Svar: Motorisk doven
Kære Jette
Det lyder meget fint, at din dreng i en alder af kun 4 måneder er i stand til at ligge og underholde sig selv i 20-30 minutter. Det lyder også helt alderssvarende at han bliver træt af legetøjet efter lidt tid og at han, når han taber et stykke legetøj ikke formår at finde det igen ...
Han må naturligvis gerne ligge på gulvet, kigge på sine ting osv. og du behøver ikke underholde ham hele tiden. Du kan tage ham med, når du hænger vasketøj op, eller rydder op i køkkenet, laver mad osv. Han kan sagtens ligge på et tæppe ved siden af dig, så I er i nærheden af hinanden, men hvor du samtidig kan få lavet noget og ikke 'bare' sidder klods op af ham hele tiden. Derudover er det rigtig vigtigt at du hjælper ham med at bruge sig selv fysisk, så han ikke bare ligger stille men motiveres til at trille, dreje og bevæge sig mere og mere rundt.
Det er vigtigt at du lægger ham på maven dagligt, mange gange om dagen. Det er fra maveliggende stilling at han får styrke til at kunne sidde og også derfra han begynder at krybe og senere kravle.
Det vil også være rigtig godt at lege nogle bevægelege med ham. Han vil være aktiv i sin egen udvikling og eksperimentere med bevægelse og det at han bliver bedre til at komme lidt omkring, kunne få fat i sit legetøj osv. vil være dejligt for ham.
Bevægelege kan være:
- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at ...
... cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.
- at hjælpe barnet med at få fat i egne tæer, når det ligger på ryggen og trille om maven.
Det er rigtig godt at begynde at synge og bruge fagter for din dreng. Det er tiden at finde de gamle børnesange frem som 'hjulene på bussen', 'Lille Peter Edderkop' osv. hvor du bruger dine hænder og måske barnets krop imens du synger.
Netop fordi han har en alder, hvor legetøj hurtigt kan virke lidt kedelig og uinteressant kan det være en rigtig god idé at skifte legetøjet ud en gang imellem, så det ikke er det samme han kigger på dag efter dag.
Legetøj kan være: dig selv, din dreng (brug kroppen), rangler, bidedyr, noget med lys og lyd, bolde (f.eks. med vand i, eller kantede bolde eller bolde med lyd, når de triller). Det kan også være en stor badebold, aktivitetscenter, køkkenting (piskeris), bagepapir til at krølle, spejl, gyngeture i luften og andre bevægelege osv. At trille ham på en stor gymnastikbold er også en god idé i forhold til at få ham aktiveret og gjort mindre motorisk doven :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder









