Svar: Hysteri omkring sovetid og farvel-sut

---

Kære Jadu

Tak for dit brev og ja, jeg kan godt berolige dig med at det er en fase og det går over igen ... men nok ikke lige med det samme :)

Det handler ganske givet ikke om en forsinket reaktion på sutten, men om at der generelt sker rigtig mange ting lige nu. Der sker meget med jeres datter, hun er i det man før kaldte trodsalderen, men nu kalder selvstændighedsfasen og hun brager simpelthen igennem det lige nu. At du er gravid og venter dig igen er dejligt og stort tillykke med det, men det er også svært for jeres datter at forholde sig til.

Der er ingen tvivl om at lillepigen godt mærker den ændring der er ved at ske. I stiller naturligt lidt flere krav til hende end tidligere, forventer at hun er lidt mere selvhjulpen, hun skal væk fra sutten, I laver aftaler om at hun får puttebamser i stedet osv. alt sammen naturligt affødt af at I ved at der kommer en baby til sommer.

Hun mærker også ændringen fordi du ikke løfter hende som tidligere, pladsen på dit skød er bliver mere og mere trang og det kan godt spille ind og være medvirkende årsag til at du oplever at hun skubber dig væk. Hun vil hellere have sin far, ham kan man regn med - mor ændrer sig, faktisk ændrer du dig på mange måder og når man er så sensitiv en pige som den pige I har, så fornemmer hun meget mere end du nok tror :)

Se det som en fordel at hun knytter sig ekstra til far lige nu og lad far tage over som noget helt naturligt. Giv dig selv lov til at nyde dette og lad far og datter have noget sammen, som kun er for dem. Det vil være rigtig dejligt for dem begge, når mor og baby naturligt begynder at bruge meget tid sammen ...

Selvstændighedsalderen er en svær alder for både børn og forældre og det kræver stor tålmodighed. Din datter skal udvikle sig, hun prøver forskellige ting, som falder hende svært og hun bliver ulykkelig, når det ikke lykkes for hende. Hun er ulykkelig over sin egen manglende formåen. Tilgengæld bliver hun meget lykkelig og stolt, når noget så lykkes for hende.

Det kan være små ting, som sætter et raserianfald i gang. Nogle børn ...

---

---

... skriger, sparker, stamper og smider sig ned i gulvet - de reagerer meget fysisk og alt bryder simpelthen sammen for dem, ingen ting er som de skal være.

Jeres datter får det der hedder fortvivlelsesanfald. Det sker ofte over ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan ...

Jo mere I kan lytte, sætte ord på og vise hende at I forstår det, jo mere I kan rumme det, jo bedre er det. At rumme hende, betyder at I accepterer hendes følelser og lader hende have dem, uden at ville ændre dem og uden at tage det personligt. Det er okay at blive ked af det, frustreret, gal, sur, vred osv. ligeså vel som det er okay at være sjov, glad og fuld af charmerende spillopper.

---

---

Når hun bliver dybt ulykkelig over små ting, så handler det om at hendes hjerne er umoden. Der er stadig ikke er dannet de vigtige forbindelser der skal være for at hun er i stand til at bevare roen og tælle til ti. Hun oplever i stedet et følelsesmæssigt kaos og reagerer fysisk ved at græde og skrige højlydt.

Det er også vigtigt at I er opmærksomme på at børn netop i denne alder begynder at blive bange for mørke og bange for små dyr. Du skriver "Hun skriger, så hun næsten er ved at kaste op, og hun blir ved med at stå op - igen og igen. Jeg putter hende tilbage i sengen, men hun begynder at skrige og stå på i sekundet jeg går ud og lukker døren." Det er utrolig vigtigt ikke at lukke døren, men at lade døren stå åben, tænde lys i gangen og evt. en natlampe på værelset, så hun kan orientere sig, høre at I er der osv. Det handler om alder og udvikling.

Hvis far er bedst til at putte så lad far putte, lad være med at tage denne kamp. Vælg den løsning som giver bedst ro og gør at hun falder i søvn på den tryggeste måde.

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---