Annonce

Annonce

Svar: Desperat efter søvn!


26. januar 2010

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Eva

Jeg kan godt høre at I har forsøgt mange ting og at du har læst flere af de råd jeg giver til andre forældre. Derfor er du også opmærksom på at din dreng har uhensigtsmæssigt søvnassociationer og det handler om at han er afhængig af at være i din favn, afhængig af at få flaske og afhængig af at få sut når han vågner om natten. Det største problem som jeg ser det lige nu, er afhængigheden af at være i favn, og det må du ændre på først - derefter må de andre ting så komme. Det lyder som om at I hos jer er nødt til at gøre tingene gradvist.

Det er naturligt at din dreng skal have en flaske inden han puttes til natten, så den indgår som en del af hans putteritual. Det er meget fint at du nu er stoppet med at amme, men erstatningen flasken er jo i princippet det samme som afhængigheden af brystet, som han havde før, så at erstatte søvnassociationen brystet, men søvnassociationen flaske er ikke umiddelbart nogen god løsning. Hvorom alting er så giver flasken jo mulighed for at far kan putte og tage over og derfor bibeholdes flasken stadig væk - samtidig er mælkeindtaget jo som sagt også vigtigt og derfor er det også mælk han skal have i flasken inden ham puttes og ikke vand.

Han skal have flaske to gange dagligt og det vil meget passende være når han puttes om aftenen og i løbet af sen aften, når han alligevel har en af sine opvågninger. Herefter skal han så lære at sove uden at få hverken sut, vand eller andet om natten ...

En putteklud introduceres samtidig med at han spiser flaske og den gives også konsekvent, hver gang han puttes om dagen i sin barnevogn. En sut gives fremover i hans hånd, så han selv kan putte den i munden - også om dagen gør I sådan. Om natten skal I hjælpe ham med at søge efter den, have den i hånden og selv putte den i munden. Læg gerne flere sutter i sengen, så han selv lærer sig at finde den.

Han skal ikke længere falde i søvn i favn, men skal puttes i sin seng, der hvor I ønsker han skal sove. Han skal her have en flaske og sin klud og spise der, hvor han skal falde i søvn. Han skal dog ikke falde i søvn med flasken, men skal ligesom nå dertil, hvor han drikker sin flaske, slipper og triller om på siden, hvorefter han så falder i søvn. Du må gerne stå ved ham (eller far kan putte ham) og berolige ham med kærtegn, lade ham mærke at I er der osv. Hjælpe ham til fysisk ro.

De fleste børn er 12-18 måneder inden de kan nøjes med kun en lur ...


Annonce

... dagligt, nogle enkelte kan dog allerede i 10 måneders alderen nøjes med kun en lur ... Du skriver at jeres dreng ofte er lettest at få til at sove om formiddagen og det lyder derfor som om at han stadig har brug for to lure. Da det samtidig skal passe ind med at storebror skal hentes, så vil jeg foreslå dig at du arbejder lidt på en lidt længere formiddagslur og så en powernap i barnevognen om eftermiddagen. Jeg forestiller mig at du går op og henter storebror og lillebror så kan sove i vognen der.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frugt, vand af kop

Puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg gerne fiskepålæg, rester fra aftensmaden - godt kogte pastaskruer, kogte grøntsager, stykker af frikadelle osv. Vand af kop.

Gøres klar til at storebror skal hentes, tilbydes evt. lidt frugt i hånden som han kan sutte på imens I kører af sted, puttes til lur, når du kan se at han er træt. Sover så imens storebror hentes kl. ca 14.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, lidt müsli, ½ banan, frisk bær, frisk frugt, ½ bolle med smør osv. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager. Han må få alle retter og det er fint at tilbyde ham både mos og mad i stykker. Vand af kop.

En portion grød kan tilbydes som en del af putteritualet, så I er sikre på at han ikke går sulten i seng.

Flaske kl. ca. 20 og puttes i egen seng

Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden mælk eller vand til næste morgen tidlig.

Som du kan se har jeg indført grød som en del af putteritualet, så du sikrer dig at han ikke er sulten, når han skal sove. Flasken bibeholdes, men det er vigtigt at han nu lærer at sove i sin egen seng ... Så længe han ligger hos dig i din seng, så vil han søge dig igen og igen - og falder han i søvn i din seng og du så flytter ham, så vil han blive ked af det og frustreret, fordi han vågner op og registrerer at han nu er et andet sted ...

Det handler alt sammen om søvnassociationer og det er meget vigtigt at du nu overvejer, hvad søvnassociationer du giver din dreng. Du har fjernet brystet som søvnassociation, men han er stadig afhængig af din favn, af flasken og af sutten for at kunne sove om natten :)

Jeg håber ovenstående hjælper til at se hvordan I kommer videre. Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce