Brev:
Ekstra tryghedssøgende
Kære Helen
Nu troede jeg lige at det gik så godt – og det gør det måske i virkeligheden også? Det er længe siden jeg har haft brug for din hjælp, men nu presser der lidt på igen.
Min tvillingedrenge er nu blevet 2 år og 3 mdr. De er ca. 80 cm høje og vejer ca. 12 kg, spiser og drikker fint.
Der er dog noget der bekymrer mig lidt. For ca. 1,5 mdr. siden rejste jeg på en forlænget weekend til London med en veninde fra torsdag til søndag, mens drengene var hjemme sammen med far.
Det virkede ikke som om der var de store problemer mens jeg var væk, men et par dage efter jeg kom hjem blev min ene dreng syg. Han havde influenza-lignende symptomer, men blev ikke grundigere testet. Han var blevet vaccineret, da han også har astma, men han kunne godt være blevet smittet inden den virkede, så han blev sat i tamiflubehandling.
Sygdommen tog ret hårdt på ham og han var tæt på indlæggelse, men klarede det uden at nå dertil, og var også hurtigt på benene igen efter 4 dage i sengen.
Nu kommer vi så til det der bekymrer mig…
Efter den periode har han slet ikke været sig selv. I vuggestuen hvor han normalt er hyperaktiv og ikke er til at holde styr på, er han blevet meget trist. Han vil helst bare sidde og holde de faste pædagoger fra stuen i hånden, han bryder fuldstændig sammen hvis de går fra ham, han vil ikke sove med mindre det er en fra hans egen stue der sidder og holder ham i hånden, og sover max 30 min. Hvis der er sygdom blandt personalet har de virkelig problemer. En dag måtte pædagogen have ham med til pause for at de andre kunne sove, da han ikke ville puttes af en vikar eller en pædagog fra en anden stue.
For det meste render han rundt med sin sut og et billede af mig, for at finde noget tryghed.
Vi håbede det hjalp med en god lang juleferie, men det ser desværre ikke lige sådan ud!
Pga. hans astma får han ret meget medicin i øjeblikket for at holde ...
... symptomerne nede. Vi har gået hos en børnelæge, som har fastsat dosis efter om han er rask eller forkølet. Da december jo nærmest har været én lang forkølelse, har han i snart 4 uger fået 6 pust med den forebyggende medicin dagligt, og 4 pust med den akutte. Jeg ved ikke om det også kan have indflydelse på hans humør. Han bliver ikke sur over at skulle have den. Han har fået den i snart et år, og ved godt at den hjælper ham.
Pædagogerne synes selvfølgelig at det er meget synd for ham, men mener også, at det er en del af hans udvikling at være så mor syg – og meget normalt, hans alder taget i betragtning.
Det er mig han kalder på i løbet af dagen. Herhjemme vil han også meget gerne være hos mig, og sover helt oppe i hovedet på mig om natten (falder dog altid i søvn i egen seng uden problemer!) men det er ikke så slemt, at far ikke også dur ind imellem – men det skal helst være mor, hvilket godt kan være lidt svært for hans tvillingebror, som der også skal være tid til.
Søvnen synes jeg egentlig er fin nok om natten. De sover typisk fra kl. 19.30 til de bliver vækket ca. 6-6.30. Og normalt en lur i vuggestuen på 1,5 time (dog ikke i øjeblikket).
Her i juleferien er det blevet rykket lidt, for der har de faktisk sovet ca. fra kl. 19.30 til kl. 9.30 og så ingen middagslur. Og det virker faktisk på deres humør som om, at det har passet dem bedre. Vi har bare haft det super hyggeligt!
Men den går bare ikke nu hvor hverdagen skal fungere igen, for man kan ikke klare sig uden middagslur når man skal op kl. 6.30.
Jeg håber du har et godt råd til, hvordan jeg får min lille glade dreng tilbage. Er det bare en fase? Og hvor længe varer sådan noget i givet fald typisk?
Det er svært at sidde på arbejdet (som jeg jo ikke har mulighed for at droppe) og vide at han sidder og kalder på mig i vuggestuen. De er der typisk fra kl. 7.30 til 15.30.
Hilsen en bekymret mor!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.