Annonce

Annonce

Svar: Vægt, amning, kost, drømmeri og udvikling


10. januar 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Tak for dit brev og alle dine tanker.

der er absolut intet bekymrende omkring din datters vægt og længde, det passer meget fint sammen :) Jeg kan godt logge mig på din profil og se i barnets bog, hvordan lillepigen ligger og hun ligger rigtig fint - ingen problemer der.

Med til historien hører jo også perioder med sygdom og derfor naturligt mindre indtag af mad og så synes jeg faktisk det lyder så fint med dagsplanen, hun lyder til at spise rigtig fint og alderssvarende.

Det er korrekt at hun stille og roligt skal væk fra amningerne om dagen, men hendes ekstra søgen mod brystet kan sagtens hænge sammen med hendes alder og udvikling og netop den begyndende 'mor-søgning' du også har læst om. I første omgang vil jeg foreslå dig at du forsøger at undvære amningen inden formiddagslur og her tilbyder et mellemmåltid i form af lidt frugt, ½ bolle med lidt smør og så lidt vand at drikke inden hun så puttes til sin lur. De dage, hvor det er svært at nå og hvor hun er for træt, så puttes hun bare uden - det er helt fint :)

Amningen inden middagslur kan du bibeholde lidt endnu, så får hun mælken fordelt over hele døgnet, får den ekstra væske og sover måske også lidt længere midt på dagen. Det er helt fint, hvis hun nu begynder at sove en kortere formiddagslur og en lidt længere middagslur - så begynder hun også at kunne springe sin sidste powernap over. Enkelte børn bibeholder denne sidst lur og det er okay, så længe det ikke påvirker hendes nattesøvn.

Stille og roligt fjernes så amningen tidlig morgen og sen aften og den sidste amning der ryger er normalt amningen inden putning om aftenen og i 1 års alderen vil den ofte kunne erstattes af en kop mælk og en godnathistorie :)

Det vil sandsynligvis passe meget fint med 3 amninger dagligt når din datter er 9 måneder - f.eks. inden ...


Annonce

... middagslur, aften og så en gang i løbet af natten og når hun så bliver 10 måneder kan du skære amningen i løbet af natten eller amningen om dagen helt væk, så hun kun ammes 2 gange dagligt.

Det er naturligt at børn i denne alder drømmer mere og kan vågne op med gråd om natten og søge mor og/eller brystet. Det er fint at du ammer hende der, gør det kortvarigt, få hende til at finde roen og sove videre og så i stedet springer morgenamningen over. Helt okay at gøre sådan. Drømmene og den natlige uro er ofte voldsomme i 8-10 måneders alderen og aftager så ofte igen stille og roligt. I 18-20 måneders alderen kommer så ofte igen en periode med opvågninger og gråd om natten - sådan vil det være i perioder fremover - men der er som sagt tale om perioder.

Det er super godt fortsat at give hende mos, ved siden af mad i stykker, så du er sikker på at hun bliver fyldt godt nok op og det er helt fint at hendes indtag ligger på mellem 1-2 dl. og varierer lidt fra dag til dag.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

At din datter lige tjekker op med dig og sikrer sig at alt er okay er blot tegn på at hun og du har en fin tilknytning. Hun bruger dig som sin sikre base og når hun fornemmer at du er rolig og uden bekymring for hvad der sker, så spejler hun sig i det og bliver naturligt også selv mere rolig. Samtidig er hun måske en pige, som i sin personlighed har let ved kontakt med mange mennesker og nyder at være sammen med mange. Det er der jo forskel på, vi er alle forskellige.

Det behøver således ikke være spor i vejen med at din datter ikke bryder i gråd, når hun møder fremmede. Det kan godt komme senere, nogle børn reagerer mere kraftigt i den alder hvor de begynder at gå og for andre er det ikke noget man mærker særlig meget til.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre og har fået lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce