Svar: Kræsen og stædig.....
Kære Lene
Det er helt naturligt at børn i 10 måneders alderen lukker munden for skeen, drejer hovedet eller skubber maden væk. Det handler sjældent om kræsenhed, men om at barnet gerne vil spise selv ... Derfor er det rigtig godt, at I er opmærksomme på dette og forsøger at give jeres dreng mere og mere familiemad, mad i større og mindre stykker.
Men den alder han har, må han spise stort set alt og det vil være naturligt at maden tager udgangspunkt i den mad I andre får. Maden må meget gerne smage af noget og han må gerne få forskellige former for krydret mad. Han må også meget gerne spise med fingrene eller begynde at spise med en gaffel.
Jeres dreng er så gammel nu og så bevidst, at han godt ved at han, ved at knibe munden sammen kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser...
I alle andre situationer kan I 'tvinge' ham. Hvis han ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' ham til at få den på, hvis han ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end han er og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. I kan hoppe og danse og spille fransk klovn, men I kan simpelthen ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør han tilsyneladende et eller andet sted. Han fornemmer altså godt at han ved at lukke munden, gør noget ved jer.
Der er ingen tvivl om at børn meget tydeligt mærker at vi forældre har det svært med at de ikke spiser ... Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.
Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er ...
... vigtigt at de vokser og tager på og et eller andet sted er det jo også relevant nok, da børn nødigt skulle få en spisevægring som ender med at kræve indlæggelse.... Det er dog sjældent nødvendigt:o)
Men det bedste I kan gøre er faktisk at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Forsøge at slappe af og fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser, simpelthen lade ham prøve sig lidt frem. Ske kan han ikke spise med endnu, men fingrene går fint og en gaffel kan han som sagt også sagtens spise med.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med mme eller sødmælk, vand af kop.
Formiddag 9.30: Tilbydes ½ bolle med smør, ost, evt. lidt frugtmos på bollen, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, tun, rognguf, sildepostej og lignende. Mad i stykker - det kan være godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), det kan være rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg, kogte ærter, majs, gulerod. Det kan også være en rest fra aftensmaden som lunes og tilbydes - f.eks. lidt lasagne eller lidt ris med lidt sovs som gives som supplement. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 15.30: En lille portion neutral yoghurt, tykmælk eller lignende med lidt frugtmos, rugbrødsdrys, revne æbler, banan. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.
Aften 18: Det samme som I andre får, lasagne, spaghetti med kødsovs, pasta, ris - boller i karry, sovs af forskellig slags, frikadeller, laks, fiskefiletter, madpandekager, kogte grøntsager - evt. moset med lidt sovs og så frikadellen ved siden af. Vand af kop.
Suppleres med en grød inden sengetid, som en del af putteritualet og for at fylde ham lidt ekstra op.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19.30-20
Sen aften eller i løbet af natten - en enkelt flaske. Han har brug for 400ml mme dagligt for at få sit jernbehov dækket. Ellers bør han få ekstra jerntilskud.
Jeg håber at ovenstående tanker og plan for dagen hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











