Brev:
Vil ikke spise sin grød - 6 mdr.

Kære Helen,
Min søn på 6½ måned begyndte på grød for to uger siden, og i den forbindelse trænger der sig nogle spørgsmål på.
Da han fint har kunnet klare sig med modermælk hidtil, valgte jeg at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at fuldamme ham, indtil han blev et halvt år. Jeg håbede selvfølgelig på, at han derefter så ville slubre grøden i sig, men det har bestemt ikke vist sig at være tilfældet. Tværtimod afviser han den gang på gang (han får to gange i løbet af dagen) til stor frustration for os forældre.
Vi har forsøgt at give ham majs-, boghvede- og risgrød både for sig selv og med forskellige slags frugt- og grøntsagsmos til. Vi har også forsøgt med kartoffelmos men lige lidt hjælper det; han vil ikke have det (alt sammen er i øvrigt hjemmelavet). I starten smagte han på det, og spyttede det ud efter lidt tid, men nu lukker han munden nærmest med det samme, vi fører skeen op til hans mund.
For det meste stopper vi måltidet, så snart han siger fra, for vi har læst os frem til, at det skal være en god oplevelse for ham, og det er det jo ikke, når han afviser måltidet gang på gang og derfor bliver sur. Vi har også forsøgt, hvor han selv sidder med en ske eller eksempelvis en gulerod i hånden, så han ligesom føler, at han selv er med. Ligeledes får han også lov til at røre ved grøden med fingrene og stikke dem ind i munden, og vi har også forsøgt os frem med at have ham til at sidde hos os på skødet eller i hans højstol – alt sammen for at gøre det til en god oplevelse, men som sagt har intet af det rigtig hjulpet.
Jeg er efterhånden ved at være noget frustreret – og ikke mindst stresset over det, for synes alle steder jeg kan læse, at hans alder taget i betragtning så bør han snart kunne spise mere og mere af vores mad. Men han vil jo ikke engang spise grød, så kan slet ikke forestille mig, hvordan vi skal få lokket andet i ham. Jeg er også så småt begyndt at fortryde at have fuldammet ham så længe trods anbefalingerne, for kan han have vænnet sig så meget til amningen, at han ikke gider andet?
Jeg er lidt i syv sind, for føler mig virkelig stresset over, at han ikke vil spise grøden, for han SKAL vel snart have kød, osv., og ...
... ikke nøjes med modermælk, som egentlig er det eneste han får pt, for tror ikke man kan tælle den smule grød med, som han får? Jeg håber, du har nogle råd til, hvordan vi får ham til at spise mere fast føde, for er godt nok ved at være lidt frustreret over det.
Mht. amningen så ammer jeg ham stadig, som jeg hele tiden har gjort, hvilket i grove træk vil sige morgenamning, før og efter formiddagslur, før og efter eftermiddagslur samt nogle gange om aftenen og en gang om natten. Er det for meget? Jeg har nogle dage skåret en amning væk, for at se om han så ville spise grød, men det har ikke været tilfældet, så umiddelbart føler jeg ikke, at de mange amninger er synderen, men hvad siger du?
En anden ting mht. maden der bekymrer mig, er det med at kløjes i maden, når han engang forhåbenligt er gået med til at spise andet end modermælk. Efter det forfærdelige tilfælde med den 1-årige dreng fra Ballerup spøger det virkelig i hovedet på mig, så er der nogle ting, man skal være særligt opmærksom på, udover selvfølgelig ikke at lave for store stykker. Tænker om det for eksempel kan være farligt at give ham en appelsinbåd eller lignende og sutte på, og om jeg skal putte rugbrød i ”blød” i lidt vand, så det bliver lettere at gumle på? Måske jeg bare er overbekymret, men jeg gør mig bare nogle tanker, efter at have hørt om den forfærdelige episode.
En sidste ting jeg skal høre til, drejer sig om min søns afføring. Der er normalt gået lang tid mellem hans afføringer, og efter opstarten på grød – og faktisk også lidt inden, er hans afføring blevet særdeles hård og svær for ham at presse ud. Så svær at der en gang faktisk kom blod med ud pga. en rift (går jeg ud fra). Det er tydeligt, at det til tider gør meget ondt på ham, når han skal af med afføringen, og nu går der ca. et par dage imellem, hvor der tidligere har gået en god uges tid. Men mit spørgsmål er, skal vi give ham noget laktulose for at hjælpe ham eller er det for vanedannende, og skal han have afføring dagligt på nuværende tidspunkt, selvom den mængde grød han spiser er meget begrænset?
Jeg beklager, at brevet blev så langt, men på forhånd mange tak for hjælpen i hvert fald.
Med venlig hilsen
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.







