Svar: Søvn - angst?

---

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

Som du selv er inde på, så gennemgår børn forskellige faser i deres udvikling, hvor søvnen naturligt vil være påvirket.

Han har en alder nu, hvor der sker meget med ham motorisk. Man oplever det især i den alder, hvor børn begynder at kravle og rent fysisk bevæge sig væk fra forældrene, men i den alder, hvor barnet rejser sig og begynder at gå, har man ofte også store problemer med søvn. Hvor er jeres dreng hende i sin motoriske udvikling? Hvis han er begyndt at gå rundt, så er det sandsynligvis en af forklaringerne på den uro, som I oplever lige nu :)

Om aftenen, hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen vil han naturligt søge ekstra fysisk kontakt. Han sidder ikke længere på skødet i samme grad i løbet af dagen, han putter ikke på samme måde, men behovet for nærhed har han stadig. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Han har rent fysisk meget svært ved at ligge stille og det er helt normalt at han lige skal have lov til at karte rundt, rejse sig, sætte sig, lægge sig på maven og finde roen der. Det er okay. Nogle gange skal man være der og hjælpe ham til fysisk ro, andre gange er det bedre at gå og give ham mulighed for at tumle lidt rundt selv og så være der, når han er klar til at overgive sig til søvnen.

Det er meget vigtigt at I lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Her vil gråden ofte være kortvarig og mere klynkende end ulykkelig.

Andre gange græder han fordi han er utryg og føler sig forladt, hvis man går og her skal man heller ikke gå fra ham. Det kan nogle gange være nødvendigt at tage ham op, sidde med ham, tale beroligende til ham og så putte ham igen. Andre gange er det fint at sidde der, holde ham i hånden og så er ens tilstedeværelse nok til at få ham til ro.

Det er vigtigt at holde fast i at han skal falde i søvn der, hvor han er vant til at sove og hvor I gerne vil have den gode rytme fortsætter :) Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, så han skal ikke ind til jer og skal ikke falde i søvn i jeres arme, for så vil det give yderligere utryghed.

Nogle gange er børn så ulykkeligt og putningen trækker så meget ud, at der ingen idé er i at fortsætte. Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og ...

---

---

... forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved endten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos ham. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan han græder og hvad hans protester handler om.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går. Man skal derfor aldrig gå fra et ulykkeligt barn, men her prioritere at være der og give den tryghed der er nødvendig.

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Han er stadig så lille at han ikke forstår, hvor I er, når I går ud af værelset. Han føler sig alene og forladt og har endnu ikke fornemmelsen for at I er inde i stuen få meget væk.

---

---

Denne fornemmelse øges i takt med at han bliver ældre og mere mobil, men I kan hjælpe det lidt på vej, ved at lege f.eks. gemmeleg i løbet af dagen og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv. Når I skal I kontakt med hinanden, når mor f.eks. skal finde far, så udnyt dette med jeres dreng på armen "Hvor er far henne, skal vi finde far?" osv. så han bliver bevidst om at I er der og at man kan lede efter jer eller kalde på jer.

Hvis hele putningen trækker ud til at vare en time, så er I nødt til at putte ham senere, for stille og roligt at komme ind i en rytme, hvor det igen bliver naturligt at falde i søvn i løbet af 15 minutter.

At hans værelse er blevet lavet om kan godt have noget at sige. Det afhænger helt af hvad ændringer I har lavet. Børn finder jo tryghed i de nære ting, i deres sutteklud, puttebamse, soveritual og netop til soveritualet hører også sengen, lyset, måden skyggerne danner sig, lydende, farverne, dufte osv. Hvis værelset har helt nye farver, lys, skygger osv. kan det naturligt godt påvirke hans søvn.

Når bedsteforældrene skal passe, så skal de ikke spekulere i søvnrutiner, men skal gøre det, som gør jeres dreng mest tryg og rolig. De skal ikke på nogen måde kæmpe med ham, men kun sørge for at han har det godt :)

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---