestemt ikke at foretrække til små børn, eller at foretrække generelt. Kokosfedt indeholder ligesom smør og margarine meget mættet fedt, faktisk er mere end 90% af fedtsyrerne mættede. Derudover indeholder kokosfedt store mængder laurinsyre og myristinsyre, som begge er fedtsyrer der hæver kolesterolet i blodet.
Til børn bør man variere brugen af fedtstof og ikke give for meget af kun en slags. Det er vigtigt at barnet får smør, blandingsprodukter som kærgården, bakkedal og lignende f.eks. i en grød og at man bruger olie og plantemargarine når man steger, bager eller f.eks. laver grøntsagsmos. Jo mere variation af fedtstof man kan give jo bedre er det for barnet.
Når børn begynder at kunne få fisk i 6 måneders alderen er netop de fede fiske som laks, sild, makrel og lignende rigtig godt. Fisk indeholder blandt andet Omega-3 fedtsyrer som er livsvigtige for os at få og som især små børn har behov for. De er med til at udvikle barnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse). Fedtsyrer fra fisk er vigtigt allerede imens barnet ligger ind i maven og de næste mindst 2 år frem.
Når din dreng sidder i sin barnevogn og får vind i ansigtet så er det ikke det samme som træk. Han sidder jo godt pakket i en flyverdragt, med dyne omkring sig, hue på osv. og sidder også skærmet af kalechen. Træk er den kulde man f.eks. kan mærke hen over gulvet, hvor det bliver fodkoldt.
Med hensyn til sødmælk og komælksprodukter så adskiller Danmark sig fra mange andre lande. Vi anbefaler at man fra 6 måneders alderen godt kan give barnet lidt sødmælk og at man fra 9 måneder kan give lidt mere. Men det betyder ikke at barnet SKAL have det. Det handler om at vi prioriterer højt at børn så tidligt som muligt får mad, der tager udgangspunkt i familiens mad. Det ...
... betyder, at hvis du laver f.eks. en kartoffelmos med sødmælk eller laver lidt sovs til aften osv. så kan din dreng få lidt af dette og I kan stille og roligt begynde at spise det samme.
Som det er nu, bliver han fint dækket ind med mælk via flaske og den mælk der indgår i maden kan så være mme eller sødmælk alt efter hvad I andre spiser. Vand af snapseglas er øvelse, jo mere du prøver, jo bedre bliver han til det :)
For at få din dreng sporet ind på at det er spisetid, så er det en god idé at give ham lidt hånden at sidde med og gumle på. Så længe han er under 6 måneder bør han ikke få brødskorper, men du kan godt give ham lidt agurk. Giv ham en agurkeskive på tommelfingeren, så kan han bedre kan holde den, skær en skive på 1½ cm, fjern kernerne i midten og sæt den på fingeren.
Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Du skal altså ikke lægge bånd på dig selv, du må gerne selv sidde og åbne munden :)
Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, en hund der gør eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en hund, vov-vov siger den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Han skal meget gerne åbne munden og spise, du må ikke presse maden ind imellem hans læber, men må naturligvis godt røre hans læber med skeen, så han kan mærke at der er noget og derfor åbner munden :)
Rigtig meget held og lykke, rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







